Vær med til at præge beslutningerne om den lokale Grønne Trepart
I aftalen om Grøn Trepart er målet at omlægge dele af landbrugsjorden til vådområder, lavbundsprojekter, skov og anden ekstensivering.
Dette skal ske frivilligt og i et tæt samarbejde med lodsejerne. Derfor inviterer landbrugets organisationer, Danmarks Naturfredningsforening og Kolding Kommune alle lodsejere i kommunen til dialogmøder om Grøn Trepart.
Her kan du få mere information og høre, hvordan du som lodsejer kan byde ind med idéer og forslag til projekter, som kan indgå i omlægningsplanerne.
Der holdes tre møder geografisk fordelt i forhold til opland. Det er dog muligt at deltage i alle møderne uanset opland og få samme udbytte.
Ved alle møderne er der forplejning samt drikkevarer.
Program:
• Velkomst ved Kolding Kommune, DN og landbrugsorganisationerne
• Hvad er målet med Den Grønne Trepart? ved udtagningskonsulenterne
• Hvordan tilgår kommunen arbejdet med omlægningsplanerne? ved Kolding Kommune
• Virkemidler, tilskud og muligheder ved udtagningskonsulenterne og Kolding Kommune
• Hvordan kommer vi videre og hvad er næste trin?
• Oplæg til indtegning på kort
• Dialog ved kortbordene samt indtegning af forslag til projektområder
• Tak for i dag
Alle er velkomne til møderne, men de er målrettet dig, som ejer jord i Kolding
Kommune. Tilmelding ikke nødvendig.
Starttidspunkt:
03-06-2025 kl. 18:00
Sluttidspunkt:
03-06-2025 kl. 20:00
Sted: Farris Kro, Farrisvej 11, 6630 Rødding
Pris for deltagelse: GRATIS