Resultatet af en gylleanalyse kan være en hjælp til at sikre udbringning af den rigtige mængde kvælstof pr. hektar.
På ejendomme med flere tanke kan der være stor forskel på kvælstofindholdet i de enkelte beholdere.
En kvælstofmåling er et vigtigt redskab, hvis du vil sikre, at hver mark får den korrekte mængde kvælstof.
Har du selv en agrosmåler, kan det være en god ide at få den kalibreret. Herved sikres du, at den måler korrekt.
Kalibreringsvæske og nyt pulver kan købes hos KP Økofrø.
Brug plastikflasker beregnet til gylleprøver. Disse kan afhentes gratis i en af SAGROs 5 huse.
Hver enkelt gylleprøve skal bestå af 0,5 liter gylle.
Vær meget omhyggelig med prøveudtagningen. Ellers er det spild af både din tid og dine penge.
Det er vigtigt, at gyllen er godt omrørt inden udtagning. 0,5 liter er kun en meget lille del af gylletankens indhold, så udtag gerne flere delprøver i en spand, hvorfra den endelige prøve udtages.
Såfremt du kun er interesseret i ammonium-N, kan omrøring undlades, da ammonium-N fordeler sig jævnt i hele tanken. I denne situation skal prøven udtages under flydelaget.
Når du modtager/afsætter gylle til en anden landmand, er det vigtigt, at prøven udtages inden gyllen blandes med ”regnvandet” i modtagertanken.
Hvis du er i tvivl om effekten af din gylle, har du mulighed at benytte programmet Gylleeffekt som opslagsværk.
Programmet er gratis og kan findes HER.
Her kan du indtaste oplysninger om din lokalitet (til vejrdata) samt gyllens næringsstofindhold.
Programmet vil herefter udregne din gylles faglige udnyttelse af kvælstof.
Programmet kan give en indikation af, hvordan udnyttelsen af næringsstofferne faktisk er i marken.
Når du har taget prøven, kan du indlevere den i en af vores 5 huse.
Kontakt din rådgiver for yderlige aftaler og leveringstider.