Tal, der taler

Udgivet d. 20-12-2018

SAGRO offentliggør de tidlige regnskabstal i Herning og Billund 6. februar.

SAGRO holder igen i år økonomi-konference med offentliggørelse af de tidlige regnskabstal.

Det sker onsdag 6. februar med en seance formiddag og eftermiddag i henholdsvis Herning og Billund.

På dagen vil kunder og samarbejdende banker få SAGROs vurdering af de første regnskabstal, og hvad de kan sige om det kommende år. SAGROs kyndige økonomifolk kommer til at udlægge tallene for de i alt 400 regnskaber, der indgår. Samlet giver de en ret sikker indikator på året og erhvervet som helhed. 

Ud over tallene kan gæsterne opleve eksempler på innovativ tænkning, når virksomheden Agrointelli præsenterer Robotti - en selvkørende redskabsbærer og fortæller om ny teknologi. Det præsenteres af Kristian Møller, der til foråret etablerer virksomheden JLM (Jysk Letvægts Maskinstation).

Desuden kan man opleve landmandskone og forfatter Marianne Jørgensen, der underholdende fortæller om sit liv som landmandskone. Hun er en meget brugt foredragsholder og har netop udgivet bogen ” Børn, Bøvl og Bigballer”

Yderligere oplysninger og tilmelding til arrangementet i Herning

Yderligere oplysninger og tilmelding til arrangementet i Billund

 

 


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere