Pasning og opstaldning af kvæg

Hvad er kravene til udegående dyr?  

Det følger af dyreværnsloven, at dyret skal sikres den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
I den forbindelse udtaler Dyreværnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråd følgende:
Udegående dyr skal have adgang til rent vand og tilstrækkelig foder på marken. Hvis der ikke er græs nok, skal der tilskudsfodres. Arealerne skal også være så store og tørre, at der altid er et areal med græsdække, der ikke er trådt op.

Om vinteren eller i vinterlignende vejr gælder:
Dyrene skal have et kraftigt og tæt hårlag.
Dyrene skal være i god huld.
Der skal tilføres foder, så det gode huld opretholdes.
Der skal være adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et strøet og tørt leje.

Kravet om læskur kan fraviges hvis:
Dyrene holdes på store arealer, hvor der er beplantning, der yder en høj grad af læ og beskyttelse mod nedbør. Desuden skal der være en særlig veldrænet bund, fx i form af et tykt lag grannåle.
Hvis dyrene kan dokumenteres at være mindst 7/8-rene racedyr af Skotsk Højlandskvæg, Angus, Galloway og Hereford.
Afslutningsvis skal det understreges, at udegående dyrs velfærdsmæssige forhold kan variere meget og må derfor i visse tilfælde underkastes en konkret sagkyndig undersøgelse for at vurdere, om alle forudsætninger er tilgodeset.

 

Hvilke krav er der til inventar? 

Inventar behøver hverken være dyrt eller flot for at opfylde dyrenes behov. Hvis blot inventaret er funktionelt og tager hensyn til dyrenes adfærd, er dyret ligeglad.
En række ting skal derfor være i orden. Der må ikke være skarpe kanter, søm, træsplinter og andet, der kan skade dyret. Det dur heller ikke med huller, som dyrene kan få hoved eller ben i klemme i.
Ligeledes skal det være praktisk muligt at opretholde ordentlig hygiejne. Derfor undgås hullede vandkar, kantede fodertrug og meget ujævnt underlag mm.
Holdbarhed af inventaret er også en vigtig parameter. Anskaf derfor inventar af god kvalitet og sørg for løbende vedligehold.
Ved indretning vær opmærksom på arbejdssikkerhed. 

Hvorfor gode staldforhold og pasning? 

Staldforhold og ventilation: Fodringen kan være nok så god, og så vælter det hele pga. dårlige staldforhold. Der kan være mange kg tilvækst at hente især på dette område. Ofte er det noget, man ikke bare kan ændre, uden det kræver investeringer.
Det anbefales, at kalve skal gå løse, og de skal have god plads - hellere for meget end for lidt. I danske anbefalinger for kvægstalde er vejledende minimums-krav for dybstrøelse fra 400 kg. 3,8 m2 pr. kalv og 4,4 m2 for kalve over 500 kg.
Og det er helt sikkert, at en overbelægning vil begrænse tilvæksten.
Ventilationen er mange steder et meget forsømt område og ville ofte kunne forbedres med meget enkle midler. Det er vigtigt, at luften skiftes tit, idet dyrene og dybstrøelsesmåtten udskiller en masse varme, som skal ud af rummet. Har du kalve med fugtig pels, har du helt sikkert et ventilationsproblem. Snak med din konsulent og få nogle ideer til forbedringer.
Management: Kan frit oversættes til rettidig omhu, og vil blive et udtryk for, med hvilken interesse og dygtighed man som landmand går ind for opgaven. Gør man alting rigtigt, er der ingen tvivl om, at man vil få succes!! Slækker man på enkelte ting, får man også et resultat derefter. Det er op til dig!!
 

Hvor meget halm skal der til?  

Halmforbruget til dybstrøelse varierer meget, afhængig af fodermiddel, halmens tørhed og belægningsgrad mm. ”Våde” fodermidler, såsom roer og pulp, kræver mere. Hvis halmen er godt tør skal der bruges ca. 8-10 kg halm/dag pr. dyr til ammekøer og store kvier/tyre. Mindre kvier og tyre skal bruge lidt mindre. Bemærk dog, at vandspild fra drikkekar m.m. kan øge halmforbruget betragteligt.
Derudover skal der evt. bruges halm til fodring, typisk 1-4 kg pr. dag.
En minibigballe indeholder ca. 200 kg halm, og en bigballe ca. 400 kg. Rundballer er sværere at fastlægge vægt på, da størrelse og presningsgrad varierer meget. Typisk vejer en rundballe med diameter på 1,8 meter ca. 300 kg.
 

Er der lys nok i din stald?  

Tilstrækkelig lys er et af kvægets basale behov.
Manglende lys giver:
Nedsat produktion
Forringet reproduktion
Dårligere tilvækst
Generelt dårlige ”arbejdsbetingelser” for dyr og mennesker

Vores anbefaling er:
Malkekøer:
16-18 timer med lys (150-200 lux i 1 meters højde)
6-8 timer med natbelysning (5-10 lux, gerne med rødt skær)
Goldkøer:
8-10 timer med lys (150-200 lux i 1 meters højde)
14-16 timer med natbelysning (5-10 lux, gerne med rødt skær)
Ungdyr:
12-16 timer med lys (150-200 lux i 1 meters højde)
8-10 timer med natbelysning (5-10 lux, gerne med rødt skær)

Mange steder går alle dyr i samme stald. Her skal anbefalingen vedr. malkekøer følges. For at få en optimal udnyttelse af lysstyring, kan der med fordel laves automatiske tænd/sluk-systemer.
Benævnelsen lux er en teknisk beskrivelse af lysmængden. Din elektriker kan beregne lysmængden ud fra antal armaturer mm. I praksis kan du gå ud fra, at det i ”lystimerne” skal det være meget nemt at læse en avis, ellers er der ikke lys nok.
Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt at opsætte flere armaturer i stalden. Ofte kan udskiftning af lysstofrørene give meget mere lys, ligesom rengøring af rørene kan gøre underværker.
Rene stalde med hvide vægge er mindre lysslugende, og derfor kan en tur med kalkkosten eller hvid maling være den billigste måde at skabe lysere rammer for dyr og mennesker.

PS: Ét stk. 36 Watt lysstofrør koster 1-2 øre i strøm pr. time, når diverse afgifter er fratrukket.
 

Hvordan hegner man? 

Indhegning af græsmarker og løbegårde sker typisk med en kombination af massivt blivende hegn, lettere blivende hegn og midlertidigt hegn.
Massivt blivende hegn kan være træplanker, stenhegn, telefonpæle m.m. og visse typer af nethegn.
Lettere blivende hegn er typisk kendetegnet med flere rækker tråd, der opspændes på solide hjørnepæle (telefonmaster). Trådene holdes oppe af træpæle med ca. 10 meter mellemrum.
Midlertidige hegn er typisk enkelt-trådede hegn, der sættes op med jernpæle og måske enkelte træpæle. Det bruges til let og hurtigt at opdele en mark i flere enkeltfolde.
Næsten alle hegn kombineres med, eller består udelukkende af, en eller anden form for strømførende jerntråd, der tilkobles en strømforsyning/elhegn, der giver regelmæssige kortvarige stød. Det skal selvfølgelig holde dyrene væk fra hegnet, men kan også holde græs og ukrudt nede, hvis stødet er hårdt nok, og der ingen andre jordforbindelser er.
Man må ikke koble flere strømforsyninger/elhegn sammen – men et velfungerende elhegn kan også sagtens ”trække” adskillige km indhegning, hvis der er god isolering mellem tråd og pæle.

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere