Det kræver et fokus at lykkes med ko og kalv sammen

Det virker måske som det letteste i verden at lade koen overtage som kalvepasser, for det er jo immervæk sådan, det sker i naturen. Det er da også en relativt nem og god måde at gøre tingene på – når alting først kører. Det fortæller Birgitte Kjemtrup Høyer, som er kvægrådgiver i ØkologiRådgivning Danmark. 

Hun er stor fortaler for, at ko og kalv skal tilbringe mere tid sammen – simpelthen på grund af fordelene – og hun rådgiver gerne økologer om de forskellige tilgange og muligheder på bedriften.

”Ko og kalv sammen giver nogle sundere kalve og en højere dyrevelfærd, når det kører. Det er nærmest uanset, om det er ammetante-system, ko og kalv eller en hybrid. Det giver nogle stærkere og mere robuste dyr – men det kræver virkelig et fokus,” siger hun og fortsætter:

”Vi kan jo ikke på samme måde måle, hvad kalven indtager, når den får mælken direkte fra yveret, og den er bare mere udsat for smitte, når den ikke er isoleret i en boks. Men sådan er livet jo, og har du et godt blik på dyret, er det altså en fordel.”

Kalven lærer mere

Et godt dyreliv ligger så tæt på det naturlige som muligt, og når produktionsmålene også er en faktor, er ko og kalv et godt kompromis. Kalven lærer nemlig en masse af at gå med koen og de andre dyr, og kalvene får langt hurtigere blik for at græsse, ligesom de lærer at indgå i en flok.

”Kalvene er bedre rustet til livet på denne måde, og vi kan se, at de bliver klogere og får nemmere ved at omstille sig til nye vaner end de kalve, som starter livet mere isoleret. Der er næsten kun fordele for dyret, men en dag skal de jo adskilles, og her er det klart, at afskeden nok er sværere for begge parter, når de har gået sammen. Men det gør det jo ikke mindre rigtigt at gøre,” fortæller Birgitte Kjemtrup Høyer. 

Hav blik for smitten

At kalven går med sin mor og får del i hendes rå- og overgangsmælk giver den bedre immunisering – men også klart flere smittekilder at forholde sig til. Det er faktisk her, at skoen trykker mest, forklarer Birgitte Kjemtrup Høyer, og hun understreger, at landmænd bør rådføre sig med rådgiver og dyrlæge, inden ammetante-systemer og lignende bliver søsat. 

”Du bør have et godt overblik over smittesituationen på bedriften. Både smittetryk og smitteveje, så du kan forholde til dig risici – eller helt fjerne dem. Salmonella og diarré er noget værre rod at få rundt i de her systemer. Omvendt er smittetrykket langt mindre på en græsmark en dejlig sommerdag, end det er i en stald, så det er også værd at tage med,” forklarer hun.

Gynger og karruseller 

Økonomien i systemet er svær at spå om, og der er meget stor forskel på bedrifterne. Men alt i alt viser erfaringerne, at regnestykket går lige op – eller tæt på – de fleste steder. Udgifterne ligger naturligvis på kalvens mælkeforbrug og ændrede arbejdsgange, men fordelene er også til at tage og føle på, beretter Birgitte Kjemtrup Høyer.

”Der går mindre arbejdstid med rengøring og bøvl med bokse, og der er færre udgifter til udstyr. Men den største gevinst ligger nok i den øgede tilvækst – som igen også giver mulighed for tidligere kælvningsalder,” slutter hun.