Fremtidens nøglefaktor er god likviditet

Udgivet d. 11-12-2015

Gode resultater er ikke en garanti mod at knække halsen, hvis ikke likviditeten er i orden.

Tekst: Rasmus Andersen, driftsøkonom, tlf. 76 60 23 75, rsa@jlbr.dk

Vi har været vant til, at landmænd er gået ned på grund af for dårlige resultater. Nu er det manglende likviditet, der kvæler landbrugene. Skal indtjeningen være stor nok til at afdrage på gæld samtidig med, at reinvesteringer ikke belånes, er det nødvendigt, at indtjeningen er så stor, at der også skal være plads til skattebetaling. Her er uddrag af en længere gennemgang af prognoserne for økonomien i mælkeproduktionen og svineproduktionen i 2016. Hele analysen kan du se på jlbr.dk.

Konventionelle mælkeproducenter mangler 3.000 kr. pr. ko i 2016
Med udsigt til en lav mælkepris må den gennemsnitlige mælkeproducent indstille sig på et likviditetsunderskud i 2016 på omkring 3.000 kr. pr. ko. Der bliver først balance i økonomien i den gennemsnitlige mælkeproduktionsbedrift, når prisen retter sig. Den bedste tredjedel kan også tjene penge i 2016, mens de hårde tider fortsætter for den dårligste tredjedel. Det hele forstærkes af, at mælkeprisen også har været meget lav i 2015. Prognosen for 2015 viste et likviditetsbehov på 2.000 kr. pr. ko for en modelbedrift, men i forhold til det ser mælkeprisen i 2015 endda på nuværende tidspunkt ud til at ligge ca. 7 øre lavere pr. kg mælk. På den positive side tæller det, at ydelsen i gennemsnit er steget med ca. 600 kg mælk pr. ko, og den vil sikkert vokse i 2016 på grund af kvotebortfaldet.

Økologerne har overskud
De økologiske mælkeproducenter modtager dog lige nu 67 øre pr. kg ekstra i økologitillæg (i alt 122 øre), og vil derfor som gennemsnit få overskud likviditetsmæssigt.

Svineproducenterne får brug for kassekredit i 2016
Svineproducenterne kommer til at mangle ca. 35 øre i notering i 2016 for at få et nulresultat. Den seneste noteringsanbefaling på 9,50 kr. pr. kg svinekød for det kommende år fastholder det pres, som indtjeningen i svineproduktionen befinder sig i. En gennemsnitlig soproducent mangler ca. 25 øre pr. kg svinekød i notering, inden 2016 giver et nulresultat før skat. Det tilsvarende tal for en slagtesvineproducent er ca. 45 øre pr. kg, inden resultatet før skat går i nul. For 2017 forventes der en forbedring af resultaterne, og den gennemsnitlig soproducent kan forvente en positiv indtjening i 2017 på godt 200.000 kr., mens slagtesvineproducenten kun lige når nulpunktet. Svineproducenterne har haft lave priser på svinekød i 2015. Den gennemsnitlige svineproducent skal have en notering på 10 kr. for at få resultatmæssig balance. Målt på likviditeten er det ikke engang nok, hvis ny belåning skal undgås.


* Årets resultat før regulering og skat er uden aflønning af egen arbejds- og kapitalindsats

** En negativ likviditetssaldo betyder, at der er behov for at trække på kassekreditten.

Value cannot be null. Parameter name: source


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere