Vådområde- og lavbundsprojekter

Er du involveret i et vådområde- eller lavbundsprojekt, eller er du interesseret i at lave et projekt på din jord?

I SAGRO kan vi hjælpe dig med at starte et nyt projekt op. Det kan enten være på dine egne arealer, eller I kan være flere lodsejere der går sammen om et større projekt. Vi laver en indledende screening af arealerne, for at se om de rette betingelser er til stede. Herefter kontakter vi kommunen for at aftale det videre forløb. Projekterne er baseret på frivillighed, og det er ikke bindende at få udarbejdet en forundersøgelse for projektet.

Hvis kommunen eller Naturstyrelsen allerede er i gang med et konkret projekt på dine arealer, tilbyder vi faglig sparring på projektet, og du kan få afklaret dine muligheder, herunder hvilke konsekvenser det vil have, den fremtidige drift og kompensationsmuligheder.

Klima-lavbundsprojekter
I 2021 åbnede en ny tilskudsordning til udtagning af lavbundsjorde, hvor private lodsejere nu også kan søge tilskud til projekter. Et klima-lavbundsprojekt skal være på minimum 10 ha og indeholde mindst 60 % kulstofrig jord (>6 % kulstof). Lodsejerne bliver kompenseret med en engangserstatning. Tilskudssatsen afhænger af hvilken status arealerne har haft i perioden 2015-2019. Kontakt os for at høre nærmere om dine muligheder.

Kontakt os

Få et godt råd fra en af vores rådgivere

Anita Hingstman Rasmussen Miljø - og naturrådgiver 76 60 21 93 25 57 99 10
Anita Hingstman Rasmussen

Samarbejdspartnere