Kæmpe oppumpning har ringe effekt på grundvandspejlet

Udgivet d. 16-04-2019

Taskforce Markvand følger nøje et arbejde, der pt. er i gang i Billund Kommune.

På grund af et kommende LEGO-byggeri er det blevet nødvendigt at sænke grundvandsspejlet, som står meget højt i området i Billund.

Når Taskforce Markvand følger dette projekt så nøje, skyldes det, at man her får adgang til værdifulde data for, hvor meget oppumpning af grundvand betyder for nærliggende vandløb.

De foreløbige resultater efter 5 ugers massiv oppumpning af grundvand i februar/marts - 400 m3 i timen døgnet rundt - viser, at effekten har været stærkt overvurderet i de beregninger, kommunen har lagt til grund.

Eksempelvis estimerede man, at grundvandsspejlet i en pejleboring 55 meter fra boringen på efter 5 uger ville være faldet 7 meter - men reelt viste faldet sig at være 2,4 og 2,6 meter i henholdsvis det øvre og det underliggende grundvandsmagasin.

425 meter fra boringen var grundvandsspejlet kun påvirket med en sænkning på 30 cm.

Senere i projektet bliver der desuden målt på effekten af oppumpningen i Billund Bæk og en §3-beskyttet sø i området.

Oppumpningen fra grundvandsmagasinerne skal efter planen fortsætte ca. et år endnu, med uformindsket styrke.

Hvis tendensen i de foreløbige resultater holder stik, vil det vise, at frygten for, at øget markvanding vil have voldsom effekt på grundvandsspejlet, lader til at være overdrevet. Derfor kan disse data få stor betydning for landmænds mulighed for tildeling af mere markvand.

Rent praktisk pumpes de store mængder vand under Billund ud af byen til et eksisterende okkerbassin, hvor vandet iltes ved tilløbet.

Hvis overvågningen skulle vise, at oppumpningen truer med at tørlægge Billund Bæk, skal der etableres afværgeforanstaltninger, men det er der altså indtil videre ikke noget, der tyder på.

Grundvandet fra Billunds undergrund iltes, inden det løber ud i okkerbassinet uden for byen.

Kontakt os

Få et godt råd fra en af vores rådgivere

Helle Borum Miljørådgiver 96 29 66 39 29 67 94 35
Helle Borum


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere