Header billede

TILVÆKST Grovfoder, nr. 13, 17. maj 2017

 

INDHOLD

 

MARK

Aktuelt i græs

Af planterådgiver Thomas Harbo

Nu er der efterhånden kommet rigtig god vækst i de fleste slætgræsmarker, selvom vi stadig kan se, at afgrøderne på enkelte kølige arealer stadig halter bagefter.

Græsblandinger med rajsvingel som fx nr. 45 og 46 samt efterårsudlagte afgrøder generelt er nu langt fremme i den sydlige halvdel af vores område, og de første afgrøder bliver helt sikkert ensileret i næste uge, hvis der bliver en stabil tørvejrsperiode.

Billede 1 Der er ved at være et godt lag græs på en del arealer; her er det blanding 46 (Foto: Thomas Harbo).

 

Billede 2 Nogle kløvergræsmarker udlagt i august 2016 er blevet alt for fyldt med ukrudt (Foto: Thomas Harbo)

Apropos efterårsudlagte afgrøder så er der ganske mange af disse, som er blevet alt for voldsomt befængte med ukrudt. Det er primært arter som agerstedmoder og hyrdetaske på de højere arealer, mens fuglegræs også dominerer meget på såvel høje som lavere arealer.

Ukrudtsarter som agerstedmoder og hyrdetaske betyder sjældent noget, da de ikke kommer igen efter slæt og næppe trykker afgrøden, mens en mere konkurrencestærk art som fuglegræs i grelle tilfælde kan have trykket græsset. I afgrøder med meget ukrudt bør du derfor gå marken efter og tjekke plantebestanden efter slæt. Er der undtagelsesvis behov for isåning, kan det i de fleste tilfælde ske med en almindelig radsåmaskine med helt opstrammede skær, hvis det sker lige efter slæt, og det ikke er for tørt. Anvend i påkomne tilfælde 15 – 20 kg/ha af den græsblanding marken er etableret med.

Til toppen 

Aktuelt i majs

Af planterådgiver Christina S. Jørgensen og planterådgiver Thomas Harbo

Efter en kort og hektisk periode er majssåningen nu overstået og ukrudtsbekæmpelsen er ved at komme gang. I den lune og fugtige jord spirer afgrøde og ukrudt nu hurtigt frem. Pas på ikke at vende ryggen til marken for længe, da ukrudt som storkenæb, snerlepileurt og ærenpris hurtigt bliver så stort, at det er vanskeligt at bekæmpe.

I de tidlige majsmarker ses nu en god effekt af DFF. På marker, hvor ærenpris er et problem, har vi anbefalet sprøjtning med DFF inden majsens fremspiring – et råd som mange har fulgt. Det ser rigtig positivt ud, og foruden ærenpris er også snerlepileurter og hvidmelet gåsefod også temmelig påvirket af sprøjtningen; se billede 2.

 

Billede 3 Ukrudtsplanter er stærkt påvirket af DFF (Foto: Thomas Harbo)

 

DFF er et middel som har både kontakt- og systemisk virkning. DFF forhindrer ikke fremspiringen af ukrudtet, men virker mod ukrudtet ved at midlet danner en film på jordoverfladen, hvorfra det optages ved fremspiring af nyt ukrudt gennem rødder og kimstængel, sådan at der opnås en effekt på endnu ikke fremspiret ukrudt. Ukrudt, som er hæmmet af DFF, får hvidfarvede blade. Det skal blive spændende at se, hvorvidt vi også får en længevarende effekt på disse arter.

I den aktuelle mark, hvor jeg har taget billede 3, er der sprøjtet med DFF på tør jord under varme og ret støvende forhold. – Glædeligt at vi ser en god effekt af sprøjtningen alligevel!

I en ret ustadig periode, som vi er inde i nu, er det godt at kende til ukrudtsmidlernes krav om timer med tørvejr og lysindstråling for optima virkning, hvis du skal "stjæle dig til en sprøjtning"; en oversigt over de aktuelle ukrudtsmidler i majs vises derfor i tabel 1.

Tabel 1 Optimal anvendelse af godkendte midler i majs.

Til toppen

Ukrudtsbekæmpelse i vårsæd

Af planterådgiver Thomas Harbo

Mange arealer med vårsæd skal behandles mod ukrudt i denne uge. Har du haft problemer med eksempelvis storkenæb eller ærenprisarter i dine majsmarker og derfor har taget arealerne ud til dyrkning af vårsæd i år, bør du indrette din ukrudtsbekæmpelse efter de dominerende arter, og anvende en særlig målrettet løsning.

Slås du med storkenæb, bør du vælge at anvende Pixxaro EC (ikke godkendt i havre) i vårsæden sammen med passende blandingspartnere som eksempelvis Express SX og DFF, mens du fx bør anvende en passende høj dosering af DFF / Legacy 500 SC på min. 0,04 l/ha i blanding med eksempelvis Express SX og Starane XL, hvis problemet er ærenprisarter. Se TILVÆKST Grovfoder nr. 9 for nærmere information.

 

Til toppen

Anvendelse af afdriftsreducerende udstyr

Af planterådgiver Knud A. Kristensen

I TILVÆKST Grovfoder nr. 1 er det beskrevet, hvordan brug af afdriftsreducerende dyser og/eller anden afdriftsreducerende teknik gør det lovligt at behandle afgrøderne tættere på vandløb, søer mm. og §3-områder, end det fremgår af etiketten.

Når du nedsætter afstanden til vandmiljø og §3-områder, skal du for hver sprøjteopgave tage ekstra notater i din sprøjtejournal. Vi har vedhæftet et skema, som kan anvendes hertil. I skemaet er de mest anvendte plantebeskyttelsesmidler på en kvægejendom fortrykt.

 

 

 

Stankelbenlarver

Af planterådgiver Thomas Harbo

Mange arealer med vårsæd, hvor græs er forfrugt, er plaget af stankelbenlarver. Der er imidlertid ikke så meget at gøre ved larverne længere, og det vil i mange tilfælde være bedst blot at affinde sig med situationen og væbne sig med tålmodighed en 14 dages tid endnu. Larverne kan nu findes i flere forskellige størrelser fra S til XL; se billede 4. Dette afspejler blot æglægningstidspunkt og forholdene for overvintring. Isåning på nuværende tidspunkt hjælper desværre ikke rigtigt, da larverne stadig æder, og i stedet bør du afvente, at larverne efterhånden ophører med at æde af afgrøderne gennem maj måned. Vurderer du, at afgrøden er blevet så tynd, og isåning derfor er nødvendig, bør du, efter isåning, nok hellere satse på, at høste afgrøden til helsæd eller grønkorn, da den i alle tilfælde bliver tvemoden.

 

 

Billede 4 Stankelbenlarver finder i flere størrelser (Foto: Thomas Harbo)

Til toppen

KVÆG

Skårlægning og ensilering af første slæt græs

Af kvægrådgiver Vibeke Duchwaider

Hurtig fortørring til max 35 % tørstof og en passende fordøjelighed af græsensilagen er med til at sikre en høj foderoptagelse af hjemmeavlet grovfoder og bedst mulige økonomi i mælkeproduktionen.

Strategi ved slæt

Du opnår størst sikkerhed for, at du får den ønskede kvalitet af græsensilagen, når du i god tid inden slæt lægger en strategi for, hvordan du vil håndtere græsset fra skårlægning, til det ligger i stakken. Nedenstående er nogle af de punkter, som skal med i overvejelserne inden slæt og ensilering.

Ønsker til kvaliteten

Overordnet set afhænger det optimale slættidspunkt dels af, hvad du skal opfodre græsensilagen sammen med og dels af hvor stor andel græsensilage, der er i foderrationen. Vigtigheden af at opnå en tilpas tør græsensilage og dermed også, at vejret er med dig, når du høster, må ikke undervurderes. Opnås et tørstofindhold på 30 – 35 % tørstof, undgår du såvel unødigt tab i marken som unødig omsætning af energi i stakken. Når dette er sagt, er det absolut også vigtigt at høste græsset, inden det bliver for tungt fordøjeligt!

I tabel 2 er anført hvilken kvalitet af kløvergræsensilage med 30 % kløver, du bør tilstræbe ved ønsket opfodring sammen med majsensilage med 1,15 kg tørstof/FEN.
 

Tabel 2 Mål for kvalitet [kg ts./FEN] i kløvergræsensilage afhængig af foderrationen.

Foderplanerne bør nu udelukkende laves i NorFor, hvorfor enhederne for energikoncentrationen i slætgræsprognosen angives som MJ/kg tørstof. Såvel kg tørstof/FEN og MJ/kg tørstof fremgår af den analyseraport, du modtager fra laboratoriet. Tabel 3 viser sammenhængen mellem ældre og ny angivelse af kvalitet i græsensilage; tabelværdierne er kun vejledende.

Tabel 3 Forhold mellem MJ/kg ts., kg ts./FEN og den gamle – og forældede – værdi kg ts./FE. Det viste er KUN gældende for første slæt græs.

Snitlængde

Snitlængde i græsensilage har de seneste år været et emne for diskussion. Flere har forsøgt med en noget kortere (teoretisk) snitlængde på omkring 10 – 16 mm. Her er det vigtigt at huske, at en meget kort snitlængde er forbeholdt vel fortørret ensilage – helst ikke fugtigere end 32 % tørstof. Kort snitlængde i våd ensilage giver anledning til, at stakken simpelthen ikke kan holde sammen og brækker, når udtagningen begynder. Fordelene ved at reducere snitlængden er følgende:

  • Nemmere opløsning af græsbolde i fuldfoderblanderen og mere ensartet blanding, som køerne ikke sorterer i.
  • Bedre pakning i stak – især, hvis græsset er blevet lidt for tørt.

Husk, at en kortere snitlængde ikke nødvendigvis giver en stor reduktion i blandetid, når der laves kompakt fuldfoder. For at opnå den rette sammenklistring af fodermidlerne ved kompakt foder, kan blandetiden ikke reduceres med f.eks. 50 % til trods for kort snitlængde. Dette var ellers håbet, men har ikke vist sig at holde helt stik!

Skårlægning, forvejring og sammenrivning

Én af de væsentligste parametre for at opnå en god ensilagekvalitet er hurtig fortørring. For at opnå dette bør skårlægning først begyndes, når græsset op ad formiddagen er blevet tørt i bunden. Der skal sættes 6 – 8 cm stub, eller hvad der svarer til en tykkelse af en almindelig mursten – måske 1 – 2 cm højere i kløvergræsblandinger med rajsvingel og rødkløver som blanding 45 og 46 m.fl. Efterlad om muligt gerne en flig af det nederste blad på stænglen, og sørg for at skårlæggerens knive holdes skarpe, så græsset hugges af med et rent snit. Herved sikres den hurtigste genvækst!

Brug crimper eller stængelbryder og spred afgrøden i forbindelse med skårlægning eller umiddelbart efter. Især vindhastigheden har stor betydning for fortørringshastigheden. Jordens fugtighed på skårlægningstidspunktet er formentlig en undervurderet faktor, som også betyder noget for, hvor hurtigt græsset tørrer.

Endelig betyder græssernes stængelandel og evt. rødkløver også en del; ofte skal rødkløvergræs ligge ½ til 1 døgn længere på skår end hvidkløvergræs pga. den kraftige rødkløverstængel. Forsøg udført på Forskningscenter Foulum har vist, at rødkløveren tørrer bedre, når skåret er revet sammen, hvilket kan skyldes, at der lettere kommer vind gennem skåret, som kan tørre den tykke stængel.

Prognoseværktøjet "Prognose for skårlægningsvejr" fra SEGES beregner på baggrund af prognosen for vejret de kommende fem døgn, hvor gode betingelserne er for forvejring i perioden. Prognosen beregnes på postnummerniveau. Se aktuel udskrift i figur 1. Du kan finde prognosen på landbrugsinfo.dk

SEGES har også udviklet værktøjet "Fortørringsprognose for slætgræs", som ligeledes beregner fortørringen af det skårlagte græs. Se mere herom på.

På siden findes en udførlig vejledning til vejledning/tolkning af resultatet.

Billede 5 Skårlagt kløvergræs (Foto: Thomas Harbo).

 

Figur 1 Udskriftsbillede af "Prognose for skårlægningsvejr".

Figur 2 Udskriftbillede af "Fortørringsprognose"

 

Når tørstofindholdet i græsset er omkring 30 %, rives det sammen – pas på at det ikke bliver for tørt inden sammenrivning, hvis der er stærkt tørrende forhold med god vind. Vær under sådanne betingelser opmærksom på, at den hurtige tørring fortsætter i skåret, hvis det er blevet rigelig tørt inden sammenrivning (+ 30 % tørstof), da afgivelsen af fugt skifter fra at ske ved ånding fra plantecellerne til at ske ved diffusion.

Jord skal selvsagt undgås i ensilagen. Jord er en kilde til forurening, som kan give mugdannelse i ensilagen, når der samtidig er ilt tilstede.

Tidspunkt og bedømmelse af kvalitet

Det rette tidspunkt for skårlægning findes ved at følge græssets udvikling. Udviklingen i græssets fordøjelighed kan følges ved at lave en visuel bedømmelse, men langt mere sikkert ved at udtage en prøve til hurtiganalyse. Her kan slætprognosen bruges som supplerende beslutningsstøtte til fastsættelse af skårlægningstidspunkt. Visuel bedømmelse af kvaliteten i slæt græsset er usikker, men er ikke desto mindre vigtig at kende - specielt i en periode med ustadigt vejr. Retningslinjerne for visuel bedømmelse gældende for blandinger af middeltidlige og sildige rajgræsser med hvidkløver – fx blanding 22 og Sydvestjyden®, ses herunder. Udbytteniveauerne er naturligvis kun retningsgivende for almindeligt tætte afgrøder:

  • Tidlig slæt før begyndende skridning: Forventet kvalitet 1,14 – 1,21 kg ts./FEN med et forventet udbytteniveau på 2.500 – 3.500 FEN/ha. Højt proteinindhold.
  • Slæt når ca. 50 % af rajgræsset er i begyndende skridning: 1,21 – 1,29 kg ts./FEN med et forventet udbytte på 3.500 – 4.500 FEN/ha. Middel proteinindhold.
  • Slæt når mere end 75 % af rajgræsset er i begyndende skridning: 1,29 – 1,33 kg ts./FEN med et forventet udbytte på 4.500 – 5.500 FEN/ha. Lavt proteinindhold.

Græsset bør i alle tilfælde høstes, inden det begynder at blive gult og "slimet" i bunden.

Foderkvaliteten i afgrøden forringes i takt med græssernes gennemskridning; jo tidligere græsser – herunder rajsvingel af rajgræstypen (blandingerne 45 og 46) og hybridrajgræs (blanding 42 og 43) – jo hurtigere forløber skridningen, og jo hurtigere vil foderkvaliteten forringes. Kløverandelen i afgrøden har også betydning for, hvor hurtigt foderkvaliteten ændres; desto større kløverandel desto langsommere sker kvalitetsforringelsen.

Brug af ensileringsmidler?

Hvert år op til ensileringssæsonen dukker diskussionen for og imod ensileringsmidler op. Det kan siges helt klart, at det som udgangspunkt IKKE er nødvendigt at anvende ensileringsmidler ved første slæt. Gør du det alligevel, skal du gøre dig klart, hvad du vil opnå, og om der er en økonomisk gevinst at hente ved brugen. Hvis du vælger et forkert ensileringsmiddel, kan du enten forringe ensilagen eller få en anden uønsket effekt.

Markedet for ensileringsmidler er relativt ugennemskueligt! I meget tilgængeligt firmamateriale om ensileringsmaterialer er indholdet af ensileringsmidler i ikke deklareret fuld ud, og det er netop indholdet, som er vigtigt for valget af middel. IKKE sælgerens anprisninger!

De forskellige typer af ensileringsmidler har meget forskellige virkninger. Forkert valg af ensileringsmiddel kan give den direkte modsatte effekt af det ønskede.

Typer af midler

I grønne afgrøder har tørstofindholdet stor betydning for gæringskvaliteten. Derfor er valg af ensileringsmiddel tæt forbundet med afgrødens tørstofindhold.

I sommerslæt, hvor tørstofindholdet er blevet for højt, kan der være en gavnlig effekt på holdbarheden af at anvende heterofermentative mælkesyrerbakterier (lact. Buchneri). Disse øger andelen af eddikesyre i ensilagen, hvilket er med til at øge stabiliteten.

Vær særligt opmærksom på ensileringsmidler, der lover højere mælkeydelse. Disse indeholder nemlig homofermentative mælkesyrebakterier, som modsat de heterofermentative kan gøre ensilagen mere ustabil.

Effekten af homofermentative mælkesyrebakteriers positive effekt på mælkeydelsen er ikke dokumenteret i praksis. Derimod er der vist en fin effekt på stabiliteten i både græs og majs af de heterofermentative bakterier i danske praksisforsøg.

Figur 3 Effekten af behandling af andet og tredje slæt græs med ensileringsmidlet SiloSolve FC (indeholdende blandt andet lact. Buchneri) på indholdet af eddikesyre i ensilagen. Jo mere eddikesyre, jo bedre stabilitet i ensilagen. Grønne søjler er behandlet, mens de gule er kontrol.

Se nedenstående tabel 4 for overblik over ensileringsmidler til græs og grønne afgrøder.

Tabel 4 Retningslinjer for anvendelse af ensileringsmiddel til græs, kløvergræs og lucerne.


Gode råd før græssæsonen begynder

Sammenkøring

Indlægning i tynde lag er altafgørende for en god komprimering og for at udnytte siloanlægget optimalt.

For at opnå max. 10 cm lagtykkelse skal 1 m3 græs fordeles over mindst 10 m2. Dvs. at læsset fra en fyldt 40 m3 vogn skal fordeles over fx 12 x 33 m for at blive lagt i et tilstrækkeligt tyndt lag.

Brug minimum 1 – 1½ time med egen traktor i stakken, når geden er kørt hjem – det giver en bedre komprimering. En god sammenkøring er langt mere værdifuldt en brug af diverse ensileringsmidler.

Trafik i marken

Såvel beregninger på baggrund af udbytteregistreringer som erfaringer fra praksis viser markant udbyttenedgang, hvor der har været tung trafik.

Mange maskinstationer er parate til at arbejde med faste kørespor. Så selv om du ikke tidligere har været konsekvent med at styre trafikken i marken, kan det forestående slæt måske være anledningen til at komme i gang – der forestår jo stadig mange arbejdsopgaver i marken resten af sæsonen. Specielt i de nyudlagte marker fra sidste år vil det være en fordel at styre trafikken, inden du får kørt marken over og lavet mange nye spor, hvor væksten i græsmarksplanterne er hæmmet.

Billede 6 Dronebillede, der viser slætgræsmark med tydelige spor efter trafik (Foto: Nicolai Smed Kjær)

Selv om det måske ikke passer med dine maskiner og din arbejdsgang at lave faste kørespor, kan du alligevel undgå det værste udbyttetab ved at styre især den tunge trafik i marken. Du kan jo fx anlægge "trafikspor", som skal anvendes til gyllekørsel og udbringning af handelsgødning. Trafiksporene skal selvfølgelig også bruges af frakørselsvognene ved ensilering.

Til toppen

Vildtvenlig høst

Af planterådgiver Thomas Harbo

Vildtet – her under især reder og yngel – går en farlig tid i møde. Hvert år må mange dyr lade livet i forbindelse med skårlægning af græs og grønafgrøder. Dette kan ikke helt undgås, men ved at have opmærksomhed på problemet og viden om, hvordan du undgår det, kan omfanget reduceres kraftigt. Der er gode erfaringer med vildtvenlig høst.

Forebyg vildtdød i skårlæggeren

Hvert år dræbes et stort antal dyr i forbindelse med skårlægning af græs. Risikoen er særlig stor nu i forbindelse med høst af første slæt græs og senere grønkorn, hvor jordrugende fugle, harekillinger og rålam findes i stort tal i markerne. Ødelæggelse af reder og at dyreyngel dræbes af maskiner kan ikke undgås, men omfanget kan og bør reduceres ved hjælp af afværgeforanstaltninger.

Overordnet set må det vel siges at være et dyreetisk problem, at mange dyr lemlæstes eller lider en voldsom død i skårlæggeren. På det mere praktiske plan, er det heller ikke nogen rar oplevelse for chaufføren at skulle fjerne fastklemte eller aflive lemlæstede dyr. Desuden er der alvorlig risiko for forgiftning af kreaturerne, hvis et dødt dyr ikke opdages i tide. Endelig er det problematisk i forhold til de bestande af markvildt, som mange steder stadig er truet af tilbagegang.

I 2013 udgav NaturErhvervstyrelsen en pjece med navnet "Gode råd om vildtvenlig høst – Til gavn for både landmænd og dyr". Pjecen kan findes på flg. link https://www.landbrugsinfo.dk/Miljoe/Natur-og-arealforvaltning/Natur-kultur-vildtpleje/natur-og-vildttiltag/Sider/pjece-med-raad-om-vildtvenlig-hoest_pl_13_1375.aspx . I pjecen findes gode råd om, hvordan du bedst undgår, at dyr og yngel dræbes i forbindelse med den forestående skårlægning.

Fem gode råd før skårlægning

Pjecens anvisninger kan samles i fem gode råd:

  • Opsætning af skræmmemidler
  • Høstmønsteret skal sikre vildtets flugtvej
  • Afsøgning af mark med hund
  • Undgå høst i mørke
  • Kontakt sweisshundsfører

Rådene uddybes nærmere i det følgende.

Ad 1

Én til to dage inden skårlægning opsættes skræmmemidler, der i løbet af natten skal få råen til at føre sine lam væk fra markerne af frygt for det nye og ukendte i omgivelserne. Vildtet vænner sig hurtigt til skræmmemidlerne, så de skal stilles op så kort tid inden slæt som muligt.

Billede 7 Skræmmemiddel opsat lige inden slæt. Her er det hvide sække bundet fast på stokke (Foto: Thomas Harbo)

Ad 2

Ved at planlægge kørselsmønstret ved skårlægningen rigtigt, sikres vildtet en flugtvej til læhegn og omgivende arealer; se figur 4.

Dette kan du bedst sikre ved at skårlægge marken fra den side, der vender væk fra et levende hegn eller et skovbryn. Det vil gradvist presse vildtet væk fra marken og ud i det levende hegn eller skovbrynet, der giver ly til at slippe væk.

 

Figur 4 Vildtvenligt kørselsmønster ved skårlægning (Kilde: Gode råd om vildtvenlig høst)

 

Er der levende hegn eller skovbryn, der støder op mod hele marken, er anbefalingen, at skårlægning startes midt på marken – efter skårlægning af foragre – og bevæger sig ud mod kanten. Kører du derimod to – tre gange rundt om marken, risikerer dyrene at blive fanget i marken med stor risiko for at blive påkørt, da de vil være utilbøjelige til at passere det afhøstede areal.

Erfaringerne viser, at metoden er nem og effektiv at bruge i praksis, og at der ikke er væsentlige omkostninger forbundet med metoden.

Ad 3

Vildt kan skræmmes bort fra marken inden skårlægning, hvis marken afdrives med en egnet jagthund. Denne skal naturligvis være "hare- og råvildtren", så den ikke selv "forgriber sig på" harekillinger og rålam.

Ad 4

Du bør hverken skårlægge eller ensilere, når det er mørkt. Selv med de nye traktorers gode lygter, er det alt for mørkt og risikoen for at overse et dyr er langt større end i dagslys.

Ad 5

Opdager du et påkørt dyr, som flygter fra marken, bør du afmærke påkørselsstedet og kontakte den lokale sweisshundefører.

Du kan få oplyst mobilnumre på lokale sweisshundeførere ved at sende en SMS til telefonnummer 1220 med følgende ordlyd "HUND POSTNUMMER"; skriver du eksempelvis "HUND 6753", får du oplyst nærmeste sweisshundefører i Agerbækområdet. Det koster 1 kr. ud over almindelig SMS-takst.

Varmfølsomme kameraer og nye afværgemidler

Som noget af det nyeste inden for teknikken til at undgå at påkøre vildt i markerne, er der ved at blive udviklet teknologier, som via varmefølsomme kameraer kan opdage vildtet på marken. Ved hjælp af digital billedbehandling kan dyr, der gemmer sig i afgrøder, genkendes og detekteres. Foreløbige tests har vist en succesrate på 86 %.

I år afprøver vi i SAGRO nye afværgeforanstaltninger, som der knyttes gode forhåbninger til. Det er for tidligt at løfte sløret for de nye tiltag, men vi kan forhåbentligt vende tilbage med nye og mere effektfulde anbefalinger inden skårlægning af græs og grønafgrøder i 2018.

Til toppen

Friskgræsanalyser

Græsprøverne til friskgræsanalyser fra de tre nordlige lokaliteter er desværre ikke blevet afhentet i denne omgang, hvorfor vi mangler nogle analyseresultater. Analyseresultaterne vil naturligvis kunne ses på www.SAGRO.dk , når vi får dem fra laboratoriet.

Til toppen

VANDING

Vandingsvejledningen er flyttet til hjemmesiden

Af planterådgiver Thomas Harbo

Fra og med denne uge, er vores vandingsvejledning flyttet til vores hjemmeside www.SAGRO.dk. Vandingsvejledningen opdateres én gang ugentligt – mandag eller tirsdag.

Vandingsvejledningen vil fremover bestå af det aktuelle nedbørsunderskud i en række aktuelle afgrøder samt en prognose for de kommende fem døgn. Dette suppleres med en vandingsvejledning. Vandregnskabet og vandingsvejledning udarbejdes for 14 lokaliteter spredt ud over SAGROs primære rådgivningsområde.

Til toppen

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere