Kartofler, kvælstof og Den grønne trepart

Vi har sat kartoffelekspert og planterådgiver, Jesper Kjelde, stævne for at høre lidt om, hvad der rører sig i kartoffelland i forbindelse med de store dagsordener i landbruget. Lige nu ser kvælstofreguleringen hård ud – men det bør snart ændre sig i takt med korrekte data, fortæller Jesper Kjelde.

”I kartoffelbranchen forventes det ikke, at myndighederne holder ved den vurdering, der ligger til grund lige nu. Dataene er simpelthen for gamle, og kartofler optager langt mere kvælstof – og har derfor en langt mindre udvaskning, end de nuværende data siger,” fortæller han og fortsætter:

”Det kan vi dels se i forsøg – og så ved vi af erfaring, at det er en skidt idé at tildele kartofler mere kvælstof end nødvendigt. Ikke alene er det spild af penge – det går også ud over kvaliteten. Det har simpelthen en negativ effekt.”

Forsøgene viser et andet billede

En kartoffel er ikke bare en kartoffel, og der er stor forskel på typer, sorter og jorden, de bliver dyrket i. Især stivelseskartoflerne, der er en væsentlig og værdifuld afgrøde i Vestjylland, er tillagt en teoretisk udvaskning, som er svær at genkende i de forsøg, som branchen foretager. 

”Vi har N-min-målinger og knoldanalyser fra stivelsesbranchen, som viser et helt andet billede. Især af kartofler med en lang vækstsæson –
såsom stivelseskartofler – har en markant lavere udvaskning end det, de gamle data siger. Nu er der sat gang i en masse sugecelleforsøg, som skal give et mere sikkert datagrundlag,” fortæller
Jesper Kjelde.

Forhåbentlig en fin fremtid

Jesper Kjelde er noget så sjældent som en optimist i landbrugsfaget. Ikke fordi de nuværende udsigter er gode – men fordi det for ham næsten er utænkeligt, at de nuværende reguleringsudsigter vil blive til virkelighed. 

Det strider simpelthen mod faktiske data og den sunde fornuft, dét der er på bordet nu. 

”Vi har forventninger om, at stivelseskartofler og kartofler med lang vækstsæson kommer i kategori med vårbyg med efterafgrøder – altså braklægningspunktet. Der hører de til. Hvis ikke det sker, kigger vi ind i at skulle braklægge én hektar per hektar kartofler, og det har ingen gang på jord,” fortæller han.

Jesper Kjelde mener dog ikke, at kartoffelavlerne kan læne sig tilbage og fortsætte som altid – men han understreger, at det har de faktisk aldrig gjort.

”Kartoffelavlere er dygtige, dedikerede og præcise, og vi kommer fortsat til at kunne blive skarpere i tildelingen af næringsstoffer. Delte gødskninger og løbende vurderinger af behovet igennem vækstsæsonen bliver stadig en vigtigere del af fagligheden,” fortæller han.

Gør, hvad du kan

Den grønne trepart og kvælstofaftalen er naturligvis også noget, der fylder godt i bevidstheden hos kartoffelavlerne, og mens der i nogle vandoplande er meldt dobbelt så mange kollektive virkemidler ind, som behovet siger, er det stadig svært andre steder. 

Jesper Kjelde opfordrer til, at der kommer flest mulige kollektive virkemidler i spil – og så er efterafgrøder altid et vigtigt håndtag, selvom det kan være svært med kartofler, timing og kreditering af effekten.

”Med kartofler med en kort vækstsæson, som spise- og tidlige pulverkartofler, er det muligt at få etableret en efterafgrøde inden 20. august. Det er naturligvis ærgerligt, når så stor en del af produktionen er stivelseskartofler, og det ville selvfølgelig være rart, hvis senere etablerede efterafgrøder en dag tæller med i regnskabet,” fortæller han.