Solcellebranchen er lidt som Klondyke sidst i 1900-tallet

- Solcellebrancen er som sådan ikke reguleret. Derfor er det ikke forkert at sige, det er lidt et “cowboyland” a la det vilde vesten eller Klondyke sidst i 1900-tallet. For prisen på det samme anlæg kan sagtens variere op til 150.000 kr., siger Lars Just Elnegaard.

Han er virksomhedsrådgiver hos SAGRO, og hvert år rådgiver han adskillige landmænd og andre virksomheder, som overvejer selv at producere strøm vha. f.eks. vindmøller eller solcelleanlæg. 

De store prisforskelle skyldes flere ting. For det første, kan man spørge, hvor “sælger” af anlægget køber ind? 

- Er der alt for mange led i forsyningskæden, skal man huske, at hvert led ofte skal have en vis avance. Og det kan fordyre processen voldsomt, siger han.

Han har oplevet flere eksempler på, at prisen på et standard 50 kW-anlæg kunne variere mellem 400.000 og 550.000 kr. 

De djævelske detaljer

Når et anlæg skal op at stå, skal man være opmærksom på, at processen kan være langstrakt, og selv om man selv er inde over mange deltrin, skal man huske, at “djævlen gemmer sig i detaljen”. 

For der er rigtig mange ting, man skal være opmærksom på, når man vil have et solcelleanlæg op at stå. 

En ting er taget: Ofte kan taget sagtens holde til den ekstra vægt. Men når vinden tager fat, er der pludselig kræfter på en anden skala, som taget skal kunne holde til.

- Og det er ikke altid, at man har taget højde for vinden. Så her vil jeg råde folk til, at de er opmærksomme og spørger leverandører og montører, om de rent faktisk har styr på den del. For vi har desværre set eksempler på det modsatte, siger Lars Just Elnegaard. 

En anden af de ting kan f.eks. være "inverteren", som omdanner den strøm, som solcellerne producerer, fra jævnstrøm til vekselstrøm. Her skal man huske at vælge en inverter, som er stor nok i forhold til anlæggets kapacitet. Det er bare ikke alle installatører, der er opmærksomme på dette, og derudover kan gamle "invertere" ikke håndtere så meget som de nyere, hvilket er en særdeles væsentlig detalje. 

- Selv om en elektriker installerer dit anlæg, har jeg set flere eksempler på, at man endt med en inverter, der er for lille. Det vil både koste en penge, og så kan anlægget overophede eller brænde af, siger han.

Årsagen kan være, at vedkommende måske ikke har den store erfaring med at sætte sådanne anlæg op, og derudover kræves der som sådan ikke nogen autorisation af dem, som sætter bygger og monterer anlæggene. De skal “bare” være elektrikere. 

- Derfor vil jeg råde folk til at se sig godt for - også når de vælger installatør. Det skader aldrig at forhøre sig om, hvorvidt de har erfaring med opgaver af den type, siger han.

Hvad er tilbagebetalingstiden? 

Prisen på el svinger voldsomt. Og det kan ofte ses på de beregninger, som man laver på tilbagebetalingstiden. 

Hvis man tager udgangspunkt i et "helt almindeligt 50 kW-anlæg", er der nemlig store forskelle på, hvor optimistiske de forskellige rådgivere er. 

Gennemsnitsprisen på el gennem de sidste 15 år har været 37-38 øre pr. kWh, og det vil give en tilbagebetalingstid på 25 år på et sådan anlæg. Hvis man tager gennemsnitsprisen fra sidste år, som lå på 1,70 øre pr. kWh, giver det en tilbagebetalingstid på 5 år. 

- Så jeg vil mane lidt til besindighed, hvis man tror, at et anlæg betaler sig selv tilbage på fem år. Desuden tager det gerne tre eller fire, fra man begynder til at undersøge muligheden, og til at det færdige anlæg står klar til brug. Som tallene viser, kan elprisen nå at variere voldsomt, så det er svært at spå om gennemsnitsprisen, når anlægget endelig er klar, siger han.

Hvis du er blevet nysgerrig for at høre mere om økonomien i solceller, for "den er stadig god", som Lars Just Elnegaard siger, skal man endelig ikke tøve med at kontakte ham.