Nyt biogasanlæg holder gyllen i lokalområdet

Tekst: Lilli Snekmose, redaktør

Når 5 landmænd om et halvt år sætter damp på kedlerne i et nyt, stort, økologisk biogasanlæg i Outrup, så er anlægget hverken det første eller det største af sin art i Danmark.

Men som gårdanlæg er Outrup Biogas alligevel en kleppert. Med en årlig produktion på 7 mio. m3 gas, så er anlægget næsten lige så stort som Nature Energy Månsson ved Brande.

Guf for økologer

Outrup Biogas tilbyder at levere økologisk fuldgødning til nye såvel som nuværende økologer.

- Hvis man ikke har husdyr selv, så vil de fleste økologer have problemer med at gå gødning nok til markerne. Atter andre afholder sig formentlig fra at lægge om til økologi, fordi der faktisk ikke i dag er økologisk gødning til rådighed, mener minkavler Bente Rasmussen, der repræsenterer ejerkredsen bag Outrup Biogas.

Plansiloerne er klar til at blive fyldt med majs, som er en del af den nødvendige biomasse, der skal bruges, når anlægget tages i brug til foråret. Fra venstre er det Peter Nissen, Bente Rasmussen og John Jensen.

Ejet af landmænd

Tre bedrifter med økologisk mælkeproduktion og to minkfarme er gået sammen om biogasanlægget. Oprindelig var alle fem tilmeldt som leverandører til biogasanlægget i Korskro, men da afstanden er ca. 30 km, satte det på et tidspunkt andre tanker i gang.

- Det virkede jo tovligt fragtmæssigt, når vi kan holde det nede på 7 km ved at bygge anlægget selv, forklarer en anden medejer, Peter Nissen, der også lægger vægt på det mere bæredygtige i at beholde gyllen lokalt.

- Og så er vi også nogen, der gerne vil bestemme selv, så vi også selv får fortjenesten, tilføjer Bente Rasmussen med tanke på biogasanlægget i Korskro, der netop ikke ejes af landmænd.

Deres beslutning om at trække sig fra Korskro gav dødsstødet til planerne om en økologisk linje på dette anlæg, som derfor er 100 procent konventionelt.

Utraditionelt fællesskab

Alliancen mellem økologer og minkavlere lå ellers ikke lige til højrebenet, indrømmer Bente Rasmussen og Peter Nissen, der begge er minkavlere. Interessefællesskabet med økologerne består i, at minkgyllen indeholder en større del fosfor, og den vil økologerne gerne have tilført deres marker.

- Det harmonerer godt, at vi med den afgassede gylle får fordelt fosforen ligeligt. Og for os minkavlere betyder det, at vi kan nøjes med et mindre udspredningsareal, forklarer Peter Nissen.

Andre kan være med

Tørken betyder, at de økologiske mælkeproducenter ikke har græs i overskud til at putte i anlægget som biomasse. Men det går alligevel, for hos minkavlerne er der skruet op for forbruget af halm, så der er masser af dybstrøelse, og de har også dyrket majs til biogasanlægget.

Outrup Biogas er dog stærkt interesseret i at modtage biomasse fra andre, blot det er økologisk.

- Det kan være noget mislykket eller ødelagt foder. For landmænd med proteinfattigt enggræs vil det også være attraktivt at sælge til os, mener Peter Nissen, der har arealer ved Varde Å i tankerne.

Nyere biogasanlæg

• Outrup Biogas skal årligt behandle 125.000 tons. Det giver 7,5 mio. m3 biogas - svarende til opvarmning af 3.500-3.600 husstande.
• Nature Energy Korskro behandler 750.000 tons og producer 22 mio. m3 biogas.
• Nature Energy Månsson - Danmarks første og største økologiske biogasanlæg blev taget i brug i marts i år. Nature Energy Månsson ejes af Axel Månsson Øko og Nature Energy. Her behandles årligt 150.000 tons biomasse.
• Alle tre anlæg lever gas til danske husstande via gasnettet.

Øko-regler vedr. gylle

Biogasanlæggets afgassede biomasse er ikke økologisk gødning, men produktet må bruges til at gøde øko-marker op til grænsen i det økologiske regelsæt.

Øko-marker/afgrøder må i gennemsnit få maks. 50 kg udnyttet N fra ikke økologiske kilder, f.eks. konventionel gylle.

Samlet må økomarker få maks. 100 kg udnyttet N i alt pr. ha. (øko + konv. gødning)

Når Outrup Biogas blander sin biomasse, så ikke-økologisk N maks. udgør 50 %, så kan den gøde op til 100 kg N pr. ha. hos økologer.