Udbyttemåling har fået et boost

Med vores produktion, hvor vi ved alt ned til mindste detalje, kunne jeg ikke leve med, at foderproduktionen var på slump.

Muligheden for at få udført udbyttemåling og tørstofanalyse er nu så udbredt blandt landets maskinstationer, at mangel på udstyr ikke længere er en hindring for landmænd, der ønsker at bruge den nye teknik.

SAGRO har udført en rundspørge til de ca. 75 maskinstationer, der er aktive inden for rådgivningsvirksomhedens primære dækningsområder. Heraf har de 67 svaret, og de 38 meddeler, at de har investeret i udstyret. Af de resterende 27 er de to i overvejelser om at investere i udstyr til udbyttemåling.

Agerbæk Maskinstation ved Varde er en af maskinstationerne, der har reageret på kundernes efterspørgsel, og ejer Søren Hougaard, har ikke fortrudt investeringen, for det er gået bedre end forventet at udbrede det i kundekredsen. Nu er det mængdemæssigt mere end 60 % af grovfoderet, hvor landmændene nu på markniveau kender udbytte og tørstof.

- Vi har oplevet et regulært ryk i interessen, og det er også mit indtryk, at de konkurrenter, der har investeret i udstyret, oplever det samme, siger Søren Hougaard, ejer af Agerbæk Maskinstation.
Han investerede i år 300.000 kr. i udbyttemåler og tørstofmåler på en finsnitter, mens der kom vægt på en vogn.

Kunderne betaler et tillæg på 100 kr. pr. time, hvis der bestilles materiel med udbyttemåler.

Søren Hougaard fortæller, at han seriøst overvejer at investere yderligere 300.000 kr. i at kunne tilbyde udbytteregistrering på endnu en finsnitter og vogn. Årsagen er, at der allerede nu har været visse kapacitetsproblemer med at imødekomme efterspørgslen på den ene snitter med udbyttemåler, han nu har.

Kunderne har fortalt, at udbyttemålingen har givet dem store overraskelser fra mark til mark, og Søren Hougaard er overbevist om, at det er vigtige informationer, som vil få indflydelse på markplanerne fremover.

- Men jeg synes nogle af kunderne er lidt sløve til at gøre brug af de nyeste muligheder for at få registreringerne over i Mark Online. Vi har skrevet til kunderne, fordi de skal give tilladelse til, at vi flytter oplysningerne. Det vil også være en kæmpe lettelse for vores chauffører. Men ikke alle får det gjort, konstaterer han.

På tide!

Teknikken til udbyttemåling har været kendt i flere år, men landmændene tager det kun langsomt til sig.
For langsomt, mener planterådgiver Christina Skelmose Jørgensen, SAGRO.

- For en begrænset ekstra omkostning kan man som landmand få fantastisk værdifulde data - som man kan agere på. Kender vi som rådgivere fremstillingsprisen på markniveau, kan vi give kvalificeret sparring om, hvor det er bedst at bruge sin kvælstofkvote. Om en forpagtning bør opsiges eller genforhandles, og om det vil være bedre at lave en aftale om at afsætte gylle end at fortsætte med at dyrke dårlig jord for at overholde harmonikrav, nævner hun.

Hendes klare opfordring til landmændene er at benytte det nye styringsværktøj.

Slut med slump

- Med vores produktion, hvor vi ved alt ned til mindste detalje, kunne jeg ikke leve med, at foderproduktionen var på slump. Når vi når til efteråret, har jeg for 4 mio. kr. grovfoder liggende i siloerne, og så gør det altså en forskel, om det er plus eller minus 10 %, fortæller mælkeproducent Jacob Nielsen, Starup, der har 725 køer.

Han er i år begyndt med udbytteregistrering, og han er meget tilfreds med den klarhed, det giver ham. Blandt andet er der lejet jord, hvor han kun opnår halvt udbytte, og det vil han nu reagere på.

Maskinstationerne i rundspørgen melder om store lokale forskelle i efterspørgslen på udbyttemåling. Enkelte klager direkte over, at selvom udstyret nu er til rådighed, så bestiller kunderne ikke udbyttemåling. 

Agerbæk Maskinstations kunder har taget godt imod, at maskinstationen har investeret i udstyr til udbyttemåling.

På markniveau vises udbyttet fra høst til høst. Og det er muligt at gå i detaljer. Se herunder.