Header billede

TILVÆKST Grovfoder, nr. 6, 30. marts 2017

 

MARK

Aktuelt i græsmarken

Af planterådgiver Thomas Harbo

Prognosen for den kommende uges vejr lyder på stigende dagtemperaturer og ingen udsigt til nattefrost. Ligeledes er der ikke udsigt til nedbør af betydning. Det betyder alt andet lige, at væksten i græsmarkerne vil accelerere. Mens jorden stadig har en tilpas fugtighed, bør du få tromlet de marker, hvor der er behov for det, ligesom det nogle steder også er ved at være sidste udkald for at jævne muldvarpeskuddene.

Vi får løbende tilbagemeldinger om "for tynde" og dårlige græsmarker. Har du endnu ikke taget stilling til, hvordan dine græsmarker er kommet igennem vinteren, er det absolut ved at være på høje tid. Du bør under alle omstændigheder vurdere marken, inden du gødsker den til slæt, idet en sådan gødskning oftest vil passe meget dårlig til en anden afgrøde, hvis det efterfølgende viser sig, at græsmarken skal lægges om.

Til toppen

Såbed til majs

Af planterådgiverne Bent Skallebæk og Thomas Harbo

Såbed til majs skal være bearbejdet i mindst 10 cm's dybde og kan godt forberedes over en længere periode. Du skal dog huske på at tage forholdsregler mod udtørring på de letteste jordtyper. Pløjning har længe været det almindelige, men der er efterhånden mange gode erfaringer med opharvning og senest også med strip tillage.

Tidligt i gang

Der er så småt ved at komme gang i arbejdet i markerne. Først skal arbejdet med såbedet til vårsæden og etablering af afgrøderne selvfølgelig overstås, men inden længe begynder arbejdet med såbed til årets majsmarker med udbringning af husdyrgødning og jordbehandling. Skal såbedet ikke pløjes, er det vigtigt, at du sprøjter med 450 – 550 g/ha glyphosat svarende til ca. 1,25 – 1,5 l/ha glyphosat-produkt med 360 g/l aktivstof mod græsukrudt som fx sidste års efterafgrøde eller græsmark, mens du skal op på 720 g/ha aktivstof svarende til 2,0 l/ha glyphosat-produkt med 360 g/l aktivstof, hvis det er tokimbladet ukrudt, du skal have bekæmpet; se også tabel 1. Sprøjtning skal ske INDEN, du fortager jordbehandling af nogen art.


Tabel 1 Dosis af glyphosatprodukter med forskellig mængde aktivstof


Skal der pløjes?

Tidligere var det normal kutyme at pløje før majssåning. På lette jordtyper kan det være en fordel at undlade pløjning, og nøjes med at harve. Start med at tilberede såbedet mindst 8 – 10 dage før såning, så såbedet har tid til at blive varmet op.

Fremgangsmåden for jordbehandling og udbringning af gylle til majs afhænger af jordtypen og af, om der foretages en pløjning.

Med pløjning

Proceduren for såbedstilberedningen afhænger af jordtypen.

Sandjord JB 1 – 4

  1. Først nedfældes der gylle med en sortjordsnedfælder i 8 – 10 cm's dybde.
  2. Efter et par dage med godt vejr bringes evt. fast husdyrgødning ud, og den lune overjord pløjes ned i ca. 18 cm's dybde.
  3. På lettere jord pakkes jorden med en furepakker eller tromle, mens jorden stadig er fugtig.
  4. På let jord kan der fint sås lige efter en furepakker, hvis jorden er tilpas fast. Tromlet jord eller tungere jord harves op i 8 – 10 cm's dybde lige før såning. Hvor der er nedfældet gylle, harves så øverligt, at gyllestrengen ikke berøres af harvetænderne, ellers ødelægges nedfældningseffekten.
    Erfaringerne med at så direkte efter jordpakkeren er imidlertid, at det i tørre forår som 2009 og 2011 har givet en noget uens fremspiring – dels pga. "lommer" med tør jord dels pga. uens sådybde. Opharves såbedet i 8 – 10 cm's dybde med en egnet såbedsharve med trykrulle, ligesom på lidt tungere jord, vil det alt andet lige give bedre muligheder for at placere gødning og frø i den rette dybde. Såbedet skal under alle omstændigheder være så fast og jævnt, at der ikke laves dybe spor med traktoren, når majsen sås, da det også giver uens placering af gødning og frø på tværs af såmaskinen og dermed uens fremspiring.
    Erfaringerne viser også, at såbedet er af afgørende betydning for muligheden for tilfredsstillende ukrudtsbekæmpelse. Et ensartet og fast såbed giver den mest ensartede fremspiring af ukrudtet, og dermed de bedste betingelser for at gennemføre en kemisk ukrudtsbekæmpelse med succes. Det skyldes bl.a., at det er meget lettere at finde det optimale tidspunkt for bekæmpelsen, når fremspiringen sker ensartet, og ukrudtet har samme størrelse. I de senere år har mange også oplevet, at såfremt den mekaniske ukrudtsbekæmpelse med de nye effektive radrensere skal lykkes, stiller det store krav til såbedet. I ujævne marker kan der ikke gennemføres en tilfredsstillende radrensning, fordi radrenserens skær ikke kan indstilles til at gå i en ensartet dybde
  5. For at modvirke jordfygning kan der lige efter pløjning sås 30 – 40 kg vårbyg med et kombinations-såsæt – eller endnu nemmere ved at sprede det med en centrifugalspreder. Vårbyggen bortsprøjtes senest med MaisTer ved begyndende buskning.

Lerjord JB 5 – 6

  1. Fældning af jorden om foråret.
  2. Der harves 2 – 3 gange, og harvedybden øges trinvis til 12 – 15 cm's dybde.
  3. Gyllen nedfældes. Jorden skal være tør og bekvem, så der ikke laves strukturskade med tungt materiel. Alternativt kan forsuret gylle udlægges med slanger umiddelbart før sidste opharvning. Det kræver, at der også udbringes forsuret gylle med slanger på et vintersædsareal svarende til 20 procent af det pågældende majsareal. Det er således kun muligt på ejendomme, der har vinterraps eller vintersæd/vintersædgrønkorn i markplanen.


Her bør du som hovedregel pløje

  • På jordtype JB 4 og jordtyper med et større indhold af ler.
  • Efter kolbe- og kernemajs på grund af øget risiko for angreb af bladsvampe.
  • Før dyrkning af kolbe- og kernemajs, som dyrkes efter majs.
  • Hvor forfrugten er græs eller kløvergræs, som ikke er nedvisnet om efteråret eller tidlig forår.

Uden pløjning

På efterhånden mange bedrifter er der god erfaring med at undlade pløjning og i stedet harve op i 20 – 30 cm's dybde. Blandt fordelene nævnes: Mindre jordfygning og større kapacitet samt at jorden har en bedre bæreevne i et vådt efterår. Gå frem på flg. måde:

  1. Ukrudt, der er overvintret, bekæmpes med glyphosat inden jordbehandling. Se også afsnittet "Tidligt i gang".
  2. Nedfældning af gylle.
  3. Harvning i 20 – 30 cm's dybde med en kraftig harve monteret med max. 50 mm brede spidser. Generelt skal dybden indstilles til lige netop den dybde, hvor en pløjesål brydes. Er der ingen sål eller anden fastkørt lag, kan du nøjes med at harve i 10 – 12 cm's dybde. Tjek jorden for pløje- eller trafiksål med spaden, et velegnet spyd – eller evt. hegnspæl af tentorstål.
  4. Såning. Såmaskinens sporrydder indstilles, så gamle majsstubbe skubbes til side foran såhuset. En majssåmaskine med sporrydder og rulleskær vil være at foretrække til såningen, da den bedre end traditionelle slæbeskær kan holde en ensartet sådybde på fem cm.

Pløjefri dyrkning giver bedre betingelser for rodukrudt og græsukrudt samt fusarium og bladpletsvampe, og fungerer derfor absolut bedst, hvor der praktiseres et passende sædskifte. Pløjefri dyrkning vil derfor også ofte resultere i et større behov for kemisk bekæmpelse af ukrudt og svampe. Pløjning er eneste effektive middel mod majshalvmøl.

Du kan kun regne med at opnå et tilfredsstillende resultat af pløjefri dyrkning, hvis du anvender en harve, der er udviklet til formålet. Har du ikke selv en passende harve, eller kan du ikke leje dig til en, skal du hellere lade maskinstationen stå for såbedstilberedningen. Der er således flere maskinstationer i vores område, der nu har investeret i de rigtige harvertyper. Kapaciteten i harverne er stor sammenlignet med en plov, og da såbedet kan gøres færdigt længere tid i forvejen. Da risikoen for udtørring af såbedet er mindre ved brug af den rigtige harve og pakkevalse, kan en enkelt harve klargøre såbed på et meget stort areal.

Strip tillage

Fra udlandet, og nu efterhånden også i Danmark, er der både i forøg og praksis dyrket majs, hvor majsen sås direkte i ubehandlet jord. Gyllen placeres i 12 cm's dybde i såsporene, og majsen sås efterfølgende oven i gyllesporet vha. GPS. Anbefaling her er, at gyllen tilsættes nitrifikationshæmmer (N-Lock, Vizura, Piadin) for at holde en større del af kvælstoffet på ammoniumform, da det fremmere optagelsen af fosfor og flere mikronæringsstoffer. Erfaringerne fra Tyskland peger på, at strib tillage fungerer bedst på sandjord.

Billede 1 Opharvning af let sandjord med en harve monteret med en profileret gummipakkevalse. Pakkevalsen pakker den fugtige, opharvede jord og laver en struktur i overfladen, som modvirker jordfygning. Både tandharver og discharver kan fås med denne pakkevalse (foto: SEGES).

Billede 2 Strip tillage med placeret gylle (foto: SEGES).

Ligesom i Danmark udvikler maskinstationerne i Tyskland også selv på grejet, hvis det ikke lever op til kravene. Billede 3 viser en nedfældertand, der er monteret med et stykke fladjern, for at gyllen ikke skal flyde op i rillen og komme til at ligge for tæt på frøene, så det giver saltsvidninger. Billede 4 viser ligeledes en nedfælder, hvor der er sket flere tilpasninger. Bl.a. er "stjerne-rullen" forrest eftermonteret for mere effektivt at fjerne plantematerialet foran skiveskær og nedfældertand.

Billede 3 Nedfældertand tilpasset med fladjern (foto: Bent Skallebæk).

Billede 4 Nedfælder der er modificeret på flere måder (foto: Bent Skallebæk).

Til toppen

REGLER OG TILSKUD

Ændring af afgrøde SKAL indberettes i fællesskemaet

Af planterådgiver Christina S. Jørgensen

I fællesskemaet er hovedafgrøden (ansøgningsafgrøden) den afgrøde, der er på arealet i perioden 15. maj til 25. juli. Du skal derfor anmelde den korrekte afgrøde senest på ændringsfristen, den 16. maj 2017. – Dette skyldes bl.a. mulighenden for at kontrollere om du lever op til de grønne krav om flere afgrøder.

Til toppen

Generelt vedr. efterafgrøder

Af planterådgiver Christina S. Jørgensen

Har du anmeldt målrettede efterafgrøder og søgt tilskud i fællesskemaet, skal du være opmærksom på, at efterafgrøderne skal etableres på de anmeldte marker. Du kan ikke flytte målrettede efterafgrøder til andre marker.

MFO-efterafgrøder, pligtige og husdyrefterafgrøder

Efterafgrøder, som er anmeldt som MFO-, pligtige- og husdyrefterafgrøder kan frit flyttes mellem marker, blot kravene til de samlede arealer opfyldes. Dog skal ejendomme, som følger reglerne om 2,3 DE/ha, altid sørge for at have et opdateret skema A.

Bemærk, at på 2,3 DE-ejendomme må græsefterafgrøder som hovedregel ikke destrueres tidligere end 1. marts 2018.


Tabel 2
Oversigt over frister og krav til efterafgrøder 2017 til forår 2018

Til toppen

Autorisation til indkøb, salg eller anvendelse af plantebeskyttelsesmidler

Af planterådgiver Christina S. Jørgensen

I forbindelse med køb, salg og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler er der fra den 1. oktober 2016 et krav om autorisation. Det betyder, at du skal hente en autorisation i Miljøstyrelsens IT- system, MAB, inden 1. april 2017 for de flestes vedkommende, hvis du ønsker at købe og bruge sprøjtemidler. Har du et sprøjtecertifkat eller –bevis og har været etableret på egen bedrift siden 1991, skal autorisation være på plads inden 1. juli 2020. Har du brug for hjælp til autorisationen, kan du kontakte sekretærene på planteavl, Lis V. Kristensen på lvk@sagro.dk eller Hanne Futtrup hfn@sagro.dk .

Alternativt skal der foreligge en udfyldt tro og love erklæring, som bekræfter at underskriver opfylder uddannelseskravet på området. Denne gælder kun frem til 1. juli 2020, hvorefter alene autorisation indhentet gennem MAB vil være gældende.

Til toppen

MARKEDSORIENTERING

Prisen på soyaskrå er under pres

Af salgschef Bjørn Asmussen

Sojahøsten ser stadig ud til at slå alle rekorder! Hvis alt går efter planen, vil Brasilien i dette forår stå med deres største høst nogensinde. Der tales faktisk om 10 mio. tons over sidste års rekord. Samlet set virker det overilet, hvis vi på den nuværende nyhedsstrøm og prisniveauer har forlænget kontrakterne. Vi nærmer os et interessant niveau, men børspriserne er stadig et stykke over de seneste års bundniveauer trods et fantastisk outlook. Markedet har ellers den seneste måned været præget af usikkerhed grundet udfordringer med vand og vådt vejr i Argentina, samt generelt fokus på hvordan den Sydamerikanske høst udvikler sig. På et tidspunkt modtog vi sågar billeder fra Brasilien, hvor militæret har været sat ind for at hjælpe lastbilerne fri af mudrede veje, og dermed massive problemer med at få de store mængder sojabønner ud til havneanlæggene.

Her ved udgangen på høsten er det dog et faktum, at diverse analysefirmaer står i kø for at opjustere høsten i både Argentina og Brasilien.

Figur 1 Prisudvikling for sojaskrå på Chicago-børsen

Hertil skal det bemærkes, at prisforholdet mellem korn og soja længe har været skævt. Det betyder, at vi med rimelighed kan forvente nyheder om øgede arealer med soja for den kommende høst. Rapskagerne er kommet under pres sammen med sojaskråen, så lad os tage bestik af rapskagerne, når høstpresset på soja kulminerer. Vær desuden opmærksom på, at kornet også er under pres nu. Hermed ser det ud til, at vi også kan få faldende priser på A-blanding den kommende tid.

 

Til toppen

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere