HERNING – Gode redskaber til at passe på hinanden og medarbejderne i hverdagen

Invitation til en hyggelig og uformel aften for alle kvinder i landbrugsfamilier

 

Dansk landbrug står over for store forandringer. Nye krav og skærpede regler skaber usikkerhed og fylder i hverdagen. Når bekymringerne presser landmanden eller medarbejderne, mærkes det ofte i hele familien.

Denne aften sætter vi fokus på, hvordan vi passer på os selv og hinanden, når hverdagen bliver svær. Du får konkrete værktøjer til at opdage, når bekymringerne fylder for meget, tage de svære samtaler og støtte både din familie og medarbejderne – uden at glemme dig selv.

Vi vil også gerne høre jeres erfaringer og behov, så vi sammen kan skabe de rigtige indsatser fremover.

Arrangementet er åbent for alle kvinder i landbrugsfamilier, uanset om du er medlem af en landboforening.

 

Tirsdag den 3. november kl. 19.00 - ca. 21.30
SAGRO Herning, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

 

Program:

Da vores livsgrundlag blev revet væk

En personlig fortælling fra en kvinde, der oplevede nedlukningen af minkerhvervet som ægtefælle til en minkavler. Om usikkerhed, familieliv og erfaringer fra en svær tid.

Når bekymringerne flytter med hjem

En erhvervspsykolog giver konkrete værktøjer til at opdage, når bekymringerne fylder for meget, tage de svære samtaler og støtte både familien og medarbejderne når der opstår pres og usikkerhed i hverdagen.

Sammen om bedre trivsel

Hør om det videre arbejde med trivsel blandt landmænd, deres familier og medarbejdere – og mulighederne for at etablere nye kvindenetværk.

 

Tilmelding senest den 2. november herunder – eller på tlf. 70 21 20 40.

Der vil blive serveret gode sager undervejs

”Du behøver ikke stå med alle svarene. Nogle gange begynder hjælpen med en god samtale.”

Starttidspunkt: 03-11-2026 kl. 19:00
Sluttidspunkt: 03-11-2026 kl. 21:30
  Sted: SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Sidste dato for tilmelding: 02-11-2026

Fotografering til arrangementer

SAGRO kan fotografere ved arrangementet til brug for SAGROs nyhedsdækning, herunder trykte medier, hjemmeside, sociale medier og til brug for presseudsendelse.

Gør fotografen opmærksom på, hvis du IKKE ønsker at blive fotograferet. Du kan til enhver tid anmode om at få billeder, hvor du medvirker, fjernet fra SAGROs arkiver.


Tilmelding til "HERNING – Gode redskaber til at passe på hinanden og medarbejderne i hverdagen"

I feltet "Antal personer" indtaster du det antal personer du ønsker at tilmelde til arrangementet HERNING – Gode redskaber til at passe på hinanden og medarbejderne i hverdagen


Relaterede arrangementer

ESBJERG – Regionale kvægmøder 2026

ESBJERG – Regionale kvægmøder 2026

Invitation til medlemmer: Aktuelt – fagligt – tæt på kvægbedriften

ONLINE – Webinar: Biomasse og energi på bedriftsniveau

ONLINE – Webinar: Biomasse og energi på bedriftsniveau

Hvordan kan biomasse og energi i højere grad tænkes ind som en del af bedriftens forretning?

HERNING – Temaaften: Generationsskifte

HERNING – Temaaften: Generationsskifte

Herning-Ikast Landboforening, LandboUngdom og Herningsholm Landbrugsskole inviterer til temaaften om generationsskifte

GRINDSTED – Debataften: Landbruget i morgen

GRINDSTED – Debataften: Landbruget i morgen

Hvordan ser dansk landbrug ud om 5-10 år? Kom til debataften på Grindsted Landbrugsskole.

HERNING - Ligger skellet dér, hvor den gule streg er?

HERNING - Ligger skellet dér, hvor den gule streg er?

De gule streger på det digitale matrikelkort ser præcise ud – men det er de ikke nødvendigvis.

Samarbejdspartnere