Header billede

TILVÆKST Grovfoder, nr. 4, 14. marts 2017

 

MARK

 

Kvælstofprognosen 2017

Af planterådgiver Thomas Harbo

Årets kvælstofprognose er lige kommet. Oven på den ret nedbørsfattige vinter viser den ikke overraskende et større indhold af N-min i jorden og dermed et mindre kvælstofbehov. Kvælstofprognosen gælder for alle vårsåede afgrøder med et kvælstofbehov samt for efterårssået vinterkorn. Kvælstofprognosen gælder IKKE for overvintrende afgrøder med stor kvælstofoptagelse igennem efteråret og vinterperioden; således omfatter den IKKE vinterraps og græs.


Tabel 1
 Kvælstofprognosen 2017. Afvigelser fra det normale behov for tilførsel af kvælstof [kg N/ha].
Område A og B er vist på kortet.

Figur 1 Kort der viser kvælstofprognosens område A og B.
(Kilde: SEGES)

 

Kvælstofkvoten skal genberegnes

Kvælstofprognosen betyder, at kvælstofkvoten i de berørte områder og afgrøder skal genberegnes. Vores planlægningsprogram "Mark Online" er opdateret her fra tirsdag middag. Gødningsplaner, der er udarbejdet før dette tidspunkt, har således ikke indregnet kvælstofprognosen, men vi genberegner alle tidligere udarbejdede gødningsplaner og udsender en korrektion til kvælstofkvoten for de berørte ejendomme.

 

Til toppen

 

Aktuelt i græsmarken

Af planterådgiver Thomas Harbo

Væksten er godt i gang

Et blik ud over markerne viser, at væksten allerede er godt i gang. Vinteren har været mild, og i løbet af den seneste uge, har markerne fået et tydeligt grønt skær – også hvor der endnu ikke er tildelt gødning. Bukker du dig ned, og ser efter på tættere hold, kan du se, at planterne står med flere nye skud og hvidkløveren med nye blade. Selvom vi nu er midt i marts måned, kan vinteren stadig vende tilbage med blæst fra øst og nord med frost for en kort bemærkning, men sker det ikke inden for den kommende uge, vil det mange steder være på høje tid, at få markerne trimmet til vækstsæsonen, inden en lun periode for alvor sætter gang i væksten.


Billede 1 Nye skud og blade viser at væksten er begyndt. (Foto: Thomas Harbo)

 

Flere opgaver trænger sig på i græsmarkerne inden for de næste par uger:

1. Jævne muldvarpeskud og/eller tromle
2. Strigling
3. Samle skrald og affald langs offentlige veje
4. Gødskning
5. Kontrol af plantetal og isåning

 

Jævne muldvarpeskud og tromle

Der er tilsyneladende (mindst) to forskellige strategier at følge vedrørende forårsklargøring af græsmarker. Enten kan du trimme, jævne og tromle alle arealer, eller du kan helt undlade at gøre noget. Jeg skal ikke anbefale den ene strategi frem for den anden. Jeg vil hellere gå efter devisen "så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt".

Dette betyder, at du selvfølgelig skal jævne vinterens muldvarpeskud med en græsmarksharve eller en planerplanke og tromle. Herefter skal du selvfølgelig iværksætte en intensiv jagt på muldvarpene!

Tromling med en tung græsmarks- eller betontromle kan også være aktuel, hvor græsmarken har fået nogle større eller mindre ujævnheder i agerretningen pga. sidste års trafik. Her gælder det om at finde den rigtige dag, hvor marken hverken er for fugtig eller for tør. Anvend en traktor med en god dækmontering og et lavt dæktryk. Hvis græsset ved tromlingen får et "blankt" eller glittet udseende, er marken for fugtig. Er marken jævn og uden sten så undlad at tromle.

I nyudlagte marker fra efteråret kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at tromle, fordi såmaskinen eller en pakvalse har efterladt en del sten på overfladen. I sådanne nyudlagte marker er en lettere tromle tilstrækkelig til at trykke stenene ned.
 

Strigling

Fik du taget det sidste slæt i 2016 på det rigtige tidspunkt, så græsset gik til vinter med en pels på ca. 10 cm, er der efter den milde vinter ikke noget stort behov for at strigle græsmarkerne. Kun hvor det sidste slæt ikke er blevet bjærget, kan der være grund til at give markerne en tur med striglen, da det visne græs ligger som et isolerende lag hen over de nye skud og hindrer sollyset i at nå ned. Det visne vintergræs skal helst være helt tørt, når du strigler, for så vil det smuldre og forsvinde. Er der hvidkløver i græsmarken skal du passe på, at de nye skud og udløbere ikke skades for meget med striglen.

 

Indsamle skrald og andet affald

Efter vinteren ligger der på markerne langs de fleste veje betydelige mængder skrald – mest tomme dåser og anden brugt emballage. Hvor kommunen tillige har oprenset grøfter med en roterende grøfterenser, kan affaldet være smidt flere meter ind på markerne. Dette affald bør samles af inden græsset dækker for det, da dåser, glas og plastik selvfølgelig ikke hører hjemme i græsensilagen.

 


Billede 2 Meget affald ligger spredt langs vejene. Det skal indsamles inden græsset dækker over det.
(Foto: Thomas Harbo).

 

Gødskning af græsmarker

Vi er nu ved at være så langt henne på foråret, at den værste risiko for vinterskader på den tidlige forårsvækst i græsset er ved at være drevet over. Når føret igen bliver til det, kan du uden den store risiko udbringe gylle til græsmarkerne. Dog bør du altid undlade at køre på rimdækkede afgrøder og vente med udkørslen, indtil græsset er optøet op ad dagen, da de nye skud tager skade af overkørslen, så længe de er frosne. Der kan endnu være grund til at vente med udbringning af kvælstof i handelsgødning et par uger, eller hvor marken kun skal have handelsgødning til første slæt måske køre med en delt tildeling som det også praktiseres i vintersæden.

 

Plantebestand og isåning

Du bør have de kritiske briller på, når du skal afgøre, hvorvidt en græsmark skal beholdes, eller om den hellere skal omlægges. Er du i tvivl, bør marken pløjes, da erfaringen er, at sådanne marker oftest skuffer. Vurderingen af, om græsmarken er tjenlig til omlægning, afhænger dels af, om det forventede udbytte kan nås dels af beholdningen af græsensilage. Afgrøden bedømmes primært på plantebestanden/-tætheden af græs- og kløverplanter men også markens aktuelle "kondition" – dvs. alder, ensartethed, spor m.v. spiller ind.

Såfremt afgrøden er rent græs uden kløver, må pletter med tynd plantebestand – eller helt uden planter – max. udgøre 5 % af det samlede areal i marken. Er der kløver i marken, må dårlige pletter max. udgøre 10 %. Med pletter menes der her mindre områder på 20 – 30 cm i diameter – svarende til en almindelig tallerken.

Den ønskede plantebestand afhænger af markens benyttelse, idet afgræsningsarealer skal have en tættere plantebestand end marker til slæt. De vejledende plantetal er som flg.:

Græsmarker i omdrift:

  • Afgræsning: 30 – 40 produktive planter pr. meter sårække (60 – 80 planter pr. ¼ m2)
  • Slæt: 20 – 25 produktive planter pr. meter sårække (40 – 50 planter pr. ¼ m2)

Vær opmærksom på, at græsplanternes produktivitet generelt falder med alderen; dette gælder i særdeleshed for arter som hybridrajgræs, rajgræs og rajsvingel af rajgræstypen (blanding 45, 46 og 47 m.fl.).

Vedvarende græsmarker:

  • Afgræsning: 75 – 100 planter pr. ¼ m2
  • Slæt: 50 – 75 planter pr. ¼ m2

Generelt er væksten startet i græsset, men kan du ikke se nye skud, kan du tjekke, om der er liv i rødderne. På nuværende tidspunkt skal der være nye hvide rødder – i modsat fald er planten givetvis død.

Isåning er en nødløsning, men det kan være aktuelt enkelte steder, hvis græsproduktionen "skal strækkes". Du skal derfor gøre dig klart, at du med isåning ikke opnår fuld produktion i græsmarken.

Mest aktuelt vil det være at reparere mindre pletter eller områder med tynd plantebestand i en i øvrigt god førsteårsmark. Vil du i en sådan mark prøve med en reparation, der muligvis kan holde i flere sæsoner, skal du vælge at iså 15 – 20 kg/ha græsblanding. I ældre marker er udsigten til succes noget mindre, men vil du på trods heraf prøve at øge græsmarkens produktion, skal du i sådanne marker iså 20 – 25 kg/ha af en hurtigtvoksende græsart som italiensk rajgræs eller evt. hybridrajgræs. Disse to arter holder kun indeværende sæson!

I førsteårsmarker på alm. lette jordtyper kan isåningen evt. ske med en alm. radsåmaskine, hvor såskærene strammes godt op, og der tromles efterfølgende. På svære jordtyper bør du altid anvende en såmaskine med skiveskær – fx af Wäderstad-typen eller tilsvarende eller af den nye type med rulleskær og trykrulle.

 

Til toppen

 

Etablering af kløvergræs uden dæksæd

Af planterådgiver Bent Skallebæk

Kløvergræsudlæg kan etableres uden dæksæd. Bedst resultat opnås, når der sås tidligt, og arbejdet udføres meget omhyggeligt.

 

Med eller uden dæksæd?

Etablering af kløvergræs – og rent græs – uden dæksæd er en mulighed, hvis du ikke ønsker grønkorn eller helsæd i markplanen, og hvor det ikke er muligt at etablere kløvergræsudlægget i sensommeren.

 


Billede 3 Kløvergræs etableret i uden dæksæd – her dog efterårsudlæg.
(Foto: Thomas Harbo)

 

Fordele

  • Du slipper for grønkorn eller helsæd, som på nogle ejendomme ikke ønskes som foder
  • Udlæg uden dæksæd giver som regel en god og tæt kløvergræsmark med en fin kløverbestand - HVIS arbejdet gøres ordentligt.

Ulemper

  • Der mangler græs til første slæt – i forhold til efterårsudlæg. Erfaringsvis giver udlæg uden dæksæd et lavere udbytte end efterårsetableret kløvergræsudlæg.
  • Udlæg uden dæksæd er mere udsat for sandfygning, da der ikke er en dækafgrøde til at beskytte det spæde udlæg.
  • Sås udlægget ikke tidligt – generelt inden 1. april – bliver det udsat for stærk konkurrence fra ukrudt.

 

Etablering

Kløvergræsudlæg er traditionelt blevet etableret ved rillesåning med en almindelig radsåmaskine med slæbeskær. Denne metode kan stadig anvendes, men en række nyere maskiner gør det også rigtigt godt, idet de med den rigtige indstilling er i stand til at placere frøene på fast bund i 1 cm dybde. Den faste bund er vigtig for at holde frøet forsynet med vand ved kapilær vandstigning.



Figur 2
Principskitse for etablering af kløvergræsudlæg.

 

Skiveskærsåmaskine

Flere farmtests har vist, at en god etablering af udlægget kan laves med en skiveskærsåmaskine med dobbelte skiver og trykrulle i såsporet. Det er her vigtigt at kontrollere sådybden, som ikke må være mere end 1 – 1½ cm. En god tommelfingerregel er, at man gerne må kunne se 10 – 15 % af frøene i såsporet efter såning.

Rækkeafstanden på såmaskinen bør ikke komme over 12,5 cm. Flere af de nye skiveskærsåmaskiner har rækkeafstand på 15 cm eller mere, hvilket gør dem uegnede til etablering af kløvergræsudlæg! Der kan evt. kompenseres herfor ved at tilså marken fra to sider eller lidt på skrå, men dette er heller ikke en optimal løsning.

Skiveskærsåmaskinerne kan oftest lave det bedste etablering, men uden den korrekte indstilling kan det gå rigtig galt – især ses ofte for stor sådybde!! Såmaskinens efterharve skal IKKE anvendes!

 


Billede 4 Skiveskærsåmaskinen med skiveskær og trykrulle er ideel til etablering af kløvergræsudlæg.
Vær opmærksom på afstanden mellem såskær og korrekt indstilling af sådybden.
Bemærk endvidere, at efterharven IKKE skal anvendes ved etablering af kløvergræs.
(Foto: Thomas Harbo)

 

Radsåmaskine

Etablering kan også ske med en traditionel radsåmaskine, hvor såtudene løsnes så meget, at der lige netop laves en 1 cm dyb rille, hvor frøene ligger på fast bund og bliver dækket af lidt jord. Der bør ikke røres ved jorden efter såning – hverken med efterharve eller efterfølgende tromling.

Vi har også set demonstrationer (Farmtest), hvor der er anvendt en slæbeskær-såskær, hvor frøene udsås i en dobbeltrække med 5,5 cm imellem. Ved 12,5 cm rækkeafstand bliver den reelle afstand mellem sårækkerne så kun 7 cm. Farmtest viste, at det gav en hurtigere plantedækning af jordoverfladen.

 


Billede 5 og 6 Dobbelt slæbeskær til etablering af kløvergræs.
(Foto: SEGES)

 

Ukrudtsbekæmpelse

Kløvergræsudlæg

Frøukrudt kan evt. bekæmpes med 0,75 – (max.) 1,0 l/ha Fighter 480 + 0,5 l/ha Renol eller anden "superolie". Der kan sprøjtes uden hensyn til kløverens størrelse. Den bedste effekt opnås på småt ukrudt med kimblade, morgensprøjtning og ved temperaturer over 12 °C. Sprøjtefristen er seks uger.

Tilladelsen til anvendelse af Fighter 480 er givet som en "godkendelse til mindre anvendelse" (tidligere off-label godkendelse). Det er en betingelse for anvendelsen, at brugeren er i besiddelse af en vejledning, som fås ved forhandleren eller ved henvendelse til indehaveren af godkendelsen. Godkendelsen er også vedhæftet denne udsendelse som pdf-fil "Fighter 480, mindre anvendelse.pdf".

Græsudlæg

I udlæg af rent græs kan bekæmpelse af ukrudt ske med 50 – 75 ml/ha Saracen. Saracen har effekt ved lave temperaturer fra 3 – 5 °C. Saracen må anvendes i afgrødens stadium 20 – 29, dvs. fra begyndende buskning. Sprøjtefristen er syv dage.

 


Til toppen

 

Etablering af vårsæd

Af planterådgiver Thomas Harbo

Vårsæden skal sås, når jorden er tjenlig. Vær omhyggelig med jordbearbejdning, såbedstilberedning og såning, da unøjagtig og uens såning let kan koste 3 - 4 hkg/ha i tabt udbytte.

Såtidspunkt

Vårsæden har en ret kort vækstsæson og bør derfor sås, så snart jorden er tjenlig. Undlad at så vårbyg og vårhvede for tidligt i kold og fugtig jord, da afgrøden så vil komme rigtig skidt fra start, og vækstsæsonen er for kort til, at den kan nå at kompensere for den dårlige start.

 

Såbed

Vårsæd skal etableres i 3 – 4 cm dybde. Vær omhyggelig med indstillingen af såmaskinen og tjek jævnligt, at den rette dybde holdes. Det gælder især, når der skiftes mellem marker eller jordtyper.

Det betaler sig at være omhyggelig med at lave et godt såbed; upræcis såning giver uens fremspiring, som let kan koste et udbyttetab på 3 – 4 hkg/ha. Det bedste resultat opnås ved at harve op i en dybde svarende til sådybden – dvs. ca. 4 cm, og husk 2 – 4 sporløsnere bag hvert hjulsæt for at trække sporene op. Vær meget opmærksom ved de tunge kombisæt, at der ikke opharves dybere end anbefalet, da såbedet bliver for løst og kernerne får en uens placering samt forringet vandforsyning fra de dybere jordlag. Hvis der harves for øverligt, bliver jorden ikke løsnet tilstrækkeligt, og en del af kernerne kan ikke placeres i den ønskede dybde. På bakketoppe, hvor jorden er knoldet, kan det være svært at opnå et godt såbed; her kan du med fordel harve en ekstra gang inden såning.

Vær i øvrigt opmærksom på, at nogle såmaskiner er meget følsomme for uens opharvet såbed. Generelt er maskiner med gammeldags slæbeskær samt sabelskær meget mere følsomme end de nyere typer med rulleskær, men kontroller altid sådybden og juster skærtrykket og hastighed efter behov.

På lerjorde kan en tromling efter såning sikre kernerne bedre jordkontakt. Dette giver i første omgang en mere ensartet fremspiring, dernæst minimerer problemer med manganmangel, og endelig sørger det for en bedre vandforsyning til afgrøden længere henne på vækstsæsonen. Desuden viser erfaringerne også, at problemerne med stankelbenlarver bliver betydeligt mindre, hvor jorden er pakket godt. En ekstra tromling skal altid ske "med gefühl". Lerholdige mellemjorde og lerjorde kan blive så kompakte, at ordentlig afdræning og luftskifte forhindres. Afgrøden kan ikke trives under sådanne forhold, og det vil give udbyttetab.

 

Udsædsmængde

Plantetallet tilpasses forholdene, da tidspunkt, jordtype mv. er afgørende for kornets evne til at buske sig. Sen såning, kold jord og knoldet jord kræver større udsædsmængde. I et optimalt såbed og forholdsvis tidlig såning, kan du gå ned på et lavt plantetal.

  • I vårbyg tilstræbes 250 – 300 planter pr. m2 
  • I havre tilstræbes 300 – 350 planter pr. m2
  • I vårhvede tilstræbes 350 – 400 planter pr. m2 

Det ønskede plantetal omregnes til udsædsmængde ud fra markspireprocenten og tusindkornsvægten med følgende formel (se også tabel 2):

 

 


Tabel 2 Tabel over udsædsmængde [kg pr. ha] ved en markspireprocent på 92. Denne fremspiringsprocent kan opnås
under normalt gode betingelser, men i praksis kan den mange gange ligge lavere.

 

Til toppen

 

Hvor meget gylle har du på lager

Af planterådgiver Thomas Harbo

Efter en vinter, hvor der er faldet mindre nedbør end normalt, er det generelle billede, at de også er mindre gylle i beholderne, end vi forventede, da vi lavede gødningsplanerne tidligt på sæsonen. Inden gyllesæsonen for alvor går i gang, bør du derfor tjekke lagerbeholdningen, så du kan være sikker på, at der er gylle nok til alle marker eller modtagere. 

Er besætningen som planlagt, kan du blot beregne den aktuelle lagerstatus som en procentandel af den planlagte lagerstatus –fx pr. 1. marts jfr. udskriften "Lagerregnskab for husdyrgødning" i Markbog 2017. Har der været væsentlige afvigelser besætningen i forhold til det planlagte, bør du kontakte din planterådgiver. 

Ved større afvigelser fra den forventede mængde vil det altid være en god idé, at få taget en gylleanalyse, så gødningstildelingen ikke bliver tilfældig.

 

Til toppen

REGLER OG TILSKUD

 

Rengøring af veje efter forårsarbejdet

Af planterådgiver Thomas Harbo

Det kan ikke undgås, at offentlige veje tilsvines i forbindelse med markarbejde i forårs- og efterårsperioden. Undgå farlige situationer og uheld ved korrekt skiltning mens arbejdet står på, og rengøring af kørebanen, når arbejdet er afsluttet.

 

Skiltning og rengøring

Ved forårs- og efterårssæsonens markarbejde kan det ikke undgås, at der ved kørsel til og fra markerne slæbes større eller mindre mængder jord og mudder ud på de offentlige veje.

 


Billede 7 Kørebane tilsvinet med mudder efter gyllenedfældning. (Foto: Thomas Harbo)

 

Dette er – afhængig af omfanget – til gene eller direkte til fare for den øvrige trafik. Forholdet om tilsvining af veje er reguleret i færdselslovens § 87, hvor der står følgende:

"Der må ikke på vej henkastes eller efterlades noget, der kan være til fare eller ulempe for færdslen.

Stk. 2 Såfremt der fra køretøj tabes eller spildes noget på vej, der kan være til fare eller ulempe for færdslen, skal dette straks fjernes. Kan dette ikke ske, skal andre, indtil faren eller ulempen er fjernet, ved afmærkning eller på anden lignende måde gøres opmærksom på forholdet.

Stk. 3 Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte bestemmelser om anbringelse af beholdere og lignende genstande på vej. Transport-, bygnings- og boligministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om afmærkning af vejmaterialer på vej."

Når føret er sådan, at du slæber jord og mudder ud på kørebanen, bør du iagttage flg. forholdsregler:

  • Mens arbejdet står på, skal der skiltes med advarselstavle A 31, glat kørebane.
  • Når arbejdet er overstået skal vejbanen rengøres, så der ikke bagefter er øget risiko for den øvrige trafik.

Du kan altid rette henvendelse til kommunen for vejledning, hvor det er vejformanden, der udstikker retningslinjerne for, hvordan vejen skal rengøres.

Advarselstavler kan købes flere steder såvel i fysiske butikker som på nettet. En søgning på advarselstavler giver flere hits, bl.a. på www.sikkerhedseksperten.dk, www.p-lindberg.dk og www.engrospriser.dk.

Prisen for tavlerne ligger på 300 – 450 kr./stk. - afhængig af udførelse.

Til toppen

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere