Header billede

TILVÆKST Grovfoder, nr. 1, 31. januar 2017

Dyrkning af hestebønner

 

Af planterådgiver Christina S. Jørgensen

Artiklen "Dyrkning af hestebønner" har tidligere været bragt i GROVFODERexpressen nr. 24, 2016.

Interessen for at dyrke hestebønner har på det seneste været stærkt øget blandt andet som følge af den stigende efterspørgsel på mælk fra besætninger, der anvender GMO-frit foder.

Overordnede forhold

Hestebønner kan være en udfordrende afgrøde at dyrke, så i første omgang er det om at gribe det rigtigt an og give afgrøden de rette betingelser for at opnå tilfredsstillende høje udbytter. Dernæst skal det overvejes, om det med de muligheder du har for avl, oplagring og fodring er økonomisk attraktivt at dyrke hestebønner som hjemmeavlet proteinfoder.

Hestebønne er ligesom ærter en kvælstoffikserende plante og er en rigtig god vekselafgrøde i sædskifter med græs, majs og korn. Dog må afgrøden ikke dyrkes på ejendomme, der anvender undtagelsesbestemmelserne om 2,3 DE/ha, hvor kvælstoffikserende planter ikke må dyrkes i renbestand. Hestebønner er en meget tørkefølsom afgrøde og vigtigheden af, at afgrøden ikke kommer i vandunderskud, er høj. Derfor bør hestebønner kun dyrkes på lerjord eller sandjord, som kan vandes, og hvor vanding bliver prioriteret.

 

 

Billede 1. Hestebønne blomstrer med  hvide eller hvid-violette blomster.


Sorter

Udvalget af sorter er begrænset, og i praksis vil det være sorterne Fuego og Taifun, der dominerer udbuddet, hvis vi taler danskproduceret udsæd. Der er stor udbyttevariation mellem sorterne, og den ældre sort Taifun kan ikke være med – hverken hvad angår frø- eller proteinudbytte.

Ligeledes varierer tanninindholdet også en del mellem sorterne; Fuego og Boxer har et højere indhold af tannin end Taifun og Columbo. Et højt indhold af tannin kan påvirke foderoptagelsen negativt, men med de nuværende sorters relativt lave tanninindhold, er der ingen begrænsninger i fodring med tanninholdige hestebønner til voksne drøvtyggere. Tannin har faktisk vist sig at have en gavnlig effekt på proteinudnyttelsen hos drøvtyggere. Sorter med lavest tanninindhold er også de lavest ydende sorter.

Endelig bør du også være opmærksom på frøstørrelsen, der er meget forskellig fra sort til sort. Da udsæden er dyr, kan det være en fordel at anvende en småfrøet sort. Desuden er fordelen ved små frø også, at de dels er lettere at så dels nemmere at nedtørre i høst. Sorter med små frø er Boxer og Fanfare, hvorimod sorten Fuego har store frø.

 

Dyrkning

Etablering

Hestebønner er en åben afgrøde, der ikke konkurrerer godt mod konkurrencestærkt ukrudt. Vælg derfor arealer, hvor der ikke er problemer med rodukrudt.

Hestebønner bør sås så tidligt som muligt, så planterne når at få en god rodudvikling for optimal vandoptagelse men også for at få afgrøden moden til høst. Hestebønner er i de tidlige udviklingsstadier samt den sidste tid før høst en meget åben afgrøde, som kan give god plads til ukrudt, der ikke er bekæmpet tilstrækkeligt. Derfor er det vigtig at få etableret et passende plantetal, som er på 40 – 50 planter pr. m2 – ellers vil det koste udbytte. Det er nødvendigt at beregne udsædsmængden på baggrund af tusindkornsvægten, da der er stor forskel på frøstørrelserne. Bønnerne skal sås dybt, mellem 8 og 10 cm, for at sikre en dyb og god rodudvikling. Vær opmærksom på, at ikke alle såmaskiner magter at få sået frøene i den ønskede dybde.

Bi-bestøvning

Hestebønner skal bi-bestøves, og det er derfor fordelagtig, hvis der er større populationer af bier i nærheden; det kan eksempelvis være i form af opstillede bistader i nærheden, men også naturligt forekommende bier har stor betydning for bestøvningen.


Ukrudtsbekæmpelse

Første ukrudtsbekæmpelse foretages gerne inden fremspiring, og dette kan gøres med et glyphosatprodukt og/eller med Command CS. Til opfølgende bekæmpelse kan der anvendes følgende midler særskilt eller i aktuelle blandinger: Fighter 480, Fenix, Focus Ultra, Stomp CS og Agil. Hestebønner kan også dyrkes på rækker, hvor radrensning derfor er en mulighed.


Skadedyr og sygdomme

Angreb af lus i hestebønner kan være meget tabs-voldende, og disse bør derfor bekæmpes ved fund i marken. Afgrøden kan få sygdommene chokoladeplet og hestebønnebladplet, som begge kan bekæmpes med godkendte fungicider.

Høst

Oftest er afgrøden moden til høst i midten af september. Bønnerne er lette at høste, når afgrøden er tør; lejesæd er ikke et problem i hestebønner. Hestebønnerne bør høstes med max. 20 pct. vand, hvis de skal toastes og bruges til kvægfoder; toastningen kan tørre 4 – 5 pct. vand af under processen. Våde hestebønner bliver let beskadiget og risikoen for svampeinfektion stiger, hvorfor det er vigtig at få bønnerne tørret ned hurtigst muligt.

De vigtigste punkter

Herunder er listet de vigtigste punkter, som du især skal være opmærksom på, hvis du har lyst til at prøve kræfter med dyrkning af hestebønner.

  • Ingen rodukrudt i marken.
  • Kun hestebønner på arealet hvert femte år.
  • Kun på lerjord med god vandforsyning eller vandet sandjord.
  • Vælg den rigtige sort.
  • Så tidligt – så snart jorden er tjenlig.
  • Så dybt - lav en god ukrudtsbekæmpelse.
  • Plantetal - spar ikke her, 40 planter pr. kvadratmeter er minimum.
  • Sørg for god bi-bestøvning.
  • Hurtig nedtørring til lagerfasthed er nødvendig for at kvaliteten i frøene bibeholdes.

Billede 2 Når bønnerne er høstklare er bælgene sorte. Frøene er afrundet aflange af varierende størrelse (Foto: Jens Nygaard Olesen).

TIL TOPPEN

KVÆG

Fodring med hestebønner

Af kvægrådgiver Vibeke Duchwaider

Fodring med hestebønner kan være aktuel som en erstatning for indkøbt sojaskrå, som et mere generelt supplement i fordringen eller som led i en større selvforsyning på bedriften. Den samlede økonomi i fodring med hestebønner bør i alle tilfælde vurderes.

Overordnede forhold

Før der spekuleres i fodring med hestebønner, skal det afgøres, hvorvidt de skal dyrkes hjemme eller indkøbes. Lige som med andre hjemmeavlede afgrøder skal risiko, eller dyrkningssikkerheden om man vil, inddrages i beslutningen.

Desuden skal du gøre dig klart, hvad hestebønnerne skal bidrage med i foderrationen. Er det en hel eller delvist erstatning af fx sojaskrå og dermed et foderemne med et højt AAT-indhold (aminosyrer optaget i tarmen), som søges, eller er det et mere generelt supplement til fodringen, måske som en del af en strategi om mere selvforsyning på bedriften?

Dernæst bør det overvejes, om der er mulighed for at håndtere hestebønnerne på bedriften i forhold til lager og forarbejdning.

Både protein og stivelse

Som det fremgår af tabel 2, bidrager hestebønner med både stivelse og protein i foderrationen, hvilket ikke er tilfældet for fx sojaskrå eller rapskage. Det ses også, at sojaskrå har det højeste indhold af såvel AAT som råprotein generelt.

Hvis vi søger fodermidler, der skal erstatte sojaskrå, er rapsprodukterne en god løsning, men der skal naturligvis bruges flere kg til at opnå samme energimængde, og AAT-indholdet i rationen vil næppe kunne blive helt så højt.

Som tabel 2 også viser, er varmebehandlede (toastede) hestebønner faktisk det bedste alternativ til sojaskrå, når det gælder supplering med AAT. Samtidig er energiværdien høj i hestebønner.

Ubehandlede hestebønner derimod har ikke højere AAT-indhold end fx vårbyg (103 g AAT/kg TS), men til gengæld har de ubehandlede hestebønner et højt PBV-indhold på linje med de øvrige proteinfodermidler. I rationer med stor andel majsensilage og lille andel grønne fodermidler, kan PBV-indholdet i rationen være presset, og her vil hestebønnerne kunne bidrage positivt, også selvom de ikke varmebehandles. Både ubehandlede og toastede hestebønner kan fint indgå i foderrationer med 2-4 kg TS/ko/dag.

 

Er der økonomi i fodring med hestebønner

Når økonomien i alternative afgrøder skal vurderes, er det meget vigtigt at anskue økonomien for hele bedriften.

Det er klart, at der kan være god fidus i at anvende toastede hestebønner i rationen, hvis prisen på sojaskrå er høj – i hvert fald så længe der kun ses på økonomien i stalden. Men er der tale om, at hestebønnerne skal dyrkes på egne marker, er det også nødvendigt at forholde sig til priserne på de afgrøder, som hestebønnerne skubber ud af markplanen. Hvis hestebønnerne fortrænger korn til salg, kan en høj kornpris meget nemt "spise" gevinsten ved at dyrke egne hestebønner. Det skyldes, at den indtægt, der kan opnås ved kornsalg er højere end besparelsen i indkøbt foder, når hestebønner inddrages i foderrationen (Krogh, 2016, PlanteNyt 2761). Købes hestebønner på foderstoffen, er det nemmere at vurdere, hvorvidt der kan opnås en besparelse på rationsprisen.

Der bør altid laves en individuel vurdering på bedriften, som også omfatter en følsomhedsberegning. Dette kan kun ske på baggrund af et større regnearbejde for både mark og stald. I en kommende udgave af Tilvækst Grovfoder ser vi på den samlede økonomi i anvendelse af hestebønner.

Håndtering af hestebønner

Hestebønner høstes forholdsvis sent og har derfor et højere vandindhold ved høst end korn. Der skal derfor altid beregnes tørring ned til minimum 15 % vand, før hestebønnerne kan lægges på lager.

Inden udfodring skal såvel toastede som ubehandlede hestebønner valses i en eller anden form. Valsning kan foregå med kornvalse, skivemølle eller slaglemølle. Ved valsning af store frø skal diameteren på valserullen være stor, og gerne med træk på begge ruller. Alternativt skal valserullerne være riflede. Valsning bliver mest succesfuld, når vandindholdet ikke overstiger 17 %.

Varmebehandlede hestebønner kan valses på samme udstyr som ubehandlede på trods af den hårdere og glattere overflade. Varmebehandlede afgrøder kan dog give anledning til støvgener ved valsning.

Det vil være vanskeligt at få en ordentlig valsning af korn, hvis det valses sammen med hestebønner på grund af forskellen i størrelse.

Tjeklisten omkring fodring med hestebønner

  • Afklar hvad skal hestebønnerne bidrage med i foderrationen. Hvor stor en del skal varmebehandles, og hvor meget kan indgå i rationen ubehandlet? (er der opbevaringsmulighed til to slags?)
  • Økonomien afhænger af bedriftens set-up. Skal hestebønner dyrkes hjemme og erstatte noget korn til slag, vil kornprisen være en væsentlig faktor for, hvorvidt der er økonomi i hestebønner.
  • Både varmebehandlede og ubehandlede hestebønner skal knuses/åbnes i en eller anden form inden de opfodres.
  • Ved indkøb af hestebønner har det interne prisforhold på proteinafgrøder og korn afgørende betydning for økonomien.

REGLER OG TILSKUD

Nye afstandskrav for plantebeskyttelsesmidler

Af planteavlskonsulent Lisbeth Møller Kjær, KHL

Brug af afdriftsreducerende dyser eller anden afdriftsreducerende teknik gør det lovligt at behandle afgrøden tættere på vandløb, søer og §3-områder, end der står på etiketten.

Hvad er afstandskrav?

Langs naturlige eller højt målsatte vandløb og søer, hvor der skal være en dyrkningsfri bræmme på 2 meter, må du gerne tælle de 2 meter med, når du beregner afstandskravet. Langs ikke målsatte vandløb, søer og § 3-områder er der ikke krav om en dyrkningsfri bræmme. Her skal du beregne afstanden fra brinkkanten til den grænse i afgrøden, hvor du sprøjter. Reglerne kan du finde i en vejledning fra Miljøstyrelsen via dette link

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2016/06/978-87-93435-79-7.pdf

Figur 1 Illustration af, hvordan afstand mellem horisontal bomhøjde og vandløb måles. A: sprøjtet areal; a: afstand mellem dyser; B: afstandskrav (Kilde: Miljøstyrelsen).


Sprøjtevejr

Det er godt sprøjtevejr, når vindhastigheden højst er 3 m/sek. Ved 3 m/sek. bevæger de små blade på træerne sig. Med afdriftsreducerende dyser eller sprøjteteknik er det muligt at sprøjte forsvarligt ved vindhastighed på 4 – 5 m/sek. Ved 4 – 5 m/sek. løfter en vimpel sig. Vælg dyser i forhold til antal sprøjtetimer på din egn. Jo færre gode sprøjtetimer og jo mere sprøjtekapaciteten er udnyttet, jo større behov har du for at anvende afdriftsreducerende teknik.

Afdriftsreduktion

Afdriftsreducerende dyser og teknikker (fx Hardi Twin) er inddelt i tre afdriftsklasser: 50, 75 og 90 % afdriftsreduktion.

Fx kan et skadedyrsmiddel med 20 m afstandskrav på etiketten nu anvendes ned til 10 m ved 50 % afdriftsreduktion, 5 m ved 75 % og helt ned til 2 m ved 90 % afdriftsreduktion. Når afstanden reduceres, skal den afdriftsreducerende teknik anvendes på minimum de 20 første meter. På etiketten er der fortsat kun angivet ét afstandskrav.

Tabel 3 Afstandskrav for bomsprøjter i markafgrøder ved 50, 75 og 90 % afdriftsreduktion med godkendt sprøjteteknik.

 

Dyser

Udviklingen af dyser er gået stærkt de senere år. Ikke mindst giver udbuddet af kompakte luftinjektions-dyser en løsning, som er let at arbejde med. Dyserne fungerer optimalt ved lavt tryk på 2 – 3 bar ligesom lavdrift- og refleksdyser, så du kan skifte mellem en lavdrifts-/refleksdyse og en kompakt luftinjektionsdyse af samme størrelse uden at ændre på tryk og vandmængde. En stribe luftinjektionsdyser er godkendt som afdriftsreducerende. Se den fulde liste over godkendte dyser på Miljøstyrelsens hjemmeside

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/bekaempelsesmidler/sproejtemidler/bruger/reduktion-i-afstandskrav/


Luftassistance

Hardi Twin og Dammann med DAS er sprøjter, som med luftassistance og udvalgte dyser er godkendt til 75 % afdriftsreduktion ved afgrødehøjde på 50 cm, men ikke til 90 % afdriftsreduktion. Når du bruger midler med 10 m eller 20 m afstandskrav på etiketten, kan du dog montere dyser med 90 % afdriftsreduktion og komme ned på 2 m afstand.

Luftsprøjter

Eurofoil Concorde fra Danfoil er godkendt til 75 % afdriftsreduktion, når afgrødehøjden er mindst 30 cm. Sprøjter du med Danfoil, kan du med andre ord ikke nedsætte afstandskravet for midler, som du anvender i afgrødens tidlige vækststadier. Mange svampemidler har 10 m afstandskrav og mange skadedyrsmidler 20 m afstandskrav. Med Eurofoil vil de fleste svampe- og skadedyrssprøjtninger derfor være med 5 m afstand til vandløb, søer og § 3-områder. Vandmængden skal være 70 l/ha og luftsøjletrykket 7 cm/7 millibar.

Tryk

Ved 90 % reduktion af afdriften skal trykket for de fleste dyser sænkes. For mange kompaktluftinjektions-dyser skal trykket ned til 1 – 1,5 bar. Det er et lavt tryk, som kun bør bruges i den zone på minimum 20 m, hvor du skal bruge den afdriftsreducerende teknik. Sænk trykket til det du må bruge. Sænk samtidig hastigheden, så vandmængden bliver den samme som i den øvrige mark.

I tabel 4 her under ser du, hvor meget du skal sænke hastigheden for at kunne bruge samme væskemængde som i resten af marken. Dyserne opretholder stadigvæk en god fordeling ved de lave tryk, men forstøvningen er grovere end ved normalt tryk.

Tabel 4 Samme væskemængde, forskellig hastighed og tryk.

 

Anbefaling

Vi anbefaler dig at indkøbe en kompakt luftinjektionsdyse vinklet 03. Med denne dyse opnår du mulighed for at anvende den store vandmængde i forhold til en fornuftig hastighed med mindst afdrift. En vinklet kompaktdyse kan bruges til det hele, bare du har nok vand med.

 

Tabel 5 Kompakte luftinjektionsdyser 03 vinklet fra forskellige producenter.

 

TeeJet, Hypro, Billericay og Agrotop har også brugbare dyser, men ikke nogen der er godkendt til 90 % afdriftsreduktion og dermed reduceret afstandskrav til 2 m. Ligeledes kan almindelige 03 kompakt dyser ikke bruges til de 90 % reduktion. Generelt så har dyser samme ydelse i dag, så du kan frit vælge mellem fabrikater.

 

 

 

 

Billede 3 Minidrift Duo 03 (MD Duo 03) (Kilde: Hardi.dk)


Krav om dokumentation - ekstra notater i sprøjtejournal

Når du nedsætter afstanden til vandmiljø og §3-arealer, skal du i sprøjtejournalen notere nogle ekstra oplysninger om den sprøjteteknik, du har benyttet. Der skal være notater for hver sprøjteopgave. De ekstra oplysninger er

  • Sprøjtefører
  • Afdriftsreduktion (50, 75 eller 90 %)
  • Dysefabrikat
  • Dyse/teknik
  • Højeste tryk, der er anvendt
  • Afstandskravet på etiketten
  • Afstandskrav til vandmiljø og §3-område

Der er fortsat ikke formkrav til din sprøjtejournal. Du skal skrive notaterne senest syv dage efter sprøjtning. Oplysningerne skal gemmes sammen med sprøjtejournalen i tre år.

Skemaer til at notere oplysningerne på finder du her (word).

Skemaer til at notere oplysningerne på finder du her (pdf).

Udbringning af husdyrgødning

Kend reglerne og brug din sunde fornuft – undgå bøde og KO

Af planterådgiver Thomas harbo

Her pr. 1. februar ophører lukkeperioden for udbringning mineralsk handelsgødning og husdyrgødning efter de generelle regler. Vær dog opmærksom på, at der gælder andre regler for husdyrgødning på 2,3 DE-ejendomme.


Tænk dig om inden du kører

Allerede den 1. februar er det igen tilladt at udbringe flydende husdyrgødning. Hvilke krav, udbringningsarealerne skal leve op til, er beskrevet herunder.

Indimellem kan der være tvivl om, hvorvidt en udbringning sker lovligt, og mange uden for erhvervet ser det som deres pligt at anmelde "tvivlsomme" udbringninger. Kommunerne skal reagere på anmeldelser. Inden du kører, skal du derfor være sikker på, at forholdene er i orden. Er du selv i tvivl, så undlad at køre!


Reglerne kort fortalt

Flydende husdyrgødning m.v.

Husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 10, § 29 og 30, regulerer, hvornår udbringning af flydende husdyrgødning samt afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand og handelsgødning må ske.

Udbringning må således IKKE finde sted:

  • I perioden fra høst, dog senest 1. oktober til 1. februar.
  • På vandmættede eller oversvømmede arealer.
  • På måder eller på arealer, hvor der er fare for afstrømning til vandløb, herunder dræn, søer (> 100 m2) og kystoplande.
  • På frosne arealer.
    • Miljøstyrelsens definition er, at jorden skal være optøet i mindst 15 cm; dog er det tilladt at køre efter nattefrost, hvis jorden forventes at optø til 15 cm i dagens løb.
    • Vær opmærksom på, at tolkningen af, om jorden er optøet, kan være forskellig mellem kontrollører og mellem kommuner. Du bør derfor sikre dig, at jorden er tilstrækkelig optøet ved at stikke med et jordspyd eller evt. ved at grave med en spade flere steder i marken OG dokumentere dette med et dateret billede heraf.
  • På snedækkede arealer. Jorden er pr. definition snedækket, hvis 90 % af marken er dækket af blot ½ cm sne.
  • På skråninger med en hældning på mere end 6° ned mod vandløb, søer > 100 m2 eller fjorde, inden for en afstand af 20 m fra vandmiljøets øverste kant. 
    • På arealer med hældning på 6 – 12° må der dog nedfældes flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse parallelt med vandmiljøet.

Fast husdyrgødning

Fast husdyrgødning må ligeledes udbringes fra 1. februar på vintersæd og græsmarker, som skal ligge til produktion i 2017. Ligeledes må udbringning ske på stubmarker og græsmarker, som skal lægges om i foråret; her skal nedbringning ske inden seks timer.

Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler på 2,3 DE-ejendomme samt på arealer med efterafgrøde i majsstub. Ejendomme, som har benyttet reglerne om 2,3 DE/ha i efteråret 2016, er omfattet af de mere restriktive regler for 2,3 DE-ejendomme indtil 1. marts 2017. Se oversigt i tabel 6 her under.

Oversigt over lovlig udbringning af husdyrgødning pr. 1. februar / 1. marts

Reglerne for udbringning af husdyrgødning er et sammensurium af reguleringer fra forskellige bekendtgørelser, som det ikke er let at få overblik over. I tabel 6 vises en samlet oversigt over udbringningstidspunkter, afgrøder og ejendomstyper. Hvor der i tabellen henvises til "PLØJES" sidestilles fræsning eller gentagne harvninger i en dybde af 10 – 15 cm med pløjning.

Tabel 6 Oversigt over lovlig udbringning af flydende og fast husdyrgødning pr. 1. februar / 1. marts.

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere