Vejen til selvstændig

Vil du være selvstændig landmand?
..og er du ikke født med en ”guldske i munden”? Så er der god grund til at interessere dig for alternative muligheder, end etablering ved et klassisk ejerskifte af en landbrugsbedrift. 
Idet et ejerskifte af en landbrugsbedrift er betinget af, at den unge landmand selv kan stille med 15-25 pct. af købesummen, kan vejen til at blive gårdejer gå igennem drift af selvstændig virksomhed, hvor den unge ”samler” de første millioner af kroner, til at senere køb af fast ejendom.

I det følgende gives en kort gennemgang af forskellige muligheder. Vækker det din nysgerrighed, så kontakt en af SAGRO´s rådgivere med speciale i etablering af egen virksomhed.

Sharemilker
Er det nødvendigt at eje en landbrugsbedrift?  Nej!, du kan sagtens starte selvstændig virksomhed på basis af lejeaftaler. Fremgangsmåden er i hovedtræk:

- Find en landmand med en god stald, og en sund og produktiv besætning.
- Forpagt stalden, siloer og gyllebeholdere.
- Køb landmandens besætning og de maskiner, som skal til for at passe køerne. Måske du er så velanskreven i form af god uddannelse og referencer, at både banken og gårdens ejer vil hjælpe dig med et lille lån til køb af besætningen.  
- Aftal køb af foderbeholdninger. Eksempelvis ved månedlig afregning i takt med at du bruger af beholdningerne med forfald den dag, som du modtager mælkeafregning.
- Indgå en aftale om grovfoderforsyning. F.eks. med gårdens ejer, og en aftale om afsætning af husdyrgødning.
- Bliv din egen driftsleder og vis verden (dig selv og kommende långivere), at du kan skabe gode produktionsresultater ved at passe køerne optimalt og lede medarbejderne til høj trivsel, fordi medarbejdere som trives, laver de bedste resultater.
- Hav styr på økonomien, så du samler dig din første million, eller flere, til næste etape på din karrierevej.     


Forpagte stald til griseproduktion
Stort set samme fremgangsmåde som for mælkeproduktion.
Et af spørgsmålene i lejekontrakten er aftalen om inventarets værdi. Prøv at blive enige om restlevetiden og den aktuelle værdi for inventaret i hvert staldafsnit.  Er inventaret nul kr. værd om f.eks. 5 år, er det en god ide at lave kontraktens løbetid til 5 år. Er restlevetiden for inventaret, f.eks. 10 år, og du kun ønsker at forpagte i 3 år, kan inventaret værdisættes i dag.

Alternativt kan der arbejdes med en tillidsfuld aftale om at inventaret afleveres i stand, som det må forventes efter et normalt slid og ælde. Den formulering er dog nemmere at blive uenige ved lejemålets ophør.
Ud over de traditionelle långivere, -kreditforening, -bank, -sælgerlån, -vækstfonden, - fonde og -private investorer, kan du spørge om hjælp til finansiering ved slagteriet.

 

Forpagtning af jord og leje af maskiner
Jordens tilstand kan beskrives ved jordbundsanalyser, kendskab til hidtidige sædskifte, og drænkort kombineret med dit lokale kendskab og syn og skøn fra satellit foto og evt. i dialog med landmandens planterådgiver. Eller endnu bedre, du har været ansat ved landmanden og arbejde et par år eller mere for hans planteavl.

Men hvad med maskinerne? Det er det helt store spørgsmål. Det er nemmest at købe dem til markedspris. Kan du ikke skaffe penge til det, må du høre om et leasingselskab vil hjælpe dig. Og igen det store spørgsmål vil den ældre landmand låne dig penge til maskinkøbet og måske penge til at så det første år, eller måske din bank er frisk på den opgave.  Ellers må du i dialog med en investor, en fond eller en formuende familie.

Det grundlæggende
Sagt med lidt andre ord: tillid er et nøglebegreb. Kan du opnå en landmands fulde tillid og opbakning, er der basis for at etablere egen virksomhed med produktion i eksisterende produktionsrammer. Rammer, som eventuelt tilpasses din produktionsplan såfremt aftalens løbeperiode matcher en realistisk afskrivningsperiode.


Selskabsdannelse
Hvor en landmand stifter et driftsselskab (A/S eller ApS), som han forpagter sin stald ud til, og sælger sin besætning til. Hvor du skyder din opsparing ind, og landmanden indskyder resten. Hvor du får din gode løn som driftsleder, og din andel af overskuddet. Til finansiering af dit næste step i karriereplanen.  


Ejerskifte
Vil du på et tidspunkt overtage gården, er det også interessant for dig, om sælger vil få en betydelig ejendomsavance til beskatning. Det kan reducere behovet for likvid kapital i købssituationen, ved at overdrage sælgers skattegæld ved succession, til dig som gårdens nye ejer.


SAGRO-rådgivere med speciale i etablering af egen virksomhed

Vi har en gruppe af rådgivere, som har et særligt fokus på at hjælpe unge landmænd i gang med etablering af egen virksomhed. Kontakt en af dem og fortæl om dit drømmeprojekt.
Aktuelt er der vist interesse fra landmænd med både griseproduktions- og mælkeproduktions gårde, om interesse for samarbejdsaftaler, som fører i retning af glidende generationsskifte, eller samarbejdsaftale for en årrække.

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Morten Dahl Thomsen Morten Dahl Thomsen Cheføkonom 96 29 68 50 21 65 61 70

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Carsten Nim Pedersen Carsten Nim Pedersen Driftsøkonom 76 60 23 70 20 20 27 86

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Laust Kulmback Laust Kulmback Virksomhedsrådgiver 76 60 21 49 29 74 52 59

Samarbejdspartnere