Jordbunden er grundlaget for dyrkning af afgrøder. Hvis grundlaget ikke er i orden, får du ikke det fulde udbytte af alt det, du ellers gør, for at få udbytterne i top. Derfor: følg med i udviklingen af dine markers jordbundstal ved at foretage jordbundsprøver. Sørg for at få lavet en jordbundsanalyse hvert fjerde til femte år. Så kan du rette op på faldende tal, før de bliver til problemer og koster udbytte.
Vi kan udtage forskellige typer jordprøver for dig. Du kan også låne jordspyd og vejledning, og selv udtage prøverne.
Når analyseresultaterne kommer tilbage fra laboratoriet, får du en kommentar til tallene, og du bliver gjort opmærksom på eventuelle særlige problemer.
Jordprøveresultaterne bliver overført til din markplan i MarkOnline, så din planteavlsrådgiver altid kan beregne din gødningsplan ud fra de nyeste jordbundstal.
Vi tager flest prøver inden for følgende tre kategorier:
GPS-prøver til gradueret kalkning. Der udtages 2 prøver per ha. Du får en meget nøjagtig kortlægning af variationerne hen over marken, både for Rt og næringsstoffer. Vi udarbejder et gradueret kalkkort til GPS-spredning af kalk til dig. Kortet sikrer, at kalken bliver fordelt præcis, hvor den gør mest gavn. Både over- og underkalkning undgås.
Almindelige jordprøver. Her tages en prøve for ca. hver 3-5 ha, alt efter hvor ensartet marken er.
Lovpligtige prøver for ejendomme med op til 2,3 DE pr. ha.
Spørg, hvis du har brug for en anden type jordprøver eller særlige analyser – det kan vi sikkert også klare
Lave reaktionstal kan give misvækst
På kort sigt kan man vælge afgrøder, der er tolerante over for lavt Rt. Rug og havre vil f.eks. klare sig bedre i en mark med lavt Rt end vårbyg.
På længere sigt bør der kalkes op, så Rt kommer inden for optimalområdet for flere afgrøder.
![]() |
![]() |
Afgrøde med lavt Rt.
Lave kobbertal kan give alvorlig udbyttenedgang
På kort sigt kan bladgødskning med kobber hjælpe.
For at hæve tallene på længere sigt, skal der tilføres kobberholdig gødning.
Afgrøde med kobbermangel før og efter kobbersprøjtning.
Udover jordbundsanalyser hjælper vi med planteanalyser af dine salgsafgrøder, planteavl, kartoffelavl og meget mere. Kontakt os på telefon 70 21 20 40 eller via e-mail info@sagro.dk, hvis du er i tvivl om, hvad vi kan hjælpe dig med.