Landbruget kan vækste med 30 procent – hvis det fik lov

En af hovedtalerne ved SAGROs økonomikonference 7. februar er fremtidsforsker Jesper Bo Jensen.

Han stammer oprindeligt fra Herning og har arbejdet med og undervist i statistik og regulering i en lang årrække. Han mener, at dansk landbrug har et kæmpe potentiale, hvis bare ikke landbruget var reguleret så skævt.

I en rapport fra 2012 anslår Jesper Bo Jensen, at landbruget kunne skabet en vækst på 30 procent, skabe et plus på betalingsbetaling på 30 mia. kroner og generere 30.000 jobs.

Det vil dog ifølge fremtidsforskeren kræve et opgør med den måde, landbruget reguleres på. Her måles nemlig på, hvad landbruget tilfører af stoffer i forbindelse med produktionen i stedet for, hvad der rent faktisk udledes. Ifølge Jesper Bo Jensen vil vi kunne øge produktionen med 30 procent uden at det vil påvirke miljøet negativt.

I rapporten skriver han blandt andet:

”Industriens nettobidrag til indtjeningen til Danmark fra udlandet er omkring 62-64 mia. kroner om året – altså kun lidt større end landbrugets. Men vi regulerer ikke industrien, som vi regulerer landbruget, og samfundets holdning til industri og serviceerhverv er helt anderledes.

Tænk nu, hvis vi forlangte en opgørelse over tilførslen af papir, printerpatroner, kontormøbler, computere, mad, kaffe, vand og øvrige varer og derefter regulerede serviceerhvervene i byerne efter en antagelse om, at det meste af tilførslen på et tidspunkt endte som affald, og at vi derefter minimerede tilførslen af printerpatroner og fladskærme.”

I følge forskeren hviler meget af den regulering, der rammer landbruget på resultatet af enkelt-skandaler og mediemæssig opmærksomhed. Reguleringer, der tilgodeser miljø- og naturhensyn kommer ganske vist mange mennesker til gavn, men det er en begrænset gruppe, der bærer omkostningerne i form at et stramt reguleret erhverv.

- Reguleringer af erhverv som landbruget bør være omkostningseffektive og opfylde kriteriet om at påføre færrest mulige omkostninger på de regulerede og på resten af samfundet set i forhold til den effekt, man ønsker, kommer ud af reguleringen, siger han.

Kravene i reguleringen er ikke målrettede, da de går på tilførslen af kvælstof til jorden og ikke til det, vi ønsker at regulere og reducere – nemlig indholdet af kvælstof i vandløb.

Det vil sige, at reguleringerne ikke tjener det formål, de er sat i værk for. Til gengæld har de negativ betydning for udbyttet på markerne og dermed betingelserne for at drive landbrug.