Danskerne vil have dansk produceret protein

Udgivet d. 07-02-2022

I den kommende sæson, vil der være gode muligheder for at afsætte konsumhestebønner til en favorabel pris

Målsætningen er ikke til at tage fejl af. Danmark vil være et foregangsland inden for plantebaserede fødevarer. Ønsket er, at flere af de foderafgrøder, der dækker de danske landbrugsjorde, erstattes af konsumafgrøder. Den nye landbrugsaftale indeholder en række tiltag, der skal fremme produktionen af danske konsumafgrøder til plantebaserede fødevarer. Med indførelsen af de nye eco-schemes, vil de danske landmænd kunne forvente at få omkring 700-1000 kr. pr. ha i direkte støtte til marker med afgrøder, der kan bruges til konsum. Derudover etableres der en helt ny fond, ”Fonden for Plantebaserede Fødevarer”, der skal fremme udviklingen af plantebaseret produktion.

I takt med at klima og bæredygtighed er blevet en større del af de danske forbrugeres bevidsthed, stiger efterspørgslen på flere plantebaserede alternativer. Og hvis du spørger de danske forbrugere, skal det være dansk produceret.

Det har sat skub i afsætningsmulighederne, og dermed kastet et helt nyt lys på de økonomiske muligheder inden for feltet.  Det er derfor nu, at den fremtidsorienterede landmand har mulighed for at komme med på konsumafgrødevognen og få et godt dækningsbidrag ud af sin beslutning. Bælgsæd er særlig interessant at erstatte en del af kødforbruget med, på grund af det høje proteinindhold i produkterne. Det vil derfor i høj grad være bælgsæd, der kommer stor efterspørgsel på i fremtiden. 

Lav kontrakt på konsumhestebønner allerede i år 

En af de afsætningsmuligheder, der allerede er opstået i år, er afsætning af konsumhestebønner til Hornsyld Købmandsgaard. I 2023 åbner en proteinfabrik i Hedensted, der skal raffinere hestebønner til den globale fødevareproduktion. Fabrikken, som skal køre døgnet rundt og hele året, er ejet af det hollandske firma Meelunie GPI A/S samt tre danske investorer. Grunden til den danske placering er, at Danmark er kendt for et højteknologisk landbrug med høj fødevaresikkerhed og god sporbarhed i produkterne, som er det fremtidens forbrugere efterspørger.  

Det er Hornsyld Købmandsgaard, som skal levere hestebønnerne til fabrikken. Det drejer sig om 20.000 tons hestebønner årligt, hvilket vil kræve kontrakter på omkring 5.000 ha. Man kan derfor allerede fra i år lave kontrakter hos Hornsyld Købmandsgaard på konsumhestebønner. 

Prisen vil blive fastsat efter prisen Matif Møllehvede plus et tillæg. Derudover gives yderligere tillæg, hvis proteinindholdet er over 28 %. Der er derfor mulighed for gode dækningsbidrag for konsumhestebønner. For mere information, kan du kontakte Søren Kræn Pedersen, eksportchef i Hornsyld Købmandsgaard.

 

 

Konsumafgrøder stiller krav til dyrkeren

Dyrkningsmetoderne til konsumafgrøderne stiller højere krav til landmanden. Der må ikke nedvisnes inden høst, og derudover må der ikke bruges vækstregulering. Spildevandsslam må heller ikke have været tilført året forinden dyrkning af konsumafgrøder. Der er dog stadig grund til at se nærmere på mulighederne for at dyrke eksempelvis hestebønner til konsum. Den stigende efterspørgsel har nemlig fået priserne til at stige. Det faktum, at der ikke må nedvisnes inden høst, har vi taget en snak om med landmand Tommy Nielsen, der dyrker hestebønner til sine malkekvæg i Hejnsvig. 

Han har erfaring med at dyrke hestebønner uden nedvisning forud for høst, og det har ikke givet problemer. Efter hans opfattelse er nedvisning før høst i hestebønner nok mere en vane, end at det er udtryk for, at der egentlig er grund til det. Hans besked er derfor klar: Giv jer roligt i kast med at dyrke hestebønner.
Ifølge produktchef, Kenneth Weber Søbye, fra Hornsyld Købmandsgaard, er der gode grunde til at tilføje hestebønner til sit sædskifte. Hestebønnernes kvælstoffikserende evner resulterer i, at der ikke skal tilføres ekstra kvælstof til marken. Det er især vigtigt at tage højde for med de høje kvælstofpriser, som markedet oplever for tiden. Og så er det ikke kun det i det aktuelle år, at der kan spares på kvælstoffet. Hestebønner har også en utrolig god forfrugtsværdi til næste års afgrøde. 


Måske er vinterhestebønner fremtiden?

De fleste hestebønner, der dyrkes i Danmark, er vårsorter, og det er almindeligt kendt, at hvis man dyrker hestebønner, er det vigtigt, at de får vand i rigelige mængder for at sikre et godt udbytte. Men ifølge Kenneth Weber Søbye er der gode grunde til at kigge nærmere på vinterhestebønner i fremtiden. De har et lidt blandet ry, men fordelen er, at de er omkring 3 uger tidligere på vej i foråret end vårhestebønner. Derfor sker blomstringsperioden på et tidspunkt, hvor der er mere vand tilgængeligt i rodzonen, ligesom en vinterhestebønne også vil opnå et dybere rodnet og dermed også kan søge mere vand i jorden. Man kommer dog ikke udenom at skulle have vandingsmaskinen frem, men her har vinterhestebønner også sine fordele. På det tidspunkt vil vandingen nemlig ikke komme i konflikt med vanding af kornafgrøderne. 

Skadedyr, som især er uønskede ved dyrkning af hestebønner til konsum, vil der være færre af ved dyrkning af vinterhestebønner. Både bladrendbiller og bønnefrøbiller er ikke synderligt aktive i det kritiske stadie, hvor bælgene er udsatte for angreb.  

Alligevel er der mange, som vil være tøvende overfor beslutningen om vinterhestebønner af frygt for udvintring. Men også det, har Kenneth Weber Søbye et svar parat til. Mange af de hestebønner, man ser udvintre, gør det på grund af sådybden. Det er vigtigt, at vinterhestebønner kommer helt ned i en 8-10 cm sådybde, for ellers går de til i vinterstormene. Det er nemlig ikke frost, hestebønner er meget følsomme overfor, men derimod vind. Hvis de er for tidlige til at buske sig, kan det derfor være rigtig hårdt for dem. 

Kenneth Weber Søbye opfordrer kraftigt til at give vinterhestebønnerne en chance. Ifølge ham er der samme udbyttepotentiale, men derudover også muligheder for et mere stabilt udbytte, da de er mere tørke- og skadedyrstolerante. 

Uanset om du vælger at dyrke vår- eller vinterhestebønner, er der spændende potentialer for produktion af bælgsæd i fremtiden. Og med etableringen af den nye plantebaserede fond, vil der ske en stor udvikling inden for udviklingen af bælgsæd, blandt andet inden for såsæd og dyrkningsmetoder. 

Det er ikke tilladt at nedvisne hestebønner til konsum før høst, og det er heller ikke et problem at undlade, har Tommy Nielsen erfaret.

FAKTA

  • De nye kostanbefalinger fra Fødevarestyrelsen, anbefaler 100 g bælgfrugter om dagen. Hvis disse bælgfrugter skal være danske, vil det kræve 50.000 ha. 
  • 44 % af den danske befolkning ønsker at spise mere plantebaseret i fremtiden. 

  • Blandt bælgfrugter nævnes især ’The big five’ som er følgende: Ærter, hestebønner, lupiner, linser og kikærter. 

  • Salgsvolumen af plantebaserede produkter er steget med 46 % fra 2018 til 2020.

  • Forbrugernes kvalitetsparametre er:
    Højt protein- og fiberindhold, dansk oprindelse og fri for pesticider.

  • Er du interesseret i at dyrke proteinafgrøder? Så tilføj din bedrift til Danmarkskortet over landmænd og virksomheder, der vil enten producere eller afsætte proteinafgrøder. 
    Find kortet ’Matchmaking – bælgplanter til fødevarer’ på www.landbrugsinfo.dk

 

Kontakt

Tag din planterådgiver med på råd om, hvilke afgrøder der passer bedst til din markdrift, hvis du vil prøve kræfter med den plantebaserede sektor i landbruget.
Vil du vide mere om muligheden for afsætning af konsumafgrøder til Hornsyld Købmandsgaard eller andre virksomheder, så kontakt Lotte Kristensen. 

Lotte Kristensen er ansat i SAGROs planteafdeling og beskæftiger sig med planteavl til konsumprodukter og den generelle plantebaserede udvikling.

Hun har en kandidatgrad i ”Jordbrug, natur og miljø” fra Aarhus Universitet, hvor hun har skrevet specialeafhandling om grøn bioraffinering af græsmarksafgrøder, med fokus på implementeringen og de miljømæssige effekter ved produktion af dansk protein.

Kontakt Lotte Kristensen på mail lok@sagro.dk eller tlf. 9629 6639.


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere