Header billede

TILVÆKST Grovfoder, nr. 14, 24. maj 2017

 

INDHOLD

 

MARK

Aktuelt i græsmarken

Af planterådgiver Thomas Harbo

Mange har allerede høstet årets første slæt græs, og inden for den kommende uge, vil stort set al græsset være høstet. Selvom du ikke synes, at der er så meget græs, og skårlægning godt kan vente, skal du være opmærksom på, at høje temperaturer, som der loves her sidst på ugen, vil få lignificeringen i græsset (træstofdannelse) – og dermed kvalitetsforringelsen til at gå meget hurtigt. Opfordringen herfra skal derfor være, at du skal få høstet slætgræsset nu.

I området mod syd og op til Ringkøbing Fjord, har de fleste fået 15 – 20 mm nedbør i weekenden, og der er stadig så megen vand i jorden, at genvæksten kan komme godt i gang. I de nordlige områder, hvor der ikke er faldet nedbør, og hvor du samtidig først vil tage slæt i næste uge, kan du du overveje vande. Kan du nå et par runder inden slæt, vil det være aktuelt, hvis ikke græsset går i leje. På denne måde udnytter du din vandingskapacitet bedst og kan hurtigt komme i gang med at køre gylle på markerne.

Hvor markerne stadig er fugtige her efter slæt, er forholdene for gyllenedfældning ideelle. Er det samtidig stærkt tørrende forhold vil betingelserne for at få en tilfredsstillende effekt ved slangeudlægning være mindre gode, hvorfor nedfældning i denne situation foretrækkes.

Har du stadig handelsgødning til fordeling til andet slæt, er det nu du skal drage fordel af en god kløverbestand og omfordele handelsgødning fra marker med høj kløverandel til marker uden eller med kun lidt kløver.

Billede 1 Græsset er bredspredt for hurtig forvejring og er snart klar til sammenrivning.

Til toppen

Aktuelt i majs

Af planterådgiver Bent Skallebæk

Ukrudtsbekæmpelse

Majsen er spiret hurtigt frem i det varme vejr, og vi ser mange steder, at majsen allerede her ved første ukrudtssprøjtning står med tre blade med det fjerde på vej. Anden ukrudtssprøjtning skal gennemføres, når nyt ukrudt har samme udviklingstrin som ved første sprøjtning – sikkert om to til to en have uge, hvor majsen forhåbentlig har fem til syv blade. Husk, at fluroxypyr-produkterne Starane 333 HL, Tomahawk 180 og 200 EC, Lodin m.fl. samt Harmony SX senest må bruges i majsens seks-bladstadium.

Fighter 480 og Troy SL, som primært anvendes mod storke- og hejrernæb, i særdeleshed men også Callisto, giver bedst effekt under varme og solrige forhold. Hvor det er aktuelt, er betingelserne derfor ideelle for sprøjtninger med Fighter 480 / Troy SL her sidst på ugen, hvor der er udsigt til optimale forhold. Under rigtig gode betingelser har Fighter 480 også god effekt mod fx pileurter.

I de pløjefrie systemer ser vi en del steder manglende effekt af glyphosat-sprøjtninger på især rajgræs – sprøjtet før såning af majsen. Her er det vigtigt at tage 60 – 70 g/ha MaisTer med ved første ukrudtssprøjtning for at få en tilpas hurtig nedvisning af rajgræstuerne - ellers bliver rajgræsset alt for kraftigt, og en senere radrensning vil blive meget vanskelig.

Væskemængde

Væskemængden er måske en overset faktor i forbindelse med ukrudtsbekæmpelsen, men det er klart, at skiftende forhold også betinger forskellig sprøjteteknik og væskemængder. Under fugtige forhold kan du klare dig med en lav væskemængde, mens du under mere tørre forhold med fordel kan anvende en større væskemængde. Foruden en bedre dækning, kan den større væskemængde også være med til at befugte ukrudtsplanterne, som kan være helt lagt til med støv tæt ved sporene. Du kan evt. også vælge en dyse ét til to numre større tæt ved sporene, end dem du bruger i den øvrige del af bommen. Den større væskemængde øger selvfølgelig også mængden af herbicidet, hvilket også er med til at øge effekten.

Tabel 1 Forslag til Sprøjteteknik og væskemængder.

Til toppen

Bekæmpelse af bladrandbiller

Af planterådgiver Birthe Buskov

Bladrandbiller kan være et problem i ærter og hestebønner - især i marker med kløvergræsudlæg.

Markært og hestebønne

Især i ærternes og hestebønnernes fremspiringsfase indtil planterne er ca. 10 cm høje, skal du være opmærksom på angreb af bladrandbiller. Skadestærsklen er ét gnav pr plante i de tidlige vækststadier, men er der udlæg af kløvergræs i afgrøden er skadestærsklen lavere – kun ét gnav på hver anden plante. Bladgnavet af billerne er sjældent ødelæggende i ærterne eller bønnerne, men bekæmpelsen er lige så meget rettet mod larverne, der gnaver i rodknoldene og ødelægger dem.

Billede 1 Ærteplante med gnav af bladrandbille (Foto: Thomas Harbo).

Kløvergræsudlæg

Kløverplanterne i kløverudlæg kan også angribes. Hvor der er ærter i dæksæden tiltrækker dette bladrandbillerne. Ofte ses betydende angreb først efter høst af dæksæden, hvor anden generation af billerne kommer frem. Især svage udlæg er udsatte. Små kløverblade kan helt blive ædt af bladrandbiller.

Fastac 50 har en godkendelse til mindre anvendelse til bekæmpelse af bladrandbiller i kløvergræsudlæg efter høst af dæksæd. Bekæmpelse må kun ske med Fastac 50 (max. 0,225 l/ha). I praksis anvendes 0,15 – 0,2 l/ha.

 

Til toppen

KVÆG

Nu er det græsvejr

Af Kvægrådgiver Vibeke Duchwaider

Græsset skal høstes nu

Resten af denne uge byder på fint vejr til høst af første slæt. Medmindre du har nogle helt specielle kolde arealer eller har særlige ønsker til græsset, skal græsset være under plastik, når ugen er omme. Vejrudsigten lover fint vejr, så det er kun maskinstationernes kapacitet, der kan sætte en stopper for at få en god græshøst i hus i denne uge.

De seneste græsprøver klippet mandag den 15. maj viste, at græsset stadig var meget letfordøjeligt på dette tidspunkt.  Omvendt kan vi se, at det går rigtig stærkt ude i marken nu. Har du blandinger med rajsvingler, skulle disse gerne være skårlagt i skrivende stund, men også strandsvingelblandingerne falder i fordøjelighed, når der ses på landsdækkende resultater, som publiceres på Landbrugsinfo.dk

https://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/foder/grovfoder/slaetgraes/sider/pl_17_4069_006_pn_friske_analyser_af_slaetgraes_uge_20.aspx

Græsblandinger med rajgræs og hvidkløver – fx Sydvestjyden® samt blanding 22 og 35 – kan i de koldere egne godt tåle at stå til weekenden, men også her gælder det om at udnytte tørvejrsperioden og få græsset i tørt i hus. I kløvergræsmarker med en stor mængde hvidkløver falder fordøjeligheden ikke så hurtigt, som hvis andelen af kløver er lille.

Kunsten at ramme det rette tørstofindhold

Når beslutningen om at få græsset skårlagt er taget, starter øvelsen med at ramme det korrekte tørstofindhold på 30 – 35 %). Lad det være sagt med det samme, dette er ikke en nem sag.

Fortørringshastigheden er især påvirket temperatur, vindhastighed og luftfugtighed. Herudover har afgrødemængden, samt hvorvidt det er en græsblanding med eller uden rødkløver, betydning for, hvor hurtigt græsset tørrer.

Græsset tørrer hurtigere i brede skår end i smalle skår, og vending af græsset giver selvfølgelig også en hurtigere fortørring. Hvis vejret byder på høje temperaturer og god vind, vil fortørring ske hurtigt i både smalle og brede skår og uanset græsblanding. Vinden og varmen har altså en evne til at blæse igennem skåret uanset, om det er smalt eller bredt (Karen Søegaard, Oversigten over Landsforsøg 2009, side 358 – 360). I sådan et vejr vil mange opleve, at det kan være svært at nå rundt med riven og snitteren før fortørringen er løbet løbsk. Dette vil naturligvis især primært være et problem omkring sommerslættene i juli og august. I højsommeren er erfaringen også, at når først græsset har nået et vist tørstofindhold (30 % eller derover) vil en sammenrivning af skåret ikke nedsætte fortørringen, såfremt der er god vind og høje temperaturer, netop fordi vinden blæser gennem det sammenrevne skår.

Den omvendte situation findes dog også; let overskyet vejr, 15 – 17 °C og næsten ingen vind. I sådan et vejr kan det være svært at fortørre et stort første slæt, og du bør overveje at sprede det, så fortøringshastigheden sættes op.

Brug fortørringsprognosen til hjælp – men husk, at prognosen er baseret på vejret inden for postnummer, og dette kan jo variere en del. Især bygerne kan være svære at forudsige.

Rigtig god høst derude.

Til toppen

Varmestress hos køerne - fodringsmæssige tiltag, der kan reducere varmestress

Af kvægrådgiver Dorte Brask-Pedersen

Sommeren står for døren, og selvom den danske sommer engang imellem svigter lidt, så behøver temperaturen ikke blive særlig høj, før køerne begynder at reagere negativt på varmen. Faktisk skal temperaturen blot op omkring 20 °C, før du skal begynde at tage forholdsregler i køernes interesse.

Fodringsmæssige tiltag

Der er selvfølgelig en række tiltag, du kan overveje at implementere i forhold til staldindretningen, men der findes faktisk også en række af initiativer, du kan gøre rent fodringsmæssigt for at reducere køernes ubehag i sommervarmen.

Køernes varmedannelse stiger 2 – 4 timer efter udfodring af fuldfoderet. Derfor kan du overveje, hvorvidt det vil være praktisk og logistisk muligt at flytte udfodringerne til de tidspunkter af døgnet, hvor temperaturen er lavest – dvs. morgen og aften. Samtidig kan du overveje, om det er muligt at anvende det bedste grovfoder i sommerperioden. Letfordøjeligt grovfoder medfører nemlig mindre varmedannelse hos koen under fordøjelsesprocessen sammenlignet med grovfoder med tungere fordøjelighed.

Hvis du praktiserer afgræsning, er det vigtigt, at dyrene kan finde skygge. Igen kan det være en mulighed at flytte afgræsningsrytmen, således at der praktiseres afgræsning tidlig morgen og igen sen aften, så køerne dermed holdes på stald, når solen varmer mest midt på dagen.

Saltindholdet i foderet kan evt. øges, således at køernes drikkelyst bliver større. Samtidig er det vigtigt at have fokus på, om fuldfoderet danner varme. Det kan blive nødvendigt at anvende syre i fuldfoderet. Hold især et skarpt øje med fuldfoderet, hvis der iblandes vand, da dette øger risikoen for varmedannelse. Husk, at de rene syrer, fx propionsyre, kræver HACCP, men der kan fås forskellige blandingsprodukter, som kan anvendes uden HACCP.

Billede 2 Selvom der er en aksialblæser i stalden foretrækker køerne den friske luft nærmest portene på en varm sommerdag (Foto: SAGRO).

Det er selvfølgelig også meget vigtigt, at der er adgang til rigelig af drikkevand. For hver grad over 20 °C stiger køernes vandbehov med ca. 3 l, så på en varm sommerdag bør en malkeko drikke 150 l, der maksimalt er 8 °C varmt. Dette betyder i langt de fleste stalde, at drikkevandskapaciteten er for lille, og det er nødvendigt med opsætning af flere drikkekar. Særligt oplever vi engang imellem, at goldkøerne opstaldes i staldafsnit med vandkopper, som slet ikke levere vand nok til at dække dyrenes behov.

Figur 1 viser hvorledes sammenhængen mellem temperatur og relativ luftfugtighed påvirker risikoen for varmestress.

Figur 1 Skema til identifikation af varmestress. Kilde: Bovilogisk, nr. 5 2003 – Modificeret efter "The University of Georgia College of Agricultural & Environmental Sciences"

Til toppen

Klimatjek

Af kvægrådgiver Marius Christensen

Arla har stor fokus på CO2-udledning. Det vil blive brugt reklamemæssigt, når de skal sælge deres produkter.

Derfor tilbyder de deres leverandører at få lavet et gratis klimatjek.

Klimatjekket går ud på at beregne udledning af CO2 fra produktion af de fodermidler m.v., der indkøbes til mælkeproduktionen. Det kan fx være foder, gødning, energi og transport. Dertil kommer udledning fra omsætningen på gården i form af handels- og husdyrgødning i marken samt omsætning af foder ved drøvtygning.

Dette holdes op imod, hvad der forlader gården i form af mælk, kød og evt. salg af foder.

Altså kort og godt: input ÷ output beregnet i CO2-ekvivalænter pr. kg EKM.

Er du interesseret i et gratis klimatjek så kontakt kvægrådgiver Marius Christensen på tlf. 7660 2354 eller mpc@sagro.dk

Til toppen

REGLER OG TILSKUD

Vigtigt vedrørende ny husdyrregulering

Af teamleder, miljø Peder Chr. Thomsen

Pr. 1. august 2017 træder en ny lov i kraft om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug. Ansøger du efter 1. august, får du godkendelse til et staldareal i stedet for et antal dyr. Med den nye lovgivning forsvinder der nogle muligheder, som findes i den nuværende lovgivning. Følgende kan gøres i anmeldelser inden 1. august, men kræver en ny miljøgodkendelse fra 1. august.

  • Nyt anlæg til opbevaring af husdyrgødning (gyllebeholder, møddingsplads).
  • Udvidelse af staldanlæg grundet lovkrav til dyrevelfærd.
  • Fulde stalde.
    I øjeblikket er der muligheder for at øge svineproduktionen med begrundelse i produktivitetsstigninger, idet krav vedr. harmoniarealet er bortfaldet.
  • Skift i dyretype.
    I øjeblikket er det særlig gunstigt at skifte fra kvier til køer. Men alle skift i dyretype bør ske inden 1. august, idet ordningen forringes betydeligt.

Ved ansøgning efter den nye lovgivning vil der ofte blive beregnet en større ammoniakfordampning og lugtudslip fra anlægget. Hvis anlægget er tæt på boliger o.l. og/eller tæt på kvælstoffølsom natur, kan det være en fordel at søge inden 1. august.

Kontakt snarest en miljørådgiver, hvis du skal anmelde eller ansøge inden 1. august.

Til toppen

VANDING

Vandingsvejledningen findes nu på vores hjemmeside. Klik her.

Til toppen

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere