Kronvildtskader for 3,2 mio. kr.

Udgivet d. 12-06-2014

Kronvildtskader for 3,2 mio. kr.

Ny opgørelse baseret på 1.874 ejendomme dokumenterer, at skader fra kronvildt er et voksende problem. Særlig hårdt ramt er 30 landmænd, som i gennemsnit har skader for 58.000 kr./år.


Tekst: Peter Aalykke Jensen, miljørådgiver, tlf. 76 60 21 88, paj@jlbr.dk

Ved dette års indrapportering er der data fra 1874 ejendomme. Data stammer enten fra spørgeskemaer udfyldt af landmændene eller vurderinger fra planteavlsrådgivere på de enkelte ejendomme ud fra kendskab til ejendommens drift.

Ud af de 1874 ejendomme er der registreret markskader på 209 ejendomme. Skaderne fordeler sig på: 

• 134 ejendomme med mindre skader under 10.000 kr./år,
• 45 ejendomme med væsentlige skader mellem 10.000 og 25.000 kr./år og
• 30 ejendomme med skader over 25.000 kr./år.

Ejerne af de 30 ejendomme med de største skader er efterfølgende interviewet for at få en mere præcis angivelse af det økonomiske omfang af skaderne. Herudover er der indhentet yderligere kommentarer i forhold til jagtudøvelse og øvrige gener udover markskader. 

30 hårdt ramte landmænd
Omkostningerne for de 30 hårdest ramte ligger i gennemsnit på 58.000 kr./år. Hvis der for de øvrige grupper regnes med gennemsnitsomkostninger på henholdsvis 17.000 kr./år og 5000 kr./år, kan de samlede omkostninger for de 209 ejendomme beregnes til 3,2 mio. kr.

I forhold til estimatet fra 2013 ud fra 123 svar er der tale om en forøgelse af de samlede udgifter på 60%.

I forhold til vurderingerne af, hvor krondyrene geografisk er mest udbredt, er konklusionerne uændrede fra 2013. Skaderne i det undersøgte område er koncentreret i fem områder, nemlig området ved Brande/Ejstrupholm, området ved Sdr. Omme/Påbøl, området ved Frederikshåb/Vorbasse/Hovborg, området syd og øst for Ribe samt området ved Oksbøl/Filsø.

Interviews
I interviewene tilkendegav de hårdest ramte landmænd at:
Bestanden inden for de sidste 2-4 år generelt har været kraftigt stigende.
Genetableringen af Filsø har bevirket en mærkbar stigning i antallet af markskader på de omkringliggende arealer.
Ligeledes har hegningen af Klelund haft en negativ effekt i form af stigende dyretryk på nogen af de omkringliggende, ikke tidligere belastede arealer. Det skyldes formentlig, at de fritlevende dyr nu er flyttet til andre skovområder i nærheden.

Økologiske mælkeproducenter, som SKAL have deres dyr på græs har, udover selve markskaderne og problemerne med eventuelt at skulle skaffe supplerende økologisk foder, også en økonomisk og arbejdsmæssig belastning med at kontrollere og retablere hegn. Hertil kommer usikkerhed i forhold til, at dyrene eventuelt løber ud, og hvilke ulykker det kan medføre.

Ikke til at skræmme
Mange af de interviewede har prøvet forskellige afværgeforanstaltninger i form af fugleskræmsler, skræmmekanoner, flamingokasser ophængt på pæle, lugtstoffer som deodoranter m.v.
Fælles for de afprøvede afværgeforanstaltninger er, at de kun har en effekt i en meget kort periode, svarende til højest 1-2 uger.

Lodsejere, som specifikt har problemer med skader i poppel- og granplantninger, har haft nogen positiv effekt af vinterfodring uden for arealerne. Det er dog erfaringen, at foderet skal bestå af wrap lavet af foderblandinger til hjortevildt eller kløvergræs.

Hvis der fodres med roer, kartofler eller gulerødder, opleves større skader på træerne, måske fordi der mangler grove fibre i foderet.

Jagt kontra landbrug
Nogen lodsejere har oplevet en interessekonflikt mellem mellem jagtinteresser i skovene og landbrugsinteresser udenfor. I jagtsæsonen bliver der fodret kraftigt og i øvrigt gjort, hvad man kan for at holde krondyrene inde i skoven. Når jagtsæsonen er forbi, ophører fodringen i skoven, og ejerne af de omkringliggende landbrugsarealer kan herefter overtage ”forsørgelsen”.

Flertallet af de 30 landmænd tilkendegav, at de ikke har en økonomisk gevinst på kronvildtet i form af en højere jagtleje, da de ikke lejer jagten ud. Med hensyn til udbytte i form af vildtkød var der heller ikke nogen nævneværdig gevinst.

Alle er enige om, at den kraftigt stigende bestand ikke kan holdes i ave ved en hårdere beskydning på landbrugsarealerne, idet kronvildtet i jagtsæsonen typisk kun kommer ud på markerne efter skydetid om aftenen og før skydetid om morgenen. De steder, man får dispensation til regulering af enkelte kronkalve, kan det kun lykkes, fordi der i dispensationen ligger en tilladelse til at skyde før og efter normal tilladt skydetid.


  


Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere