Bliv en del af løsningen – og få del i fortjenesten

Udgivet d. 23-01-2020

Klimaudfordringerne og kravene til bæredygtighed kan blive dansk landbrugs chance.

Tag ejerskab! Et grønnere og klimaneutralt landbrug er en kæmpe mulighed. Sådan lød det fra viceformand i L&F, Thor Gunnar Kofoed på SAGROs klimakonference på Skarrildhus i går (22. januar). Han opfordrede landmænd til at tage styring i udviklingen.

- Det kan vi gøre, fordi vi ejer vores egne andelsselskaber. Og er vi en del af løsningen, får vi også som producenter en del af overskuddet.

Der blev i løbet af dagen skubbet godt til de deltagende landmænd, der fik meget inspiration med hjem. Og det mange indlæg var jordnære og talte direkte til den enkelte landmand. Når Kristian Karlshøj fra Ausumgaard for eksempel satte sine egne ord på, hvad bæredygtighed er, lød det:

- Hvis du kan aflevere et landbrug, som næste generation har lyst og mulighed for at drive videre, så er du bæredygtig!

 

Og det er meget godt i tråd med den mere brede forståelse af bæredygtighed, som også virksomhedsrådgiver Solvejg Horst Petersen, SAGRO, som rådgiver lancerede for de deltagende landmænd. I hendes fortolkning er en bedrift bæredygtig, hvis miljø/klima er tilgodeset, hvis der praktiseres en ansvarlig ledelse, og folkene på gården og deres ansatte føler trivsel og livskvalitet.

Og sjovt nok er det præcis de samme parametre, pengeinstitutterne fremover vil se på, før de beslutter, om de vil låne penge til en landmand, fortalte hun.

Ret ryggen!

Udviklingen inden for slagteri- og mejerisektor går stadig mere i retning af, at de mest bæredygtige landmænd belønnes med den højeste pris for deres produkter.

- Men ret ryggen! I gør allerede en masse, nu handler det bare om, at I skal gøre jer lidt mere umage og desuden få lagt en langsigtet plan, sagde hun.

Som helt konkrete fokuspunkter anbefalede hun blandt andet landmændene at stoppe spild (for eksempel foderspild), at udnytte næringsstofferne bedre, at arbejde med jordfrugtbarheden, at passe på naturen og øge biodiversiteten. Og sidst men ikke mindst: At stræbe efter at blive økonomisk mere robuste.

Hvor gode er vi?

Landmand Jørgen L. Tørnæs var ikke uenig, men måske nok lidt frustreret:

- Jeg sluser gylle ud tidligt, jeg leverer til biogas og jeg etablerer minivådområder. Men vi mangler værktøjer, der kan beregne, hvor gode vi er. Derfor står vi tilbage, mens andre løber med dagsordenen, sagde han.

Fra klimachefen på SEGES, Hans Roust Thysen, fik han dog lovning på, at et klimaberegningsværktøj, som SEGES arbejder på, inden længe kan rulles ud.

Thor Gunnar Kofod har også store forventninger til klimaberegningsværktøjet, for når det er færdigt, kan landmænd helt konkret se, hvad de opnår ved forskellige tiltag, og så vil den enkelte gå i gang med det, der er bedst på hans bedrift, mener han.

- Hvis du vil fortsætte uændret, så har det konsekvenser. Men gør du større eller mindre klimatiltag, så får du fortjenesten af det. Det er perspektiverne med klimaberegningsværktøjet, og konsulenterne i rådgivningstjenesten bliver nøglespillerne i at få det bredt ud på bedrifterne, forudser han.

fakta

Knap 100 deltagere diskuterede klimaudfordringerne og landbrugets muligheder for at blive en del af løsningen.

Konferencen var arrangeret af SAGRO, Familielandbruget VEST-Jylland, Sydvestjysk Landboforening, Jysk Landbrug, Herning-Ikast Landboforening og Holstebro Struer Landboforening

ANDRE INDTRYK fra klimakonferencen får du ved at klikke her.


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere