Kartoffeldag i kvælstoffets skygge

Tirsdag 25. august er en stor del af kartoffelbranchen samlet fra nær og fjern til den årlige Kartoffeldag, som SAGRO, KMC og Ytteborg afholder. Det er en smuk sensommerdag i Arnborg, og virkelig mange er dukket op til dagen. Over 400 – og noget flere end vanligt.

Om det er solskinnet, en tidlig høst, eller måske de kolossale forandringer, som ulmer i horisonten, der trækkes folk til, er svært at sige. Men her er ingen begravelsesstemning, og snakken går lystigt hen over kaffe og rundstykker.

”En ulykke kommer sjældent alene, og vi troede, at det værste handlede om vores skimmelmidler – men det bliver altså svært overhovedet at dyrke vores kartofler med kvælstofreguleringen,” siger Carl Heiselberg fra Danske Kartofler.

”Jeg tror, vi skal helt derud, hvor de regner på, hvor dyrt det her bliver, før der sker noget,” tilføjer han og slutter af med en opfordring til alle om at deltage på stormødet i Odense. Især som kartoffelavler er det vigtigt at vise flaget, insisterer han.

Herefter deler vi os op og går ud på posterne. De handler i år om bladplet og efterafgrøder, læggekartofler og læggetid, sorter – og så henholdsvis gødning og skimmel, som jo nok i høj grad er dér, branchens fremtid bliver afgjort. Derfor er fokus på de to her i reportagen.

Varsling, bladgødskning og stabile udbytter

På gødningsposten fortæller Malte Nybo Andersen fra SEGES Innovation om optimeret N-gødskning via varsling og bladgødskning. Jesper Kjelde fra SAGRO har til gengæld den utaknemmelige opgave at fortælle om konsekvenserne af kvælstofreguleringen og ikke mindst datagrundlaget, den bygger på.

Men på tredje år kører der altså lige nu forsøg med en mindre tildeling af fast gødning og en løbende tildeling af bladgødskning efter behov, hvilket Malte Nybo Andersen fortæller om. Der er nemlig ikke noget, der hedder plejer, når det kommer til kartoflernes N-behov.

N-optimum, som er dér, hvor du får mest ud af din gødning, svinger nemlig helt ekstremt fra år til år – og kan sagtens svinge med 75kg N/ha på ét år.

”Vi kan godt gødske klogere og mindre, uden at det koster på udbyttet. Det siger data os i hvert fald indtil videre, og vi forventer en bekræftelse på, at bladgødskning efter behov giver mindre udvaskning af N og mindre udledning af lattergas,” fortæller Malte og tilføjer:

”Vi skal turde bevæge os hen i den lave ende af optimumskurven af N-tildeling. Men det kan vi også med analyser og nye redskaber som droneteknologi.”

Netop analyser har været et vigtigt element i forsøgene, og her har henholdsvis Horiba- og planteanalyser fungeret som grundlag for at tildele N. Forsøgene viser dog også, at bladgødskning ikke kan redde situationen, hvis du tildeler for lidt gødning fra start. Her er cirka 25 procent den maksimale reduktion.

Når kvælstofhammeren kommer

Kartoffelekspert i SAGRO, Jesper Kjelde, gennemgår hurtigt kvælstofreguleringen i store træk. Retentionskort, de forskellige afgrøders udvaskning og de virkemidler, som ikke rykker alverden for kartoffelavlerne. Det er ikke opmuntrende, og der er en vis stemning af vantro over hele flokken.

”Men alt det her hviler på meget, meget spinkle datagrundlag, og vi håber, at vi med data i hånden kan få gjort op med nogle af de her forkerte beregninger. Vi har allerede fået reduceret beregningen af udvaskning fra stivelseskartofler med næsten en fjerdedel med målinger, men vi skal længere ned,” siger han og fortsætter:

”Der er ikke andre virkemidler end nedsat kvælstoftilførsel til kartoflerne, og med et dårligt fagligt funderet udvaskningsniveau bliver kartoffelerhvervet hårdt reguleret i den udledningsbasseret kvælstofregulering.”

Nye sorter og robuste systemer

Således opmuntret af kvælstofregulering, der ikke er fagligt funderet, går turen til skimmelposten, hvor der rent faktisk er godt nyt. Branchens afsked med fluazinam er nemlig ikke et farvel til kartoffeldyrkning. Det går den rette vej med skimmelkampen, og det går faktisk okay hurtigt.

Vi står blandt skimmelforsøgene, da Kristian Elkjær fra KMC tager ordet, og det er meget tydeligt på parcellerne, at der er stor forskel på, hvad planterne har fået tildelt. Sorterne er også forskellige, og også her er det tydeligt, at forudsætningerne er forskellige.

En ny sort som Aveline har undgået skimmel, mens sorter som Allstar og Ydun er hårdere ramt.

”Resistensgener virker – til de ikke gør mere,” fastslår Kristian Elkjær, før han fortæller om de fremskridt, der lige nu sker i forædlingen.

”Forædling bliver et virkelig vigtigt værktøj fremover, og udviklingen begynder at gå rigtig stærkt. Nye sorter skal selvfølgelig lige opformeres, men forædling og en blandingseffekt af midler er vejen frem,” fortsætter han.

Fællesskab og blandingsstrategier

Blandingseffekten er lige den anledning, Lars Bødker fra SEGES Innovation skal bruge, og han griber mikrofonen og gennemgår en række tests med skimmelmidler. Der er flere tests med gode effekter, når midlerne har været blandet.

Faktisk er det lykkes at lande under 0,3 procent skimmel indtil videre med fast dosering og en blanding helt uden CF3-midler. Altså de udskældte PFAS-midler.

”Blandingsstrategier er meget effektive, og det er positivt at bruge flere forskellige midler og sorter ad gangen. Men vi er nødt til at lave en fælles indsats, hvor vi alle fokuserer på, at der ikke opstår lommer med skimmel – og sporer, der muterer og spreder sig. Det skal være en fælles strategi,” forklarer Lars Bødker.

Herudover har Kartoffeldagen indlæg med sortspræsentation, læggekartofler, forberedelse og efterafgrøder. Efter frokost er der maskingennemgang med Morten Damsgaard fra AgriTech Media, før der bliver sagt tak for i år.