Skovdyrkning og pleje

Hvilken træart passer til mine lokaliteter?  

Forskellige træarter passer til forskellige lokaliteter. Typisk har man betragtet bøg som en art, der passer til den gode veldrænede muldjord, som ikke er vindudsat. Modsat er eg, fyr og gran arter betragtet som planter der passer på mere nøjsomme og vindudsatte lokaliteter. Det er dog ikke helt så simpelt, men tre forhold har stor betydning for valg af træart:
1. Hvor god er jorden i form af næringsstofforsyning?
2. Hvor god er jorden i form af vandforsyning?
3. Hvilke lokalklimatiske begrænsninger er der?
Når disse tre forhold er vurderet, har man en solid forsikring for at vælge den træart, der vil trives på den pågældende lokalitet.

Hvilken jordbearbejdning er nødvendig i skove?  

I områder med megen ukrudt kan det være en fordel at dybdepløje inden man planter. Med en fornuftig dybdepløjning opnår man, at den næringsrige overjord vendes ned i 50-60 cm dybde og er tilgængelig for de nye planters rødder. Ulempen ved at dybdepløje omfatter bl.a. risikoen for sandflugt, der slider planterne i stykker. Derudover er dybdepløjning meget skadelig for skjulte fortidsminder, som destrueres i stort omfang ved denne jordbearbejdning. Kontakt evt. det nærmeste museum.
Mange steder er det ikke nødvendigt med så grundig jordbearbejdning. Fræsning er et alternativ. Generelt gælder det, at anvendes der robust og lokalitetstilpasset plantemateriale er behovet for at styre ukrudtet på forhånd mindre. Endelig er der både kemiske og mekaniske løsninger til ukrudtsbekæmpelse efter plantning.
 

Hvordan skal jeg tynde i min skov?  

Skov skal også plejes!
Selvom skovdrift er en driftform, der har en lang tidshorisont, skal man pleje arealet ved tynding, således at man sikrer en sund og vækstkraftig skovkultur. Når der tyndes skal man overveje hvilket blandingsforhold der skal være, hvis der er flere træarter. Det er også væsentlig at vurdere hvilke individer, der trænger til mere plads, og vil reagere positivt på en forbedret plads. En tommelfingerregel er, at der skal tyndes i skovbevoksninger ca hvert 5. år i mindst de første 30-50 år af en bevoksnings levetid. 
 

Hvornår må jeg fælde min skov?  

Ifølge Skovloven må fredskovsarealer først fældes, når den pågældende træart har opnået modenhed ( kan være fra 30 til 100 år). Vurdering af modenhed beror på konkret skøn. Det betyder eksempelvis, at man ikke må fælde 25 år gammel bøgeskov, hvis denne sund og i god vækst.
På arealer der ikke er pålagt fredskovspligt må man i princippet fælde træerne når man har lyst.

Hvordan dyrkes juletræer? 

Juletræer dyrkes i kort omdrift sammenlignet med andre træarter, dvs 8-12 år.
Juletræer bør passes seriøst for at opnå en god forrentning af investeringen. Det betyder, at de skal renholdes for ukrudt, og de skal gødes for at opnå flot mørk farve. Luse-angreb skal afværges for at forhindre ”nålegnav”, som kan lede til nåletab. Der skal også tyndes, så de enkelte træer udvikler sig optimalt.
Der er en oplagt mulighed i at konvertere en udslidt juletræskultur til egentlig skov efter en omdrift, hvor der er høstet salgbare juletræer. Det skyldes, at der er et begyndende skovklima, som kan kickstarte en fremtidig flot og varieret skov.
Hvad bør jeg vide om klippegrønt
Klippegrønt er betegnelsen for afklippede grangrene fra enten normannsgran eller nobilisgran. Begge arter tilhører ædelgranfamilien. Det kan dog også være grene af andre træarter som rødgran, cypres, cryptomeria, taks m.fl. Fyrre-toppe anvendes også. Der er forskellige sorteringer og kvaliteter, og dette forretningsområde er ganske stort for en række danske skovdistrikter. Størstedelen af klippegrønt klippes fra oktober til december, og sælges til eksport. Det er ikke unormalt, at en større producent sælges flere hundrede tons klippegrønt på en sæ-son. En mindre producent afsætter under 5 tons. Klippegrønt er en kommerciel vare, der handles frit på samme vilkår som andre varer. Hvis der skal produceres en god kvalitet, skal der fokuseres seriøst på denne produktion, og det betyder, at der skal dyrkes og gødes for at producere varer, der kan opnå gode priser.

Hvordan driver jeg en mindre plantage? 

Når man driver en plantage, står man ofte over for en naturtype med mindre variation end i en løvskov. Plantager er ofte meget systematiske; med forskellige parceller af ensaldrende graner plantet på samme afstand.
Man skal i særlig grad gøre sig klart, at driftsomkostningerne for plantager er forholdsvist store, og prisen på plantagens primære produkter (træ) er forholdsvis ringe. Der er forskellige muligheder for at konvertere til mere uensaldrende og varieret skov, men dette skifte vil ikke betyde bedre økonomi de første 100 år. I alle tilfælde gælder det, at man skal observere, nyde, og understøtte plantagens egen dynamik og udvikling med hensyn til at skabe robust og rekreativ natur. Plantager kan være sårbare, og det kan bestemt ikke anbefales, at man vender ryggen til. Ring og hør nærmere.
 

Hvordan drives naturnære skove?  

Naturnære skove er et modstykke til den type skov, som er fremelsket de seneste 200 år. I en naturskov er der variation i træarter og aldersklasser på det enkelte areal. Det kan eksempelvis være et skovareal, hvor bøg, ask og ahorn stå i blanding, og hvor de enkelte træarter har indfundet sig på en mindre lokalitet af arealet, hvor de har en konkurrencemæssig fordel på grund af tilpasning. I Naturnære skove fjernes store træer efterhånden som de bliver hugstmodne. Dette kan muligvis forbedre indtjeningen, men det kan ikke fornægtes, at de fleste af skovens produkter er billige, og derfor sjældent giver et stort overskud.
Naturnære skove har derimod et stort rekreativt potentiale, som sine steder kan realisere en pæn indtjening.

Privat skovrejsning

Hvis man planter skov på landbrugsjord kan man få op til 32.000 kr. per hektar i tilskud (2018).
Udover tilskuddet kan man fortsat søge hektarstøtte på arealet. Det tilplantede areal skal mindst være 2 hektar, og det skal tilplantes med mindst 4.000 egnede træarter per hektar.
Arealet må gerne dybdepløjes, men der må ikke renholdes med pesticider. Når skoven er plantet bliver arealet registreret som fredskov, og derfor skal skoven opretholdes.

Kontakt os

Få et godt råd fra en af vores rådgivere

Rasmus Filsø Løbner Natur- og vildtrådgiver 96 29 66 36 22 80 82 20
Rasmus Filsø Løbner

Samarbejdspartnere

Jysk IT ØkologiRådgivning Danmark JL Revisorer LandboGruppen Tellus Advokater Lely Danmark SvineRådgivningen DLBR Ytteborg Byggeri & Teknik SEGES SAGRO Finans & Formue AgroMarkets DLBR Forsikringsmælger
Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere