Permanent ekstensivering – Få økonomi til at forbedre klima, miljø og biodiversitet

Udgivet d. 29-01-2026

Ordningen “Permanent Ekstensivering” skal reducere drivhusgasser, kvælstofudvaskning og fremme biodiversiteten.

Fra d. 2. februar er det igen muligt at søge ordningen Permanent Ekstensivering. Her kan du få op til 82.500 kr/ha på dine arealer. Formålet er at reducere drivhusgasudledninger, minimere kvælstofudvaskning og forbedre biodiversiteten.

Tilskud og tinglysning

Mulighed for tilskud, samt tilskuddets størrelse afhænger af arealets placering. Derfor kan det være en god ide at få en gennemgang af sine arealer, for et mere nøjagtigt overblik over dine muligheder.

Har du f.eks. omdriftsarealer i et potentielt lavbunds- vådområde så er hedder tilskuddet 82.500kr. Ligger arealerne uden for potentielle lavbunds- vådområder, så er tilskuddet 59.500kr.

Vi kan i SAGRO Natur hjælpe med at screene dine arealer og gennemgå de enkelte tilskudsmuligheder.

Arealerne tinglyses med en række restriktioner

Arealerne pålægges en permanent tinglysning, som omhandler et fremtidig gødsknings-, omlægnings- og sprøjtningsforbud. Det vil forsat være muligt at få grundbetaling på arealet, og arealet må forsat afgræsses eller bruges til slæt. - OBS. Arealet skal have levet op til forpligtelserne allerede fra 1. januar 2026.

Af tinglysningen kommer det også til at fremgå, at hvis det pågældende areal i fremtiden bliver en del af et større sammenhængende vådområde- eller lavbundsprojekt, så har man på forhånd sagt ja til det store projekt.

 

Er du blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere?

Vil du gerne høre mere om ordningen, er du velkommen til at kontakte: Emil Haugaard Smed, tlf.: 76 60 21 70, mail: ehs@sagro.dk

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Emil Haugaard Smed Emil Haugaard Smed Naturrådgiver 76602170 30629016


Tilmelding til nyhedsbrev


Samarbejdspartnere