Alternativet er ikke sjovt at tænke på

Udgivet d. 04-05-2016

 

TEKST: Lilli Snekmose 

 

Et farvel til køerne er årsag til, at Knud Kr. Rostgaard Knudsen stadig er landmand i dag. Han og Sonjas økologiske høns lægger ikke guldæg – men det er tæt på!

Knud og Sonja Knudsen er et godt eksempel på, hvor svært det kan være at træde ud af trædemøllen, selvom det faktisk går rigtig dårligt. Men det er også historien om, at man kan få en meget bedre økonomi på bedriften, hvis man tør at skifte spor. 

For seks år siden var de kørt helt fast som mælkeproducenter. Ydelsen var alt for lav, og lige meget hvad de forsøgte sig med i produktionen, så var der intet, der nyttede.

- Jeg havde 10 gode år som mælkeproducent, men så fulgte 10 år, hvor det bare gik ned ad bakke, siger Knud. 

Alligevel trådte de videre i trædemøllen. Der blev købt mere jord, og de udvidede med stadig flere køer. De sidste 3-4 år var de oppe på at have 275 køer. De havde endda fået miljøgodkendelse til at bygge en ny stald…

 

Hang til høns

Set i bakspejlet er det nemt for Knud at se, at de ventede for længe med at sadle om. Tanken om, at der ikke længere skulle være køer på gården, virkede bare helt forkert. Så det var frygten for at miste det hele, der til sidst gjorde udslaget. For frem for alt ville han og familien blive på gården, og han ville stadig være landmand.

Økologisk ægproduktion var det, de sammen med deres gårdråd valgte at satse på. Og det var ikke helt tilfældigt.

- Jeg havde mange høns, da jeg var dreng. Sådan en 50-100 stykker, som jeg passede – og jeg har altid syntes godt om høns. Derfor havde jeg også i 2001 indrettet ægproduktion med 3000 høns. Det blev lukket ned i 2008, hvor vi så i stedet indrettede en bygning til 12.000 høns, fortæller Knud.

Og mens det blev ringere med mælkeproduktionen, så var det hønsene, der gjorde, at de holdt skindet på næsen – i hvert fald nogle år. I længden kunne hønsene ikke ”redde” køerne. Men høns kunne være redningen!

I 2010 tog Knud og Sonja kontakt til deres æg-aftager, den økologiske ægproducent, Dueholm, der er en stærk spiller på det danske økologiske ægmarked. Kunne de bruge flere æg?

Da der kom positivt svar tilbage gik det rigtig stærkt. Mælkekvoten blev solgt i 2010, og de sidste køer forlod gården i august 2011. Samme år byggede de ud til 12.000 høns, og var dermed oppe på 24.000 æglæggende høner.

I 2014 fulgte de op med en udvidelse til yderligere 12.000 høns – denne gang i samarbejde med en ekstern investor.
Ved siden af ægproduktionen har Knud og Sonja de sidste 15 år også produceret økologiske kartofler. Et andet højværdiprodukt, og i år er spisekartoffelproduk-
tionen blevet udvidet med kartofler til mel og til chips.

 

”Underskud på mælkeproduktion er vendt til overskud på ægproduktion”

 

Betød ALT

- Det har betydet ALT for os, at vi fik skiftet produktion i 2011. Alternativet er i hvert fald ikke sjovt at tænke på, siger Knud og kikker væk, mens han kæmper lidt for at få kontrol over følelserne. Det psykiske pres dengang var hårdt, og hvis ikke han havde valgt ægproduktionen, så var han blevet presset til at sælge. 

- Du bor jo på din arbejdsplads! Det er jo ikke bare et sted, du går på arbejde…, forklarer han.

Han tænker, at det må være endnu sværere for landmænd på slægtsgårde at give slip. Selv købte han gården i Føvling som 22-årig, men han er stærkt knyttet til stedet, og det er en kolossal tilfredsstillelse at have fået styr på økonomien.

Næste step, der kan give produktionen en værditilvækst, kunne være at producere sine egne hønniker. Der skal bruges 36.000 hønniker om året, og hvis han i stedet køber daggamle kyllinger, vil han kunne udjævne sin likviditet og opnå et højere dækningsbidrag.

Det vil kræve en udvidelse med en bygning på 1.000 m2, og tanken ligger ikke helt fjernt.

Det helt store skridt i værdikæden vil dog være at skabe sit eget lokale ægmærke og sælge direkte til områdets store butikker, men Knud holder sig tilbage:

- Vi skal sørge for, at vi ikke får for meget i gang, og det hele bliver for stort.

 

Intet savn

Knud har ikke savnet køerne én eneste gang, siden de sidste blev kørt væk den 8. august 2011.

- Jeg er glad for ikke at være med i et ræs om hele tiden at producere billigere. Det tvinger mælkebønderne til at producere mere, og det forstærker bare problemerne. Der bliver kun nogle få store tilbage, som kan lave mælk til en pris, der kan konkurrere i udlandet, forudser han.

 

Hverdagen som ægproducent er mere ”grisebondeagtig” – altså en normal arbejdsdag, meget anderledes end dagligdagen som mælkeproducent. Det har givet Knud og ægtefællen Sonja meget mere fritid, fortæller de.

Læs også:

Tror på marked for gamle kornsorter

Jeg bliver aldrig træt af geder

Har års traditioner for at afsætte landbrugets produkter til andelsselskaber vænnet os af med at tænke kreativt og i virkeligheden kvalt alt privat initiativ?

Eller er der en anden forklaring på, at mange danske landmænd kæmper en kamp for at blive mere effektive til at producere det, de allerede gør – mens kun de færreste leder efter muligheder for at udvikle virksomheden og gøre noget, der måske kan give en bedre indtjening?

Når priserne på konventionelt kød og mælk – for gud ved hvilken gang – igen faldt, så har mange landmænd levet efter devisen ”if trouble, then double”. Mere mælk, flere grise – mer', mer', mer'!

Færre har set på mulighederne for værditilvækst. Og det er måske bagsiden af andelsbevægelsen. Efter i generationer at have haft andre til at tage sig af produktudvikling og salg, så kræver det selvtillid at sadle om. At træde ud af trædemøllen og skabe noget alternativt.

Temaet handler om landmænd, der har tænkt nyt, og som i større eller mindre målestok prøver at skabe vækst og forretning på deres idé. Fordi de vil noget andet.


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere