Header billede

TILVÆKST Grovfoder, nr. 7, 6. april 2017

 

MARK

Etablering af majs

Af planterådgiverne Bent Skallebæk og Thomas Harbo

En god start på vækstsæsonen er afgørende for udbytte og kvalitet af majsen. Vær derfor omhyggelig med såbedstilberedning og såning af afgrøden. Undlad at så majsen før jordtemperaturen ligger stabilt over 8°C.

Etablering – tidspunkt og temperatur

SAGRO dækker et stort geografisk område, og vejret varierer selvfølgelig meget fra de mildeste kystnære regioner til de køligere egne længere inde i landet. Her tidligt på året er jordtemperaturen dog især påvirket af nedbørsmængderne, hvorfor der kan være store forskelle inden for korte afstande.

Her den 4. april ligger jordtemperaturen på 6 °C til 7 °C de fleste steder med udsigt til en svag stigning. Bemærk, hvor meget jordtemperaturen svinger - og hvor meget den falder i forbindelse med nedbør. Den viste jordtemperatur er et døgngennemsnit målt i 10 cm's dybde. Du kan få vist jordtemperaruren og en prognose for de kommende fem dage på adressen https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Vejret/Sider/PL_Jordtemperatur.aspx Jordtemperaturen vises på postnummerniveau.

Figur 1 Jordtemperaturen den 4. april med prognose for de kommende fem dage, lokalitet 6760 Ribe (Kilde: SEGES).

 

Særligt hvis du bor på en kølig lokalitet, kan det være en fordel, at du selv måler jordtemperaturen. Det kan gøres med et billigt jordtermometer. Den gennemsnitlige temperatur over døgnet vil være den samme under græsdække som under opharvet overflade, men variationen over døgnet vil være langt større under den opharvede jord – i særdeleshed hvis jorden er forholdsvis tør. Pas derfor på ikke at vurdere temperaturen for højt, hvis du ikke får aflæst de lave nat- og morgenværdier.

Den dårligste start, du kan give din afgrøde, er at så i en kold og våd jord. Når fremspiringen tager for lang tid, er majsen mest udsat for angreb af fusariumsvampe, som kan ødelægge spirerne, så de ikke bliver til livskraftige planter. Majsen en mest udsat for ødelæggende svampeangreb, så længe den ikke er spiret frem. Derfor vil det alt andet lige være bedre at så majsen to dage "for sent" end én dag "for tidligt".

Startgødning

Placér startgødningen fem cm under og fem cm ved siden af frøet. Afstandene kontrolleres jævnligt under såningen.

Figur 2 Principskitse - Placering af startgødning. Gødningen skal ligge 5 cm under og 5 cm ved siden af frøet. (Kilde: Dyrkning af grovfoder, 4. udgave, Landbrugsforlaget).

Normalt ønsker vi at tilføre 10 – 15 kg/ha fosfor i startgødning i flerårsmarker. Kun ved meget høje fosfortal (fosfortal over 6,0) kan fosfor i startgødning undlades, og du kan i stedet evt. anvende en NS-gødning. I førsteårsmarker bør fosfortilførslen i startgødningen ligge på 15 – 20 kg/ha. Sammen med fosforen tilstræbes det at tilføre 20 – 30 kg/ha kvælstof og gerne 10 – 15 kg/ha svovl til de marker, der normalt ikke får husdyrgødning.

Startgødning med kalium har i flere forsøg givet negativ merudbytte. Ekstra kalium bør derfor udspredes separat før eller efter såning.

Vær opmærksom på om startgødningen bliver placeret korrekt. Ligger gødningen for langt fra frøene, får du ikke den ønskede effekt. Ligger gødningen for tæt på frøene er der risiko for, at du får rodsvidninger og dårlig fremspiring. Klargøring og indstilling af såmaskinerne er vigtig – også med nye maskiner ser vi indimellem fejl!

Billede 1 I række midt i billeder er startgødningen er placeret for tæt på frøene, og fremspiringen er blevet for dårlig (Foto: Thomas Harbo).

Såning i 4 – 5 cm's dybde

Majsen skal under normale forhold sås i 4 – 5 cm's dybde målt fra jordoverfladen under trykrullen. Små frø sås ikke helt så dybt som store frø. Er såbedet knoldet eller udtørret, øges sådybden så meget, at frøene kan placeres i fugtig jord.

Som andre rækkeafgrøder kvitterer majs for omhyggelig såning; uens såning med spring i rækkerne og frø "sået i klumper" kan koste 6 – 9 % udbyttetab (op til 1.200 FEN).

For høj fremkørselshastighed er en hyppig årsag til uens placering af frøene, og hastigheden bør derfor generelt ikke være højere end 7 – 8 km/t – såaggregaterne skal være i ro. Såmaskiner med rulleskær er dog normalt mindre følsomme for højere hastighed end ældre maskiner med slæbeskær. Tjek dog altid at frøene er sået med ensartet afstand uanset hvilken maskine, der sår dine majs.

Følg løbende op på såarbejdets kvalitet, da forholdene kan veksle fra mark til mark – eller inden for den enkelte mark. Forhold, der kan give anledning til justering af maskinen, kan fx være varierende bonitet, såbedstilberedning eller fugtighed. Ligeledes skal du være meget opmærksom på at indstille såmaskinen til det enkelte frøparti, da der er stor variation mellem majsfrøenes facon og størrelse. Vær derfor meget opmærksom i forbindelse med skift imellem partinumre eller sort, og tjek at afstrygerne er indstillet korrekt.

Undgå helst at anvende meget brede dæk på traktoren ved såning. Brug i stedet hellere en traditionel tvillingmontering, hvor afstandsring og dækbredde er afpasset, så majsrækken sås i mellemrummet mellem de to hjul. Under fugtige forhold er der en klar tendens til, at de rækker, som sås, hvor jorden er trykket af det brede dæk, ikke bliver sået dybt nok. Sporløsnere kan kun i nogen grad afhjælpe problemet.

Billede 2 Traktor monteret med smalle hjul og passende afstandsring, så der ikke køres i rækken (Foto: Thomas Harbo).

Udsædsmængde – plantetal

Det rigtige plantetal har stor betydning for udbyttet, men har ingen væsentlig betydning for tørstofprocent og foderværdi i det aktuelle interval. Derfor skal plantetallet afpasses efter anvendelse, forholdene for majsdyrkning samt sortens tidlighed.

I vores område vil den optimale udsædsmængde oftest ligge i niveauet 90.000 – 100.000 frø/ha, hvilket svarer til 1,8 – 2,0 pakke/ha). Lavest udsædsmængde ved brug af sildige majssorter, dårlige marker eller tørkefølsomme marker uden vanding.

Til kolbemajs og kernemajs anvendes 90.000 frø/ha svarende til 1,8 pakke/ha på lune kystnære lokaliteter, mens der på øvrige køligere lokaliteter bør sås omkring 80 – 85.000 frø/ha. Der anvendes den laveste udsædsmængde på kølige lokaliteter under forventeligt tørre markforhold.

Ved helsædsmajs til kviefodring eller majs til biogas, hvor kvaliteten ikke er så afgørende, kan udsædsmængden hæves med 10.000 frø/ha for at øge tørstofproduktionen.

Oversigt over anbefalede udsædsmængder ses i tabel 1 her under.

Tabel 1 Vejledende udsædsmængder til helsædsmajs [Frø pr. ha.]

 

Til toppen

Majsfrø - gå aldrig på kompromis med kvaliteten

Af planteavlskonsulent Lisbeth Møller Kjær, KHL

De bedste majsfrø skal være store og med en god koldtest. En sæk med 50.000 frø bør mindst veje 14 kg. Tjek, at frøet er plomberet i indeværende sæson. Plomberingsmåned og –år står på den blå mærkeseddel.

Krav til udsæden

Koldtesten er ikke lovpligtig ligesom den almindelige varmspiretest, men efterhånden er det blevet en selvfølge at majsfrø, der skal sås i Danmark, skal være koldtestet, idet Danmark ligger på nordgrænsen for majsdyrkning og de danske forår kan være særdeles kolde og fugtige. Ved en koldtest skal mindst 87 procent af frøene spire frem med store livskraftige spirer. Har du overgemt frø bør du få lavet en ny koldtest. Store frø har som regel en større spireenergi end små frø. Derfor skal en sæk med 50.000 bejdsede frø helst veje mindst 14 kg. Ubejdsede frø til økologisk dyrkning bør veje mindst 15 kg.

Gem de blå mærkesedler

Det er en rigtig god idé altid at gemme en mærkeseddel fra frøpakken fra hver sort og frøparti – også når du har maskinstationen til at så. Hvert år står vi med en række tilfælde, hvor der reklameres over udsæden. I den situation er det helt afgørende at kunne godtgøre hvilke frø, der er sået – og i hvilke marker.

Figur 3 Blå mærkeseddel fra majspakke

På mærkesedlen står alle oplysninger om sortsnavn, partinummer og plomberingsdato, samt om udsæden er bejdset. Oplysninger, der er helt nødvendige, hvis der opstår problemer med fremspiringen. Endvidere er det selvfølgelig vigtig, at du ved, hvor de enkelte frøpartier er sået. Notér partinummer på markplan eller markkort. På denne måde har du dokumentationen på plads ved en aktuel reklamation.

Bejdsning

Har du erfaring for problemer med råger, krager og andre fugle ved fremspiring, skal du købe bejdsede frø. Bejdsemiddel fremgår også af mærkesedlen. Forventer du problemer med smelderlarver, kan du få frø bejdset med sonido-bejdse. LG har sorten Ambition med sonido-bejdse. Sonido-bejdse har en sideeffekt mod stankelbenlarver.

Til toppen

Ukrudtbekæmpelse i hestebønner

Af planterådgiver Christina S. Jørgensen

Ukrudtsbekæmpelse er meget vigtig i en åben afgrøde som hestebønner.

Netop i disse dage bør de sidste hestebønner etableres, så de kan nå at blive modne til høst.

Ukrudtsbekæmpelsen starter umiddelbart efter såning, da hestebønner i de tidlige udviklingsstadier er en meget åben afgrøde, der giver god plads til ukrudt. Det er vigtig at få bekæmpet ukrudtet rettidigt, og første ukrudtsbekæmpelse skal være inden fremspiring med et jordmiddel. I tabel 2 ses godkendte midler samt midler, som er godkendt til mindre anvendelse til bekæmpelse af ukrudt i hestebønner.

Tabel 2 Herbicider i hestebønner. Midler med ordinær godkendelse henholdsvis godkendt til mindre anvendelse. Du skal være i besiddelse af den aktuelle "godkendelse til mindre anvendelse", inden du anvender midlet.

 

Flere af de godkendte midler er jordmidler, som kræver god jordfugtighed for at give tilstrækkelig effekt. Det er derfor vigtigt, at det ikke er for tørt når midlerne udsprøjtes. Det kan ofte være nødvendigt med op følgende ukrudtsbekæmpelse efter fremspiring, hvor Fighter 480, evt. i kombination med Stomp CS, kan være en god løsning. Nedenfor ses ukrudtsløsninger i hestebønner.

Tabel 3 Bekæmpelsesforslag til ukrudtsbekæmpelse i hestebønner.

*)     Du skal være i besiddelse af den aktuelle "godkendelse til mindre anvendelse", inden du udfører bekæmpelsen. Pdf-filer med de aktuelle godkendelser til mindre anvendelse er vedhæftet i denne udgave af TILVÆKST Grovfoder.

 

 

 

 

 

 

Til toppen

KVÆG

Skriv slætstrategien ind i kalenderen nu

Af kvægrådgiver Vibeke Duchwaider

Det er tit blevet nævnt, at det er en god idé at skrive slætstrategien ind i kalenderen inden sæsonen går i gang. Ofte synes I – ude i marken, at det virker lidt omsonst, da vi jo ikke kan vide, om vejret er godt lige nøjagtig den 20. maj, så hvorfor sætte sig fast på nogle datoer? Selvfølgelig kan vi ikke kende vejret, men det er stadig en rigtig god øvelse at sætte sig ned og tage aktiv stilling til følgende:

  • Hvilken kvalitet af græsensilage kunne jeg ønske mig
  • Hvor mange slæt er jeg så nødt til at tage?
  • Hvor mange uger skal der være mellem hvert slæt?
  • Hvornår skal jeg senest have taget det sidste slæt?
  • Hvornår afholder jeg selv og mine ansætte sommerferie og passer det ind med slættidspunkterne?

Nyt planlægningsværktøj

Det er siden sidste år blevet meget nemmere at svare på de første spørgsmål. Der er nu kommet et program, der kan hjælpe med at forudsige græssets fordøjelighed og det forventede udbytte ud fra græsblanding og slætstrategi. Programmet kan findes her: https://climatemodels.dlbr.dk/#/Home , og det er dit almindelig login til landmand.dk, der bruges.

I programmet tasters du dit postnummer og vælger græsblanding samt slætstrategi; der er valgmulighed mellem fire- og femslætstrategi. Du kan efterfølgende selv gå ind og ændre startdatoer for første slæt, hvorefter resultat retter sig ind derefter. Med værktøjet får du et estimat for hvilket udbytte og hvilken fordøjelighed, du kan forvente at opnå med den valgte strategi. Det kan være godt at vide, at mælkeproduktionsværdien forventes at toppe omkring en fordøjelighed af organisk stof på 80 %. Du kan selvfølgelig ikke opnå 80 % fordøjelighed af alle slæt uden at sætte udbyttet helt over styr. Men har du en forventning om et højt indtag af græsensilage i foderrationen, vil en gennemsnitlig fordøjelighed på 77 – 79 % være på sin plads.

Programmet giver slætdatoerne ud fra nogle foruddefinerede strategier og din valgte startdato, og herefter er det bare at sætte dem ind i din egen kalender, når du har afstemt udbytte og kvalitet.

Det er min erfaring, at de der aktivt tager stilling til slætdatoerne fra starten, har langt større succes med at komme i mål med kvaliteten af græsensilage. Især på de lidt koldere jorde, hvor væksten ikke er så hurtig i foråret, er det vigtigt, at komme ud af starthullerne, hvis du har et ønske om en femslætstrategi og høj fordøjelighed i græsensilagen.

I løbet af sæsonen er det faktisk også muligt at følge op ved at indsætte de faktiske slætdatoer og den analyserede foderværdi.

Til toppen

REGLER OG TILSKUD

Ny dispensation til undtagelsesbrug 2,3 DE gældende til og med 2018

Af planterådgiver Christina S. Jørgensen

Den 29. marts blev den danske kvægundtagelse fornyet. Det betyder, at kvægbrugene fortsat kan udbringe husdyrgødning svarende til 2,3 DE / 230 kg kvælstof fra pr. ha, såfremt de overholder en række betingelser. Den nye undtagelsesbestemmelse gælder allerede for indeværende år.

I skrivende stund er der stadig usikkerhed om, hvad de endelige krav i den nye – og allerede gældende – undtagelsesbestemmelse bliver. I oplægget ser det ud til, at der bliver pålagt skrappere betingelser end de hidtil kendte, idet de nye stramninger omfatter:

  1. Andelen af arealer med græs, græsefterafgrøder (incl. græsudlæg) og foderroer skal øges fra 70 til 80 % af udspredningsarealet.
  2. Senest tre uger efter ompløjning af græsmarker skal der etableres en afgrøde med et højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson.
  3. EU-Kommissionen har stillet krav om, at antallet af kontroller skal øges fra fem til syv procent af undtagelsesbrugene.

Til toppen

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere