Udgivet d. 07-12-2023
Se, hvad der er sket af stort og småt gennem det forløbne år.
I starten af året valgte SAGROs formand Sven Agergaard at træde ud af bestyrelsen. Sven Agergaard var med som enten næstformand eller formand i 11 år, og var en af arkitekterne bag fusionen til SAGRO i 2016.
Som ny formand faldt valget på H.C. Gæmelke, som også er formand for landboforeningen Jysk Landbrug.
- Med mig som formand skal vi i SAGRO fortsætte det, som vi er gode til. Det er at skabe merværdi for landmændene med innovation og topklasse-rådgivning. Det er vigtigt, så landmændene fortsat har de bedste rammer for at skabe sig det gode liv, udtalte H.C. Gæmelke.
Det var en enig bestyrelse, som gav sin fulde opbakning til det nye formandskab. Pladsen som næstformand i bestyrelsen blev ledig, fordi H.C. Gæmelke tidligere var næstformand. Den plads gik til Anders Nørgård fra Holstebro Struer Landboforening.
Senest har H.C Gæmelke og Anders Nørgård sammen med direktionen og resten af SAGROs bestyrelse arbejdet på den strategi, der også fortsat skal sikre SAGRO positionen som den førende rådgivningsvirksomhed til dansk landbrug.
Både fra Landbrug & Fødevarer og SAGROs ejerforeninger var der blevet arbejdet hårdt for at lempe reglerne omkring den nye ejendomsbeskatning af landbrugsejendomme.
Flere end 700 havde tilmeldt sig SAGROs møder, hvor mange havde tvivlsspørgsmål og frustrationer - ikke mindst på grund af den korte indsigelsesfrist fra Vurderingsstyrelsen. Styrelsen fik mere end 12.000 indsigelser fra ejere af mindre landejendomme, som var utilfredse med udsigten til højere ejendomsskatter, fordi de mister status som landbrug.
Gennem året har særligt fem rådgivere hos SAGRO knoklet for at give unge landmænd den bedst mulige start på landmandslivet.
Den samlede støttepulje var på 192 mio. kr., og SAGRO indsendte hele 104 ansøgninger for et samlet beløb på ca. 60 mio. kr. Hvilket er omkring 30 pct. af den samlede pulje. Landbrugsstyrelsen modtog i alt 625 ansøgninger hvor af de 104 var indsendt af SAGROs rådgivere.
- Vi er stolte af, at så mange unge har vist os den tillid. Og rent fagligt er det utroligt spændende at hjælpe unge landmænd med at komme godt fra start, siger Arne Westergaard, der er virksomhedsrådgiver i SAGRO og en del af det hold, der har udarbejdet de mange ansøgninger.
- Med nye lempelige krav er det langt flere, der kan komme i betragtning til støtte i 2024, siger han.
Ud af de 104 ansøgninger har 90 % været ansøgning om støtte til fuldtidslandbrug. Hvis man er fuldtidsbeskæftiget, kan man ansøge om op til 100.000 euro - 745.000 kr. i støtte. Ved deltidslandbrug er beløbet det halve.
Næste ansøgningsrunde åbner 1. februar 2024 og lukker 22. april, hvor SAGRO selvfølgelig igen sidder klar til at hjælpe.
Hos familien Moesgaard, der bor mellem Vorbasse og Hovborg, er ulven en hyppig gæst. I starten var besøgene fascinerede, men efterhånden som flere og flere ulve er begyndt at færdes på græsplænen lige udenfor huset, er fascinationen blevet erstattet af bekymring.
En række politikere var til stede til "ulvemøde" hos Sune Moesgaard for at høre nærmere om problematikken. Her i blandt Miljøministeren Magnus Heunicke, der fik lidt ekstra med hjem på sin dagsorden. SAGROs rådgiver for natur og vildt redegjorde for ulvens færden og udbredelse.
- Spørgsmålet er, om det giver mening at arbejde med ulvezoner. Om de skal udvides eller om man skal man overveje at sige, at alle de steder, hvor ulven kan komme, skal der være ret til at få støtte til ulvesikrede hegn for at beskytte de bestande, der vil være i risiko? Det er noget af det, som jeg nu vil drøfte med folk i København, sagde Magnus Heunicke efter sit besøg.
Ulvezonen i Midtjylland er 570 kvadratkilometer stor og går fra Silkeborg vestpå til Herning, mod syd til Brande, mod øst til Nr. Snede og derfra tilbage til Silkeborg.
For tredje år i træk steg antallet af elever, der er startet på landbrugsuddannelsen på en af de danske landbrugsskoler. I august mødte 15 pct. flere nye elever op på grundforløbene sammenlignet med sidste år.
Det tegner godt for den grønne omstilling, at fortsat flere unge har lyst til at arbejde med planter og dyr. Igen i går oplever landbrugsuddannelsen øget tilgang med 100 flere elever, som starter på GF1, eller GF2 sammenlignet med sidste år. Det svarer til 15 pct. flere, så der er startet 747 nye elever på de 11 medlemsskoler her i august. Og 35 pct. af dem har valgt uddannelsen med eux.
Dertil kommer de elever, der er i fuld gang med deres uddannelse og derfor er mødt ind på hovedforløb eller går i gang med en lederuddannelse som produktionsleder eller agrarøkonom. Tæller man dem med, er der i alt 1620 elever og det er 13 pct. flere end i 2022. Det sidste viser også, at man er i stand til at fastholde eleverne på uddannelsen.
Skolernes fremgang er glædelig, for landbrugserhvervet skriger på mere veluddannet arbejdskraft de kommende år, ligesom samfundets krav til klimatilpasninger og nye produktionsformer vil kræve endnu flere faglærte med en landbrugsuddannelse.
Lasse Romvig er en af de unge landmænd SAGRO har ydet etableringsrådgivning til i 2023. Han startede som selvstændig landmand 10. marts i år. Først var han afvisende overfor at have en investor i ryggen, men etableringsaftener hos SAGRO fik ham til at skifte mening.
Utroligt mange ting skulle gå op i en højere enhed på samme tid for at planen lykkedes: Ejendommen skulle findes og være på plads, markedsvilkårene skulle være gunstige, og man skal selv have en ret stor pose penge klar til at skyde i projektet. Og så skal banken sige ja under de betingelser, der er gældende på tidspunktet, hvor man skriver under.
- Det var svært. Jeg havde i længere tid ledt efter en ejendom, som jeg kunne overtage. Nogle gange troede jeg, at jeg var i mål. Men fordi processen strakte sig over tid, ændrede banken nogle gange sine krav. Det var sgu hårdt, det må jeg indrømme, siger Lasse Romvig.
Virksomheden, som han endte med at købe, er fordelt på flere ejendomme omkring Herning og tæller 1.550 søer og 380 ha jord.
Lasse Romvig havde været med til flere af etableringsaftenerne hos SAGRO, blandt andet for at blive klogere på den finansielle del af etableringen.
- Jeg havde altid afvist at få en investor med. Men under de her aftener voksede tanken hos mig. En investor i ryggen kan betyde flere økonomiske muskler at spille med, så der er mulighed for at lave investeringer løbende, så forretningen kan udvikles yderligere, siger Lasse Romvig.
Fordi han har en investor i ryggen, har han fra starten af et stærkere kapitalgrundlag og mindre afhængighed af pengeinstitutterne.
Gennem hele 2023 har der været bud efter SAGROs rådgivere, når lokale og landsdækkende medier skulle lave historier fra landbruget.
Medierne der har bragt de mange historier har både været landbrugsmedierne samt landsdækkende og lokale medier.
SAGROs rådgivere har viden om et bredt spektre af emner, der trækker overskrifter. I år har historierne blandt andet omhandlet jordpriser, den nye beskatning af ejendomme, etablering af unge landmænd, fugleinfluenza, prognoser på årets høst, kompensation til minkerhvervet, naturgenopretning og vildtpleje.
Knap 48.000 besøgte Nordeuropas største dyrskue i Herning over de tre dage Landsskuet strakte sig over. Det var nok ikke alle, der var forbi SAGRO, men til tider føltes det sådan, for der var godt nok gang i teltet.
De besøgende deltog med debat, dialog og meninger om fremtiden for dansk landbrug i SAGROs telt. Temaerne var blandt andet grøn omstilling, energiforsyning, fremtidens afgrøder, dyrehold og forbrugernes krav til fødevarer.
2023 blev rekordåret for Faunastriber, der på tværs af de medvirkende kommuner dækker 150 hektar med en flerårig blanding af blomster, urter og planter der tilgodeser dyrene i agerlandet.
Blandingen er til gavn for både insekter, fugle og andet vildt i agerlandet. De 150 hektar svarer til over 200 fodboldbaner eller 500 km af de traditionelle 3 meter brede faunastriber. I en afstand, der svarer til en køretur fra Skagen til Hamborg.
Takket være et godt samarbejde mellem landboforeningerne, de grønne organisationer og medvirkende kommuner, er det altså lykkedes at få endnu mere vild natur i det danske agerland.
Også i år har en række af SAGROs rådgivere været i studiet hos LandbrugsPodcasten med Mads og Anders. Hver eneste uge har værterne og deres gæster forkælet tusindvis af lyttere med faglige input fra marken, fra stalden og fra alle landbrugets driftsgrene.
Temaerne har været mange – det har blandt andet handlet om grønne tiltag i landbruget, Kartofler vs Korn og varmestress i stalden
Du finder LandbrugsPodcasten på iTunes, Spotify, Soundcloud, Google Play, Podimo, Spotify og på Landbrugspodcasten.dk – eller hvor du nu finder dine podcasts, og du kan godt glæde dig til næste år, hvor SAGRO har en helt ny podcast på vej. Selvfølgelig i samarbejde med Landbrugspodcasten.
Hvordan ser et moderne dansk landbrug ud? Det fik 96.100 nysgerrige gæster svaret på, da 84 landmænd og fødevarevirksomheder over hele landet holdt Åbent Landbrug.
Et af de steder, hvor der var Åbent Landbrug, var på Lene og Bjarne Graversens gård ’Vandborg’ lidt uden for Linde mellem Struer og Holstebro.
Parret havde et ønske om at gøre både børn, unge og voksne klogere på, hvor maden kommer fra.
- Jeg synes, det er vores pligt, som landmand, at vise den danske befolkning, hvad vi går rundt og laver hver dag. Det er en pligt at vise, hvor maden kommer fra, siger Lene Graversen og Bjarne Graversen tilføjer:
- Vi vil gerne vise det frem, fordi der bliver længere fra land til by, og det er derfor vigtigt at vise frem, hvad vi laver ude på landet, og hvor tingene kommer fra.
Knap 1400 besøgende dukkede op og nød dagen på gården, hvor både børn og voksne blandt andet kunne komme op i en traktor, lege med halm og køre på mini-traktorer i plastik.
Tobias Christensen og hustruen Anne Maria Madsen stod dette forår overfor en stor beslutning, da mejeriet de leverede til pludselig ikke længere ville aftage de godt 200 tons gedemælk, som blev leveret årligt. Hvis parret fortsat ville have geder, måtte de investere 500.000 kr. i eget mejeri, og selv lære at forarbejde mælken til ost.
For at rejse den nødvendige halve million til et mejeri oprettede parret i samarbejde med SAGRO en crowdfunding via Coops platform. Her kunne man forudbestille alt fra gedemælk, oste, rundvisninger og VIP-status i gårdbutikken. Crowdfundingen blev den største succes i COOPs historie og parret rejste mere end 540.000 kr. til ostemejeriet. I dag driver Anne Marie Madsen landbruget og passer gederne, mens Tobias er mejerist i gårdmejeriet.
Det har ikke været den direkte vej i livet til egen gedefarm og mejeri Tobias valgte. Efter sin egen vurdering var han ikke en decideret ballademager som ung i skolen.
- Men vi var nok nogle stykker, der lavede mere ballade end lektier, erkender han.
Tobias færdiggjorde aldrig sin uddannelse på landbrugsskolen, og i de unge år oplevede han også at blive hentet af sin far på politistationen.
I dag er Tobias en helt anden, og man møder sjældent nogen med så meget indbygget gåpåmod og entreprenørskab som Tobias Christensen.
Forleden var han dog igen i tæt kontakt med lovens lange arm. På Facebook skrev han:
- Jeg blev ringet op af Ringkøbing politi igår morges. De havde en mistanke om, at jeg havde falske kontanter, og de havde overvågningsbilleder fra Rema 1000 i Skjern af mig, hvor jeg skulle have brugt dem. Jeg grinte lidt af det, da jeg troede det var min kammeret, som lige er kommet ind til politiet, der lavede pis med mig. Men jeg kunne hurtigt høre på ham, at han ikke synes det var så sjovt som mig - det var altså alvor Vi fik en snak og han sendte de overvågningsbillleder, som de mente var af mig. Og jo jo jeg kunne da godt se det lignede lidt, men jeg var også nødt til at forklare ham, at jeg altså ikke var så spinkel. Jeg har vist nogen flere kilo på kroppen, og så havde jeg altså heller ikke så høje tændinger, så jeg slap heldigvis fri!
Et imponerende fremmøde til en af SAGROs etableringsmøder viste, at der er masser af håb for dansk landbrug. De mange unge var fulde af spørgelyst, da SAGRO bragte investorer og potentielt kommende landmænd sammen.
- Hver gang der er 10 landmænd, der går på pension, er der kun omkring en til to unge, der står klar til at tage over. Det betyder, at hvis vi skal opretholde samme niveau af fødevareproduktion, bliver landbrugene større og større. Og det øger behovet for at få en investor med, når en ung skal etableres.
Ordene kom fra cheføkonom i SAGRO, Morten Dahl Thomsen.
Og tallene taler også deres tydelige sprog: Inden for de næste 10-15 år skal omkring 3.000 heltidslandbrug generationsskiftes. Og det er her, SAGRO i den grad forsøger at sætte ind med bl.a. etableringsmøder, hvor man bringer investorer og landmænd sammen.
En af aftenens fremmødte var Rasmus Mikkelsen, der gerne vil starte som selvstændig landmand.
- Det var utroligt lærerigt. Jeg er blevet mere klar over, hvilken ejerform jeg vil have. Og ikke mindst er jeg blevet klogere på, hvordan jeg helt konkret skal gå videre med mine planer - også i forhold til bank og realkredit, sagde han efter aftenens foredrag.
Det hører ellers til sjældenhederne, at man ser en investor inden for landbrug optræde offentligt. Så da investor Claus Ewers fra Brdr. Ewers A/S gik på scenen, kunne man se, at det unge publikum rettede ryggene. Her kunne han bl.a. fortælle, hvad det er, han går mest op i, når han skal udvælge en potentiel virksomhed at investere i.
- I skal brænde for det, I laver. Det vigtigste er, at jeg kan se en landmand i øjnene og sige, at jeg tror på ham eller hende. Og så skal der være et udviklingspotentiale i virksomheden - vækst bliver et fællesprodukt, sagde han.
Der var tilhørere i forsøgsmarken fra både Sjælland og det centrale Norge til den årlige Kartoffeldag ved Herning i slutningen af august.
320 avlere og branchefolk med interesse for kartoflen var mødt op til markvandring med faglige poster, der omhandlede ukrudtsforsøg, gødning, skimmelforsøg, vanding, vækststandsning og sortsinspiration.
Klaus Bech Hunderup, der er planterådgiver hos SAGRO og en af tovholderne på arrangementet, var godt tilfreds med dagen.
- Jeg synes det gik rigtig godt. Som altid var der et stort fremmøde, og vi fik en masse gode snakke. Der er ingen tvivl om, at både vi som rårgivere og avlerne fik noget med hjem, siger han.
Klaus var selv at finde på en af posterne, hvor han havde et indlæg om fordelene ved ensartet vanding henover sæsonen. Herunder kan du se en del af indlægget, hvor fordele og ulemper ved bomvanding uddybes, for udover at være planterådgiver er Klaus og så SAGROs ekspert på vanding.
SAGROs kalve- og slagtekalverådgiver Terese Jarltoft fik efter 5 års arbejde sin Erhvervs Ph.d. på Foulum.
- Min forskning har været en rejse fyldt med udfordringer og opdagelser, og det har været fantastisk at arbejde sammen med så mange talentfulde mennesker undervejs. Og ikke mindst en stor tak til SAGRO, for at give mig muligheden, siger Terese Jarltoft.
Råmælksmængden og dets indhold af antistoffer varierer voldsomt mellem besætninger og køer og derfor er kalvene ikke altid sikret den tilstrækkelige mængde af høj-kvalitets råmælk de har behov for.
Men med min nye opfindelse, kan vi koncentrere blandt andet antistoffer i lav-kvalitets råmælk fra både første og anden udmalkning efter kælvning og sikre en tilstrækkelig forsyning af høj kvalitets råmælk til alle fødte kalve. Denne metode skaber optimale betingelser for at udnytte kalvenes potentiale som fremtidig slagtekalv eller malkeko, fortæller Terese.
På årets delegeretmøde i Herning blev tre danske landmænd hyldet. To af disse var indstillet af SAGROs ejerforeninger.
Vinderen af Årets Unge Landmand 2023 blev griseproducent Casper Bech Poulsen, der var indstillet af Holstebro Struer Landboforening.
Casper Bech Poulsen ejer Bakkegården, en full-line produktion af 11.000 årlige slagtegrise fra 315 søer. Sammen med æren modtager Årets Unge Landmand et kontantbeløb på 30.000 kr.
Landbrugets Samfundspris 2023 gik til Kristian Therkildsen der er økologisk mælkeproducent i Kvong ved Varde og indstillet af Sydvestjysk Landboforening. Kristian Therkildsen har spillet en stor rolle i forbindelse med anlæggelsen af en bræddesti i den genoprettede Kvong Mose, hvilket var grunden til, at han vandt Landbrugets Samfundspris 2023.
I SAGRO er vi både glade og stolte over at hjælpe med at løse udfordringerne for jer landmænd i Danmarks vigtigste erhverv. Særligt her i højtiden er vi mange, der sender jer en kærlig tanke for alt den dejlige julemad i med til at producere. Vi føler os forkælet, når vi kan sætte tænderne i kvalitetsmad, der er anerkendt langt ud over Danmarks grænser.
Vi står naturligvis klar til at rådgive jer igen i 2024, og sammen finder vi løsninger på de udfordringer og mål, der venter i det nye år.
Tilmelding til nyhedsbrev
