Hvordan reduceres skader fra kronvildt?

Udgivet d. 21-11-2019

Mere end 40 var mødt op for at høre om forvaltning og forebyggelse af kronvildtskader på afgrøderne hos SAGRO i Herning onsdag

Her fortalte hjortevildtskonsulent Mads Flinterup, Danmarks Jægerforbund om den viden og forskning, der ligger på området fra især Tyskland.

Han blev suppleret af vildtkonsulent Karsten Lund-Platz, Naturstyrelsen, der redegjorde for den danske lovgivning og de muligheder – og begrænsninger – den sætter for blandt andet jagt på kronvildt.

Et indlæg fra seniorforsker Hans Jeppe Hansen kom i sit indlæg ind på de mangeartede - og nogle gange modstridende – interesser, der ligger i eksempelvis vildtforvaltningen.

Dermed tog han hul på det sociale aspekt og de konflikter, der kan opstå – og hvad der kan løsne op for dem.

SAGROs natur- og vildtrådgiver Rasmus Filsø Løbner havde i sit indlæg skitseret og beregnet, hvordan forskellige afværgemidler kan nedbringe omkostningerne og skaderne fra kronvildt.

Se filmen med SAGROs forsøg med opsætning af midlertidigt strømhegn. Det reducerede skaderne fra vildt på en kartoffelmark med op mod 90 %.
- I mange tilfælde vil det let kunne betale sig at hegne større arealer ind, siger Rasmus Filsø Løbner.


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere