Vårhvede og lupiner i samme mark gav fremragende kraftfoder

Udgivet d. 27-03-2023

I modsætning til hvad man måske skulle tro, kan både lupiner og vårhvede sås i blanding, så man sparer en arbejdsgang. Og det er nemt at håndtere efter høst.

Det kan lyde en smule bøvlet, men det virker – og bøvlet er faktisk til at overskue. På Kroghsminde har man det sidste år dyrket en blanding af lupiner og vårhvede i samme mark, og resultatet er kort sagt, at det virker. 

- Der har ikke været nogen ændring i mælkeydelsen. Og køerne viser stor ædelyst. Vi er glade for resultatet, siger Jens Krogh.

Grobund har besøgt gården, som må siges at være vant til at åbne dørene for journalister og sågar ministre, fordi de ikke er bange for at prøve nye ting af. Flere afgrøder til kraftfoder i samme mark kan lade sig gøre, men hvordan gør de så? 

Så lad os tage erfaringerne én for én, så andre måske også kan blive inspirerede. 


Såning

I modsætning til hvad man måske skulle tro, kan både lupiner og vårhvede sås i blanding, så man sparer en arbejdsgang. Der er dog et par ting, man skal være opmærksom på. 

For det første er det vigtigt, at lupinerne ikke sås for dybt, fordi de spæde planter skal have deres kødfulde kimblade op i lyset for at lykkes. 

- Det må virkelig ikke være for dybt. Så jeg vil anbefale, at det ikke er dybere end 3 cm, siger planterådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark Thomas Vang Jørgensen.

Desuden er det vigtigt, at lupinerne er podet med bakterien Rhizobium. Ligesom mange andre bælgplanter, lever lupin i symbiose med disse kvælstofbindende bakterier. Derfor skal man lige før såning blande lupinfrøene med podemiddel.  

Podemidlet er typisk blandet op i spagnum, som røres op i vand inden det fordeles på frøene. 

- Her er det vigtigt, at fugten trænger ind i frøet. Den må ikke sidde udenpå, for ellers kan det klumpe sammen i såmaskinen. Jeg anbefaler, at man bruger en blandemaskine og lader det stå i godt 15 minutter. Så skulle fugten være trængt ind, siger Thomas Vang Jørgensen. 

Blandemaskinen sikrer også, at lupinfrø og hvedekerner blandes grundigt. Det mindsker risikoen for at frøene afblandes i såmaskinen. 

Så er der spørgsmålet om, hvor meget vårhvede, og hvor meget lupin? På Kroghsminde prøvede man et år med at bruge 50 % vårhvede og 50 % lupin.

- Og det fungerede bestemt ikke godt. Derfor bruger vi 20 - 30 % vårhvede. Og det har i år givet et godt udbytte, siger Jens Krogh. 

Hidtil har lupiner været en lidt eksotisk afgrøde i dansk landbrug, fordi de fleste pga. udbyttet foretrækker hestebønner og/eller ærter i sædskiftet. Men lupiner bliver mere og mere populære af flere årsager. En af dem er, at flere økologer er bekymrede for sædskiftesygdomme. Det er her, lupiner kommer ind, for de deler blot to sygdomme med hestebønner, mens ærter deler hele fire med hestebønner. 

 

 

Ukrudt, harvning og vanding

Ideen med at dyrke kraftfoder i marken er selvfølgelig flerstrenget. For det første er der en fordel ved samdyrkningen, fordi særligt hveden er god til at kvæle ukrudt.

Det er normalt at så 90-100 planter pr. m2 og dertil 40 kg vårhvede pr. ha. På den måde skulle der være nok til, at vårhveden kan fylde hullerne mellem lupinerne, så man undgår alt for meget ukrudt. Men det betyder ikke, at man helt slipper for ukrudt - særligt ikke i etableringsfasen.

- Man skal være opmærksom på, at der er et meget lille vindue til blindstrigling, fordi afgrøden skal sås øverligt. Desuden er lupinerne skrøbelige, mens de står med kimblade, og man skal vente med at ukrudtsharve, indtil de har udviklet de første blivende blade, siger Thomas Vang Jørgensen. 

Desuden er lupiner generelt gode i en lidt sandet jord, som der må siges at være en del af i SAGRO-land. De har ikke så stort et behov for at blive vandet, hvis man sammenligner med hestebønner og ærter. 

- Det er i sig selv en besparelse. Og hvis man alligevel vander, og lupinerne får vand nok, giver de lige så meget som ærter, siger han. 

Udbyttet i 2022 blev også ”tilfredsstillende”, som Jens Krogh selv udtrykker det. De høstede omtrent 2,5 tons lupiner og 700 kg vårhvede pr. ha. 

Desuden skal man ikke glemme forfrugtsværdien i lupiner, som er på højde med f.eks. hestebønner.

 

Høst og efterbehandling

En god måde at få udnyttet afgrøden er ved at crimpe den, og arbejdet er nemt. Men for at det kan lade sig gøre, må vandindholdet i lupinerne ikke være mere end 22 %.
Det betyder, at et godt høsttidspunkt typisk er sidst i august. 

For at blive klogere på crimpning, har Grobund spurgt Hans Lund, der er kvægrådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark. 

- Det er meget udbredt at skårlægge, inden man til sidst henter det hele ind med f.eks. en mejetærsker med pickup. Hvis ikke man får vandprocenten ned på maksimalt 22, vil det hele blive en svær grød at arbejde med, når man crimper det. Maskinen kan sjældent klare det, og de fleste maskinstationer vil korse sig ved sådan en opgave, siger han.

I forbindelse med crimpningen skal det tilsættes syre - og så er det faktisk lagerfast og klar til brug. 

- Det er nemt at håndtere, og vi er glade for det. Som økologer synes vi, at det er vigtigt, vi undgår at købe kraftfoder ind, som er dyrket på den anden side af jorden, når vi sagtens kan lave det selv, siger Jens Krogh. 

Netop det, at det er nemt at håndtere, er noget, som kvægrådgiver Hans Lund også slår på, fordi det er “lige til at gå til”, når først det er crimpet. 

- Jeg håber da, det er en vej til kraftfoder, som kan sprede sig til de konventionelle også. Vi kan lære meget af hinanden, og her mener jeg helt klart, at vi har noget at tilbyde, siger han. 

 

 

FAKTA

Bedriften

  • 800 ha med mange forskellige afgrøder, herunder vårhvede og lupiner
  • 200 årskøer, krydsningsrace
  • Ydelse: Cirka 9.000 kg EKM

 

Samdyrkning af lupin og vårhvede

  • Afgrøderne supplerer hinanden godt: Lupinerne kan bidrage med kvælstof, og vårhveden er med til at holde ukrudtet nede. 
  • Sådybden for lupiner må ikke overstige 3 cm. 
  • Lupin og vårhvede kan blandes og sås samtidig, efter at man har podet blandingen med Rhizobium bakterier.
  • Bælgplanter kan gå i symbiose med Rhizobium-bakterier ved dannelse af knolde (noduler) på rødderne. Bakterierne henter kvælstof fra luften, som de leverer til planten, der til gengæld forsyner bakterierne med energi.
  • Lupiner kan klare sig med mindre vand, hvis man sammenligner med hestebønner. Derfor er det en god afgrøde til de mere sandede jorder, som man typisk finder i SAGRO-land. 
  • Desuden har lupiner en meget høj forfrugtsværdi. 

 

Crimpning af lupin og vårhvede

  • Afgrøderne kan høstes samtidig. En god og nem metode er, at man først skårlægger, og når vandprocenten er under 22 %, kan man hente det med mejetærsker med pickup. 
  • Herefter skal man inden for 24 timer crimpe og syrebehandle – og voila: Såå’ der kraftfoder. 

Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere