"No till"-såning af vårbyg hos Morten Bjerre

Udgivet d. 19-04-2018

Nu er ca. 10 hektar vårsæd på Gl. Refning ved Sørvad etableret direkte i efterafgrøden - helt uden forudgående jordbearbejdning.

Læste du i Grobund nr. 2, 2018 om Morten Bjerre og hans ambitioner om at mindske maskin- og kemiforbruget og reducere mandetimerne i planteavlen?

Her kan du se, hvordan det gik for sig, da vårsæden for nylig kom i jorden, uden at der var forberedt et egentligt såbed.

Morten Bjerre og hans planterådgiver, Kasper Kjær Jensen, arbejder med "low disturbance", hvor målet er en så begrænset bearbejdning af jordoverfladen som muligt.

- Vi ønsker at efterlade så meget materiale oven på jorden som muligt for at fodre de supergode medarbejdere, som regnormene er.
Dernæst undgår vi at provokere ukrudtsfrø til fremspiring, når jorden får lov at ligge urørt, forklarer Kasper Kjær.

 

 

Her ser du udstyret i brug:


Oplev såskærrene tæt på, og se hvordan de arbejder i jorden.

Se hvor lille forskellen på før og efter er. Såmaskinen efterlader kun en smal rille i jorden.

Herunder kan man med lidt god vilje se, at kerner og gødning ligger fint uden den uønskede hairpinning – altså hvor frøene ligger uden afgrøderester under eller omkring sig.

- Nu er vi spændt på fremspiringshastigheden. Der er nemlig parceller i marken efter den nye metode, men også efter den traditionelle såmetode, så bliver der en forskel, vil det være tydeligt at se, siger Kasper Kjær Jensen.

På etableringsdagen var den ubearbejdede jord 1 grad koldere end i det tilberedte såbed. Hvad betyder den forskel? Og vil det med no till-metoden lykkes  at begrænse fremspiring af ukrudt? 

Kommer afgrøden til at stå jævn og pæn, og holder den væsksten frem mod høst?

Alt det skal der svar på, før man ved, om Morten Bjerre og Kasper Kjær Jensen har fat i en metode, der kan spare mandetimer, kemi og maskinforbrug.

Aftentur i marken

Husk at primo juni inviterer SAGRO Planter og Morten Bjerre til en tur i marken for at se på de dyrkningstekniske eksperimenter. 

Der bliver også taget hul på en diskussion om muligheden for at bruge deleøkonomi på maskinsiden for at gøre specialisering økonomisk mulig.

Den præcise dato offentliggøres på SAGROs hjemmeside.


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere