Header billede

TILVÆKST Grovfoder, nr. 5, 22. marts 2017

 

MARK

Aktuelt i græsmarken

Af planterådgiver Thomas Harbo

De fleste græsmarker er kommet godt igennem vinteren, og markerne grønnes dag for dag. Har du ikke allerede været over græsmarkerne for at vurdere deres tilstand, er det ved at være på tide, da beslutningen om evt. ompløjning helst skal tages på forkant, så der ikke sættes noget til i den efterfølgende afgrøde.

 

Billede 1 Små stankelbenlarver fra ompløjet frøgræsmark medio marts 2017 (Foto: Per Skodborg Nielsen).

 

De første stankelbenlarver er allerede fundet i græsmarker. Larverne er endnu ganske små – ca. 1 cm lange, og de er næppe begyndt at gøre alvorlig skade endnu. I løbet af de kommende uger vil skaderne af larvernes gnav så småt begynde at vise sig. Har du erfaring for, at dine marker ofte angribes af stankelbenlarver, bør du også i de kommende uger holde øje med markerne, uanset om det er meningen, at græsset skal blive liggende, eller at det allerede er besluttet, at det skal ompløjes og tilsås med vårsæd. Tyske erfaringer siger dog, at der er en betydelig dødelighed af såvel æg som larver, hvis vejret i september er tørt, så vi kan jo håbe på, at det kan tage toppen af angrebene her i foråret. Danske erfaringer viser tilsvarende, at majs og ærter er de mest robuste afgrøder, som kun undtagelsesvis skades af stankelbenlarver, så det bør du huske på, hvis forholdene i marken i øvrigt er til det.

Der findes ingen godkendte bekæmpelsesmidler med effekt mod stankelbenlarver om foråret.

Til toppen

KVÆG

Tildeling af kalium kan påvirke fodringen

Af kvægrådgiver Dorte Brask-Pedersen og grovfoderrådgiver Brian Søndergaard

Kalium er et vigtigt nærringsstof for græsmarkerne. Store mængder kalium i græsensilage kan dog give problemer hos køerne, hvilket er endnu en god grund til at huske at tage mineralanalyser af græsensilagen.

Kaliumbehov og -forsyning

Græsmarken er en af de største forbrugere af kalium som næringsstof. En højtydende græsmark kan fjerne op til 400 kg kalium pr. ha. pr. år og kan således hurtigt udtømme jordens reserver. Netop derfor har der de senere år været et større fokus på at sikre tildeling af de forskellige næringsstoffer, for kaliums vedkommende ofte i forbindelse med vintersikring af græsmarkerne ved en tildeling i efteråret efter sidste slæt men også gennem vækstsæsonen. Kaliummangel i slætgræsmarkerne ses hyppigt på lettere jorder, hvor kalium nemt kan udvaskes; mangelsymptomerne ses oftest på kløveren, hvor det viser sig som nekrotiske pletter, mens græsset kan blive blegt og få slappe blade, og stubben tillige fremtræder tør og vissen. Ved meget lave kaliumtal eller ved helt utilstrækkelig tildeling ses kaliummanglen allerede i foråret, men oftest ses de nævnte symptomer først efter første slæt, som har brugt det tilgængelige kalium i jorden.

Inden gødningssprederen bliver kørt ud fra maskinhuset, er det dog vigtigt at finde markbogen frem fra hylden og se på de seneste jordprøver. Kaliumtallet viser jordens indhold, og dermed hvor meget jorden stiller til rådighed for afgrøderne og indirekte derfor også behovet for tildeling af kalium. Vær opmærksom på, at kaliumtallet på de enkelte marker på de lette jorder, kun må bruges som rettesnor inden for den enkelte vækstsæson. Dog vil "det gennemsnitlige" kaliumtal på tværs af markerne, sige noget om kaliumniveauet på ejendommen. Jordprøverne skal sammenholdes med kaliumindholdet i husdyrgødning, og det kan være væsentligt at supplere med gylleprøver, da fodringen har stor indflydelse på indholdet i gyllen. Ligeledes kan tilførsel af vaskevand også fortynde indholdet, og dermed skabe en stor afvigelse i forhold til standardværdierne.

Tildeling af for store mængder kalium i forhold til behovet vil medføre luksusoptag i græs, hvorved der blokeres for optagelse af magnesium, natrium og delvist calcium. Det er derfor vigtigt at skele til nedenstående tabel, inden der sker tildeling udover gyllens indhold. Slætgræsmarkerne optager løbende store mængder kalium, så forsyningen skal ske hen over hele sæsonen, så der er tilstrækkeligt kalium til rådighed for afgrøden, så hverken væksten eller overvintringen bliver påvirket.

 

Tabel 1 Vejledende tildeling af kalium i husdyr- og handelsgødning ud fra kaliumtallet i jordprøverne.

 

 

Kalium påvirker køernes magnesiumoptag

Der er stor variation i kaliumindholdet i kløvergræsensilage; både imellem slættene – med stigende indhold af kalium hen over sæsonen – og mellem de enkelte prøver inden for hvert slæt.

 

Figur 1 Kaliumindholdet i kløvergræsensilage (1.-3. slæt 2006), i alt 304 prøver. Grøn streg markerer acceptabelt niveau, mens den røde streg markerer højt niveau (Bligaard, H.B. 2007: Grovfoderseminar)

 

Et højt kaliumindhold i foderrationen kan medføre hypomagnesi og græstetani, som begge er et udtryk for manglende magnesiumtilgængelighed. Dette sker da kaliumionerne konkurrer med magnesiumionerne ved optagelsen over vomvæggen. Græstetani skyldes magnesiummangel og ses stort set aldrig hos køer, der står på stald. Derimod er køer på græs i større risiko, da det friske græs indeholder meget kalium og som nævnt er kalium netop med til at reducere optagelsen af magnesium i fordøjelseskanalen.

Samtidig er det vist at et højt kaliumindhold i foderrationen også bidrager til tyndere gødning hos køerne. Tynd gødning har en negativ effekt på hygiejnen i stalden og dermed på bl.a. klov- og yversundheden og på mælkekvaliteten.

Goldkøerne er i farezonen

Magnesiummangel/hypomagnesi rammer ofte ældre køer, da de har svære ved at mobilisere magnesium fra knoglerne. Dette ses som regel i forbindelse med kælvning. Optagelsen af magnesium og kalcium fra knoglerne i forbindelse med kælvning er tæt forbundet. Rationer med relativt højt indhold af kalium øger risikoen for kælvningsfeber, da koen har vanskeligt ved at mobilisere kalk og magnesium ud til blodet fra knoglerne. Ved et meget lavt indhold af magnesium i blodet vil det ikke have nogen effekt at behandle kælvningsfeber med kalk alene, da det høje indhold af kalium vil nedsætte optagelsen af magnesium over vomvæggen. Ekstra magnesiumtildeling er derfor nødvendig for at få en positiv effekt af kalktildelingen.

Mineralanalyse af grovfoder

Få analyseret grovfoderet for mineraler – og opnå mere viden om hvilket kaliumniveau der er i bl.a. græsset. Ved at kende indholdet af kalium i grovfoderet kan du bedre undgå at anvende de slæt med højt kaliumindhold til især goldkøerne. Hvis du alligevel vælger at anvende en græsensilage med højt kaliumindhold til goldkøer eller malkekøer, kan du tage en række forholdsregler såsom at hæve magnesiumandelen i mineralfoderet, vælge at fortynde græsensilagen ved at anvende to forskellige slæt, eller evt. sænke andelen af græsensilage i goldkorationen. En mineralanalyse kan tilvælges alle grovfoderanalyser for 450 kr. oveni den almindelige analysepris.

Til toppen

REGLER OG TILSKUD

Frist for indberetning af GHI og SJI

Af planterådgiver Thomas Harbo

Indberetningsfristen er 31. marts

Husk, at fristen for indberetning af gødningsregnskab 2016 (GHI) og sprøjtejournal 2016 (SJI) er 31. marts. Har du endnu ikke fået indberettet din gødnings- og pesticidforbrug, så kontakt snarest din planterådgiver og få en aftale om indberetning.

Til toppen

 

Regler for udbringning af husdyrgødning

Af planterådgiver Thomas Harbo

Anvendelse af husdyrgødning er reguleret i "Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.", i daglig tale ofte kaldet "husdyrgødningsbekendtgørelsen".

§ 28 omhandler forholdene omkring udbringning frem til 1. august. Denne vises sidst i artiklen i sin originale ordlyd.

Du skal især være opmærksom på

Punkterne omkring krav til udbringning og dokumentation omtales her kort.

Stk. 1, nr. 1 – 3

Som udgangspunkt skal flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse nedfældes på 1) stubmarker og græsmarker, der skal lægges om, 2) græsmarker og 3) frøgræsmarker, hvor der ikke skal høstes frø i indeværende sæson.

Stk. 4 og 5

Nedfældning kan undlades, hvis du forsurer gyllen før eller i forbindelse med udbringning. Du skal anvende en teknik der er opført på Miljøstyrelsens teknologiliste http://mst.dk/virksomhed-myndighed/landbrug/miljoeteknologi-og-bat/teknologilisten/gaa-til-teknologilisten/gylleudbringning/ . Du skal desuden opbevare dokumentation for anvendelsen i fem år.

Stk. 6

På stubmarker og græsmarker, der skal ompløjes, må du inden afgrødeetablering slangeudlægge forsuret gylle jfr. Miljøstyrelsens teknologiliste, såfremt du på samme bedrift inden 1. august også udbringer forsuret gylle til vintersæd eller vinterraps. Forholdet mellem stubareal og vintersæd/-raps må højest være 5:1 ("såfremt der udbringes cirka samme mængde"). Du skal inden udbringning skriftligt orientere kommunalbestyrelsen om, hvilke arealer der udbringes forsuret gylle på, og om hvilken teknik, der anvendes. Du skal endvidere opbevare dokumentation for, at teknikken er anvendt i henhold til Miljøstyrelsens teknologiliste.

Husdyrgødningsbekendtgørelsen §28 - bekendtgørelsens fulde tekst

§ 28. Husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra byzone, sommerhusområder eller områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål.

Stk. 2. Udbringning af flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse må kun ske ved udlægning ved slange, slæbesko eller ved nedfældning.

Stk. 3. På følgende arealer skal udbringning ske ved nedfældning, jf. dog stk. 4, 6 og 10:

1) Arealer uden etablerede afgrøder til høst bortset fra arealer omfattet af § 29, stk. 1, nr. 3.

2) Arealer med fodergræsmarker.

3) Arealer med frøgræs, for hvilke der ikke er indgået kontrakt med frøavlsfirma om levering af frø i den kommende sæson.

Stk. 4. Nedfældning kan undlades, såfremt husdyrgødningen inden eller i forbindelse med udbringningen er behandlet ved en teknik opført på Miljøstyrelsens teknologiliste med mindst samme effekt på ammoniakfordampning i forbindelse med udbringning som nedfældning på den pågældende arealtype, jf. stk. 3, nr. 1-3, jf. dog stk. 7.

Stk. 5. Driftsherren skal ved anvendelse af en teknik opført på Miljøstyrelsens teknologiliste som erstatning for nedfældning, jf. § 28 stk. 4, opbevare dokumentation for at have opnået en effekt svarende til nedfældning. Dokumentationen skal opbevares på bedriften i 5 år.

Stk. 6. På arealer omfattet af stk. 3, nr. 1, kan nedfældning endvidere undlades, såfremt husdyrgødningen på disse arealer og på et areal på samme bedrift med vintersæd eller vinterraps samme år i perioden fra 1. februar til høst inden eller i forbindelse med udbringningen er behandlet ved en teknik eller en kombination af teknikker opført på Miljøstyrelsens teknologiliste i forhold til denne bestemmelse, jf. dog stk. 7. Følgende forudsætninger skal være opfyldt for, at bestemmelsen kan anvendes:

1) Arealet med vintersæd eller vinterraps, hvor der anvendes en teknik eller kombination af teknikker, skal have en sådan størrelse, som det fremgår af Miljøstyrelsens teknologiliste. Der kan ikke medregnes arealer, hvor anvendelsen af disse teknikker allerede er et krav i husdyrbrugets godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven eller tilladelse eller godkendelse efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

2) Driftsherren skal inden udbringningen af husdyrgødningen på de i stk. 3, nr. 1, nævnte arealer sikre, at kommunalbestyrelsen er orienteret skriftlig om, hvilke arealer der er omfattet i den pågældende planperiode, og hvilke teknikker der anvendes.

3) Efter afslutningen af udbringning af husdyrgødning på arealer omfattet af stk. 6, nr. 1, 1. pkt., skal der på bedriften foreligge dokumentation for, at der har været en tilstrækkelig anvendelse af teknikken eller kombinationen af teknikker, som Miljøstyrelsens teknologiliste kræver.

Stk. 7. I de i stk. 1 nævnte områder kan nedfældning ikke erstattes af teknikker, der ikke har mindst samme lugtreducerende effekt som nedfældning.

Stk. 8. Udbringning af flydende husdyrgødning eller flydende husdyrgødning blandet med vand må ikke ske med vandingskanon.

Stk. 9. Udbringning af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand må ikke give anledning til unødige gener.

Stk. 10. Udbringning af flydende husdyrgødning på bedrifter, som er autoriserede som økologiske i henhold til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion, er dog undtaget fra kravet om nedfældning på fodergræsmarker i stk. 3 i perioden fra 1. februar til 1. maj.

Til toppen

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere