HERNING – Rottebekæmpelse – Autorisationskursus (R2)

FHAgro afholder autorisationskursus i rottebekæmpelse (R2). En R2-autorisation giver ret til bekæmpelse af rotter i egne erhvervsbygninger med kemiske bekæmpelsesmidler.

FHAgro udbyder Autorisationskursus i rottebekæmpelse (R2), for ejere af erhvervsejendomme
(landbrug mv). Kurset giver ret til fremadrettet selv at bekæmpe rotter på egen landbrugsejendom. Kurset, der afholdes med autoriseret underviser fra Rørcentret, Tåstrup, (står for undervisningen), giver mulighed for at opnå en R2-autorisation, og dermed retten til at bekæmpe rotter på egen bedrift, herunder anvende kemiske bekæmpelsesmidler.
Kurset, der er et heldagskursus, afsluttes med prøve.

Indholdet i kurset om autorisation til rottebekæmpelse på egen landbrugsbedrift er fastlagt ud fra Rottebekendtgørelsens krav på området.

 

Emner: 

  • Lovgrundlag
  • Rotters biologi og kendetegn
  • Forebyggelse og bekæmpelse i praksis
  • Vejledning til registrering i MAB (Miljøstyrelsens Autorisationssystem til brug af Bekæmpelsesmidler).

Efter gennemført kursus og bestået prøve vedr. R2-autorisation, kan du som ejer, under særlige vilkår, bekæmpe rotter med rottegift på egen ejendom, samt købe- og anvende visse kemiske bekæmpelsesmidler. 
R2-autorisationen gælder for 5 år og kan fornys ved at deltage i et opfølgningskursus.

 

Målgruppe:
Vær også opmærksom på, at det kun er den tinglyste ejer af ejendommen, der kan opnå R2-autorisation til rottebekæmpelse.

Hvis virksomhedens bygninger ejes af et I/S, skal ejerne være noteret med navns nævnelse i Tingbogen for at kunne opnå R2-autorisation. Hvis man ejer et ApS eller A/S, som ejer erhvervsbygninger, er det ikke muligt at opnå en R2-autorisation til bekæmpelse af rotter på de pågældende erhvervsejendomme.


I tvivl om du kan opnå R2 autorisation? 
Ring gerne til Gunnar Schmidt, mobil 20 89 78 00.

 

Adgangskrav: 
Forudsætningen for, at du kan deltage på rottekurset er, at du har gennemført et kursus eller uddannelse, hvorigennem du har opnået kendskab til lovgivningen omkring håndtering af kemikalier, værnemidler samt førstehjælp. Det kan være et sprøjtebevis eller sprøjtecertifikat, eller har deltaget i et ADR-medarbejderkursus. Regler for R2 autorisationen 
De detaljerede regler for bekæmpelse af rotter samt for R2-autorisationen findes i Bekendtgørelse nr. 991 af 21/08/2024, Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, fra Miljøministeriet. 
Selve bekendtgørelsen kan hentes via dette link: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/991

 

Tid og sted:
Onsdag den 4. marts 2026, kl. 8.30 - 16.00

Birk Centerpark 24, 7400 Herning

 

Grundkursus, deltagerpris: 2.500,- kr. ekskl. moms.

Prisen er inkl. forplejning og undervisningsmaterialer, men ekskl. efterfølgende registrering i MAB (koster pt. ca. 262,- kr.).

Kurset gennemføres ved mindst 18 tilmeldte.

 

Tilmelding:
Send en mail til info@fhagro med oplysning om CVR-nr., navn, adresse og mobil-nr. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 25 februar 2026.

 

Supplerende oplysninger: 
Energi- & teknikrådgiver Gunnar Schmidt, mobil 20 89 78 00, gus@fhagro.dk


Starttidspunkt: 04-03-2026 kl. 8:30
Sluttidspunkt: 04-03-2026 kl. 16:00
  Sted: Birk Centerpark 24, 7400 Herning
  Pris for deltagelse: 2.500 kr. ekskl. moms. Dertil skal lægges egne udgifter til registrering i Miljøstyrelsens Autorisations­system til brug af Bekæmpelsesmidler (MAB)

Sidste dato for tilmelding: 25-02-2026

Fotografering til arrangementer

SAGRO kan fotografere ved arrangementet til brug for SAGROs nyhedsdækning, herunder trykte medier, hjemmeside, sociale medier og til brug for presseudsendelse.

Gør fotografen opmærksom på, hvis du IKKE ønsker at blive fotograferet. Du kan til enhver tid anmode om at få billeder, hvor du medvirker, fjernet fra SAGROs arkiver.


Samarbejdspartnere