Udgivet d. 19-11-2026
På papiret er hestebønner og ærter et godt bud på, hvordan danske landmænd kan blive mere selvforsynende med protein. De skal ikke have tilført kvælstof, de gør jorden bedre for den næste afgrøde, og de er fri for GMO.
Alligevel er der færre og færre marker, hvor de kan få en plads, efter at den nye L5 gødskningslov har ændret regnestykket. Det oplever planterådgiver Eva Tine Nissen Engelbreth, som rådgiver landmænd om planlægningen af sædskiftet.
Forklaringen på, at hestebønner og ærter ikke behøver gødning er, at de selv kan fiksere kvælstof med hjælp fra knoldbakterier på rødderne, og derfor har de ikke brug for tilført kvælstof.
Hestebønner og ærter har også en god forfrugtsværdi. Dyrker landmanden f.eks. hvede efter ærter eller hestebønner, kan han få et pænt merudbytte, fordi der er samlet kvælstof op til den næste afgrøde. De kan også sanere for nogle sygdomme og bryde sædskiftet med korn efter korn.
Men det er netop deres evne til at optage kvælstof, der bliver et problem under L5.
«De er rigtig gode til selv at optage kvælstof, men til gengæld er der også en stor udvaskning efterfølgende, da de ikke kan udnytte det hele selv,» siger Eva Tine Nissen Engelbreth.
Kvoten for hele bedriften skal gå op
Udvaskningen får betydning, fordi bedriften har en samlet udledningskvote, og udledningskvoten skal holdes. Kommer der ærter eller hestebønner ind i regnestykket, kan udledningskvoten stige voldsomt.
Eva Tine Nissen Engelbreth har regnet på en bedrift, hvor det ville kræve store arealer med græs uden kvælstofnorm eller brak for at trække udledningen ned.
«Så kan de jo ikke dyrke noget på den jord. Der er problemer nok i forvejen uden ærter og hestebønner,» siger hun.
En af hendes egne kunder har i mange år dyrket en 2-3 hektar ærter ud af 30 hektar. Nu er der ikke plads til dem længere.
Der er også en praktisk udfordring med husdyrgødning. Hestebønner har ingen kvælstofkvote, og derfor kan landmanden ikke køre gylle ud på dem. I de pressede kystvandsoplande er det i forvejen svært at komme af med gyllen, og det gør det endnu sværere for en kvægbruger, der gerne vil have hestebønner med i sædskiftet.
Hvor stor betydning kystvandsoplandet har afhænger af retentionen og udledningsgrænsen. I marker med høj retention kan man forsøge at sætte proteinafgrøder i plan. Men også dér skal der typisk mere græs eller brak med for at få regnskabet til at gå op.
Landmændene undrer sig
Hos landmændene er der ikke så meget overraskelse som undren.
«De undrer sig over, at de ikke selv kan dyrke deres egne proteiner, for der er ikke ret mange steder, der er plads til hestebønner og ærter længere. Det er rigtig, rigtig ærgerligt,» siger Eva Tine Nissen Engelbreth.
Hun peger på, at L5 kun gælder i Danmark. I resten af EU kan landmændene dyrke proteinafgrøder uden de samme begrænsninger. Konsekvensen er, at de landmænd, der dropper afgrøderne, må købe protein udefra, og at det ofte bliver udenlandsk.
Tilmelding til nyhedsbrev