MIDDELFART – Klimafolkemøde

Kom og bak op om landbruget, når der skal debatteres ved det årlige Klimafolkemøde i Middelfart.

Foto: Frank Cilius

27. - 29. august fra kl. 10.00 og frem
KulturØpladsen, Havnegade 6, 5500 Middelfart

Deltagelse: Gratis

Klimafolkemødet afholdes i Middelfart den 27.–29. august 2026. Tre dage med fokus på klima, grøn omstilling og på, hvordan vi sammen kan opnå konkrete resultater.

Her kan du opleve spændende debatter, oplæg, workshops, og aktiviteter for både børn, unge og voksne. Måske tager du hjem med ny inspiration, ny viden eller konkrete idéer til, hvordan vi kan arbejde endnu mere med klima og bæredygtighed i praksis.

Jysk Landboforening deltager også og vil være til stede i en fælles stand sammen med en række andre landboforeninger. Her kan du møde os til en snak om landbrugets rolle i den grønne omstilling og høre mere om de muligheder og udfordringer, som landbruget står overfor.

I år er Jysk Landboforening desuden arrangør af debatten ”Trepartens svære arealvalg”, som finder sted fredag på Orange Scene.

Trepartens svære arealvalg

Fredag // Orange Scene // 12:00 – 12:50

Debatten skal handle om hvordan vi skaber plads til både klima, natur og fødevareproduktion? Den grønne trepart kræver store arealprioriteringer og svære valg. I denne debat mødes landbrug, natur og kommune, og du bliver en del af løsningen. Prioritér selv indsatserne, oplev panelets reaktioner og vær med i debatten om fremtidens arealanvendelse.

Paneldeltagere
Allan V. Pedersen, landmand og formand for Jysk Landboforening
Klaus Enevoldsen, afdelingsleder Natur og Udeliv i Vejle Kommune
Kim Qvist, direktør i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond

Moderator
Anders Søgaard, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer

 

Nysgerrig på, hvad ud ellers kan opleve til Klimafolkemødet?

Læs mere om programmet her: https://klimafolkemoedet.dk/program/


Starttidspunkt: 27-08-2026 kl. 10:00
  Sted: KulturØpladsen, Havnegade 6, 5500 Middelfart
  Pris for deltagelse: Gratis deltagelse

Fotografering til arrangementer

SAGRO kan fotografere ved arrangementet til brug for SAGROs nyhedsdækning, herunder trykte medier, hjemmeside, sociale medier og til brug for presseudsendelse.

Gør fotografen opmærksom på, hvis du IKKE ønsker at blive fotograferet. Du kan til enhver tid anmode om at få billeder, hvor du medvirker, fjernet fra SAGROs arkiver.


Relaterede arrangementer

Åbent Landbrug 2026

Åbent Landbrug 2026

Velkommen til en hyggelig dag på landet

Samarbejdspartnere