Header billede

TILVÆKST Grovfoder, nr. 2, 16. februar 2017

Destruktion af græsafgrøder før vårsæd

Af planterådgiver Bent Skallebæk

Græsmarker, herunder græs- og kløvergræs samt rajgræsefterafgrøder, kan med fordel destrueres ved jordbehandling eller nedvisning, inden etablering af vårsåede afgrøder som majs eller korn.

Jordbehandling eller nedvisning fremmer mineralisering

Skal du så vårafgrøder som majs eller vårsået korn efter udtjente græs- og kløvergræsmarker samt veletablerede efterafgrøder, kan du med fordel destruere græsdækket ved jordbehandling eller evt. nedvisning inden forårsvæksten i græsset går i gang. Når væksten først er begyndt, vil græsset hurtigt tømme jorden for et evt. indhold af plantetilgængelig ammonium- og nitratkvælstof. Omsætning af planteresterne og mineralisering af kvælstoffet i græsset skal også hurtig i gang, så vårsæd med kort periode for kvælstofoptagelse kan nå at udnytte næringsstofferne. Destruktion af græsset vil efterfølgende også give en bedre pakning af jorden og dermed en mere ensartet afgrødeetablering og fremspiring. Endelig vil græsafgrøderne begynde at bruge af vinterfugtigheden, så vi i nedbørsfattige forår kan få et alt for tørt såbed.

Hvordan?

Destruktion af græsset betyder, at det skal ødelægges ved jordbehandling. Der findes mange anvendelige maskiner hertil. Mange lader bare sortjordsnedfælderen klare opgaven, men er det en ældre græsmark, der er groet tæt sammen, bliver marken ofte meget ujævn, ligesom neddelingen af græstørven ikke er optimal. Ofte vil det være bedre at "trække" græstørven let op med en harve med smalle tænder, en tallerken- eller discharve eller lignende til første overkørsel. En anden mulighed er at anvende en fræser eller Dyna-drive, men her er kapaciteten ofte for lille og omkostningen for stor.

Endelig vil brug af glyphosat-produkter (Roundup m.fl.) være en mulighed – enten tidligt forår lige efter vækststart eller allerbedst, hvis det var sket sent efterår. Læs dog afsnittet "Begrænsninger på 2,3 DE-ejendomme".

Demonstration og erfaringer

De tre billeder til højre viser, hvordan majs sået efter kløvergræs udviklede sig efter tre forskellige såbedstilberedninger i 2015. Billede 1 viser i forgrunden majs efter græs, hvor græsmarken ikke er behandlet. Billede 2 viser i forgrunden majs efter græs, hvor græsmarken er harvet op i marts. Billede 3 viser majs efter græs, hvor græsmarken er nedvisnet om efteråret.

Denne og mange andre observationer viser, at en tidlig destruktion af græsset giver et bedre såbed samt en bedre fremspiring og forårsvækst i majsen. Øverste billede, hvor græsset er pløjet umiddelbart før såning af majsen, viser en uensartet og meget utilfredsstillende fremspiring.

Restriktioner på 2,3 DE-ejendomme

Kvægbrug (Kvægbrug II), der anvender undtagelsesbestemmelserne om mere end 1,7 DE/ha, må IKKE begynde jordbehandling af græs- og græsefterafgrøder før den 1. marts. Det er dog tilladt at nedvisne etablerede græsmarker allerede i efteråret, mens græsefterafgrøder sået i 2016 tidligst må nedvisnes 1. marts.

Billede 1

Billede 2

Billede 3

Billeder fra demonstration 030351515-001 af majs efter kløvergræs. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2015, side 357.

Til toppen

Bejdsning af majsfrø

Af planterådgiver Kjeld Nørgård

Bejdsning af majsfrø med TSSV2 er nyt på markedet. Bejdsningen stimulerer rodvæksten, og perspektiverne er interessante – ikke mindst på de skarpeste sandjorde og med udsigt til begrænsninger i anvendelse af fosfor i startgødning.


Biologisk bejdsemiddel

Limagrain tilbyder i år Ambition udsæd bejdset med TSSV2, som er et biologisk bejdsemiddel. Midlet består af et planteekstrakt og en jordbakterie.

Bejdsning virker efter firmaets beskrivelse på to måder: Planteekstraktet stimulerer planten til at lave flere og tættere rødder. Bakterien stimulerer også rodvæksten ved at udskille stoffer, der opløser den utilgængelige fosfor og gør den tilgængelig for planten.

Den vejledende pris for TSSV2 er 65 kr. pr unit. Limagrain angiver, at de i egne forsøg i Europa og Danmark har målt ca. 3 % merudbytte ved normalt gødningsniveau og startgødning. Ved afprøvning i landsforsøg i 2016 har der kun været et lille og ikke-signifikant merudbytte på 1,1 NEL20 a.e. for bejdsningen med TSSV2 svarende til et nettomerudbytte på ÷ 0,6 NEL20 a.e.

Med et kommende fosforloft og deraf følgende problemer med at få plads til startgødning kan det dog ikke udelukkes, at bejdsning med TSSV2 vil kunne blive aktuelt og rentabelt. Landsforsøgene med TSSV2 fortsættes i år.

Billederne viser rodvæksten på majsplanter bejdset med TSSV2 og en kontrolgruppe uden TSSV2 fra samme frøparti dyrket i samme mark. Billederne viser en større og tættere rodvækst med flere fine rødder og rodhår hos planterne behandlet med TSSV2. Majssorten er Ambition, og billederne er taget den 23. juni 2016.

Billede 4 Ambition MED TSSV2-bejdse

Billede 5 Ambition UDEN TSSV2-bejdse

Til toppen

Nitrifikationshæmmer til gylle i majs og roer

Af planterådgiverne Kjeld Nørgård og Thomas Harbo

Anvendelse af nitrifikationshæmmere til gyllen kan være en billig forsikring mod tab af kvælstof – og dermed udbyttetab – i afgrøder med langsom etablering som majs og roer.


Effekt og forsøg

Tilsætning af nitrifikationshæmmere til gylle kan mindske risikoen for udvaskningen af kvælstof. Nitrifikationshæmmere forsinker omdannelsen af ammonium til nitrat, som let udvaskes i perioder med overskudsnedbør; virkningstiden er 4 – 8 uger afhængig af nedbørsmængde og jordtemperatur. Brug af nitrifikationshæmmere skal derfor ses som en forsikring, som giver effekt i nedbørsrige forår på grovsandet jord. Specielt hvis gyllen køres tidligt ud er det fornuftigt at bruge nitrifikationshæmmere.

Der er tre nitrifikationshæmmere på markedet og i landsforsøgene er der ikke fundet forskel mellem de tre midler: N-lock, Vizura og Piadin. I 2016 har der i forsøgene ikke været effekt af nitrifikationshæmmere. Det har heller ikke været forventet, da forsommeren var tør indtil Sankt Hans, og der har derfor ikke været udvaskning af kvælstof i den mest kritiske periode. I forsøg gennemført i 2014 og 2015 har der i majs i gennemsnit været et merudbytte på 100 – 600 FEN/ha. Prisen for alle tre midler er omkring 200 kr./ha.


Anbefaling

Først når vi når frem til medio juni ved vi, hvorvidt der burde have været anvendt nitrifikationshæmmer til gyllen, da effekten som nævnt afhænger af (jord)temperatur og nedbørsmængder i forårsmånederne. Anvendelse skal derfor altid betragtes som en forsikring mod udvaskning og tab af plantenæringsstoffer. Er flg. forhold gældende hos dig, er der størst chance for, at du får et positivt resultat ved at anvende produkterne. Nitrifikationshæmmer bør først og fremmest anvendes på de lette sandjorde JB 1 og 3, OG hvor flg. forhold er gældende:

  • Etablering af majs og roer eller andre afgrøder med tilsvarende langsom udvikling.
  • Tidlig jordbearbejdning af kløvergræs- og græsmarker.
  • Tidlig udbringning af husdyrgødning.

Det vil sjældnere være aktuelt at anvende produkterne forud for vårkorn, der har en helt anderledes hurtig udvikling og kvælstofoptagelse.

I majs og roer kan et alternativ eller supplement til nitrifikationshæmmere være at udbringe noget af gyllen i vækstperioden eller planlægge en eftergødskning i juni med kvælstof i handelsgødning. Nogle maskinstationer kan placere gødning i forbindelse med rensning.

Til toppen

KVÆG

Grovfoderkvaliteter i 2016

Af kvægrådgiver Vibeke Duchwaider

Grovfoderavlen i 2016 kan huskes for gode udbytter – men knap så forrygende fordøjelighed af især græsensilagen. Mange vil nok også huske vanskelighederne med at få græsensilagen bjærget i tørvejr. Noget som til dels er at se på analyserne af andet slæt græs.

Lavere foderværdi i græsensilage

Analyserne af græsensilage viser, at foderværdi og fordøjelighed af organisk stof er ringere end i 2015. For analyser af græsensilage i SAGROs område gælder det, at foderværdien er faldet fra 6,14 til 5,85 MJ/kg TS (fra 1,21 til 1,27 kg TS/FEN) i gennemsnit over alle slæt kløvergræsensilage. Dette er et betragteligt fald!

Den dårligere foderværdi kan henføres til lavere indhold af sukker og lidt lavere indhold af råprotein, men den væsentligste faktor er et stigende indhold af ufordøjeligt NDF. Når en højere andel af NDF er ufordøjelig, falder NDF-fordøjeligheden (FK-NDF) naturligvis også. Dette er en stor del af forklaringen for den dårligere foderværdi – især i første slæt 2016.


Hvorfor gik det sådan i 2016?

Det er velkendt, at lange slætintervaller giver faldende fordøjelighed i takt med at udbyttet stiger. Foråret 2016 var ikke helt normalt, hvis man altså kan tale om normaler. April var våd og kold, men i maj kom varmen som et lyn fra en klar himmel, og væksten i græsset nærmest eksploderede.

To forhold kan have påvirket fordøjeligheden. Det ene er varmen i maj, som gav anledning til et stort første slæt; uanset om slættet er taget til tiden, vil et stort udbytte alt andet lige fortynde "værdistofferne" – det gælder såvel proteinindholdet som energiindholdet (fordøjeligheden). Det andet forhold er, at græsset har dannet en større stængel- end bladandel under den hurtige vækst i maj; det er nemlig ikke alle steder, at første slæt har udmærket sig ved at være specielt stort.

Udover fordøjeligheden af organisk stof, som ikke blot påvirkes af stængelandelen i græsset, men i høj grad også af kløverandel, har tørstofprocenten også påvirket foderværdien nogle steder. Sammenlignes andet slæt 2016 på landsplan med 2015, ses et lavere tørstofindhold, et lavere sukkerindhold og et højere indhold af syrer. En våd ensilage har en langt større forgæring end en tør ensilage, fordi der skal langt mere syre til at få pH sænket til et stabilt niveau. Det betyder, at der bliver brugt en større mængde sukker under ensileringsprocessen. Herudover forløber ensileringsprocessen langsommere, og en større mængde protein omdannes til ammonium-N. Dette er alt sammen faktorer, som påvirker foderværdien i negativ retning, og som kan være med til at forklare forskellene i analyseværdier mellem 2015 og 2016.

Set fra den positive vinkel vil fugtig ensilage (26-32 % tørstof) som regel have en væsentlig bedre stabilitet i stakken end tør ensilage (36-45 % tørstof).


Mere stivelse i majsen

I majshelsædsensilage er fordøjeligheden af NDF ringere, end den var i 2015, men samtidig er indholdet af stivelse tydeligt højere i 2016 end i 2015. Det betyder, at foderværdien er væsentligt højere i 2016 end i 2015; 1,19 kg TS/FEN i 2016 kontra 1,22 kg TS/FEN i 2015. Stivelsesindholdet forklarer en stor del af den samlede foderværdi i majsensilage. Præcis hvorfor NDF-fordøjeligheden er ringere i majsen i år end tidligere år, er ikke helt klart. Lidt samme mekanismer som i græsset gør sig dog gældende – det ufordøjelige NDF sidder hovedsagligt i den nederste del af stænglen. Det varme, og meget fordelagtige vejr for majs, som vi havde i den sidste del af vækstsæsonen, kan nemt kan påvirke NDF-indholdet i majsstænglen negativt.

Varme og tørke i sensommeren gjorde, at majsen nærmest tvangsmodnede på nogle lokaliteter, før kolben var helt færdigudviklet.

Det gennemsnitlige tørstofindhold af majshelsæd er højere end i 2015, hvilket ikke overrasker. Det gennemsnitlige tørstofindhold ligger i 2016 på 36,5 % i SAGROs område. Dette tal dækker over, at nogle har fået taget majsen alt for tør. De, der har høstet majsen for tør – dvs. med mere end 34 % tørstof, har vundet på udbyttet, idet kolberne formentlig er blevet helt færdige. Omvendt kan de nu bagefter risikere at stå med problemerne med mindre stabil ensilage i stakken. Blev majsen høstet med de korrekte 32 – 34 % tørstof, vil man givetvis have gået glip af noget udbytte, men til gengæld er ensilagen nok nemmere at holde stabil i stakken.

Klik på dette link http://www.sagro.dk/media/4559/alle-konv-analyser-2016-uge-52.pdf for at se den samlede statistik over analyseresultaterne af konventionel grovfoder hos SAGRO i 2016.

Til toppen

REGLER OG TILSKUD

Forbud mod beskæring af læhegn, træer og buskads

Af planteavlskonsulent Lisbeth Møller Kjær, KHL

Landbrug & Fødevarer har arbejdet for, at KO-kravet skal blive så lidt indgribende i den daglige drift som muligt. Derfor er det positivt, at kravet er blevet begrænset til udelukkende at gælde for buskads og træer, som er beliggende i markblok.

Som led i implementering af reformen af EU's landbrugspolitik, er det et krav, at der indføres et nyt krydsoverensstemmelseskrav som forbyder beskæring af hække og træer i fuglens yngletid. Forbudsperioden er i Danmark fastsat fra 15. marts til 31. juli.

Læhegn er ikke støtteberettigede og ligger derfor som udgangspunkt uden for markblokken. Derfor er de ikke omfattet af forbuddet mod beskæring. Læhegn, der er rodfæstet uden for markblok, men hvor grene eksempelvis går ind over det dyrkede areal og beskæres som led i at sikre opretholdelsen af det støtteberettigede areal, er heller ikke omfattet af kravet.

Træer og bevoksning indenfor markblokken omfatter hovedsageligt enkeltstående træer, samt bevoksning i forbindelse med GLM-fortidsminder og søer og bevoksning på permanente græsarealer. Disse elementer er omfattet af forbuddet mod beskæring. Dog er arealer, der er dyrket med lavskov eller støtteberettigede permanente afgrøder i form af træer eller buske undtaget fra kravet.

Du kan læse mere om krydsoverensstemmelseskravet (nr. 1.38) i Vejledning om krydsoverensstemmelse 2017.

Til toppen

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere