Farmsupport sikrer mere tid til det, du brænder for

Udgivet d. 03-09-2026

Kontorarbejde, dokumentation og administrative opgaver er en del af hverdagen på enhver landbrugsbedrift. Men det er ikke nødvendigvis dér, tiden og interessen ligger.

Med Farmsupport kan du få hjælp til de administrative opgaver – af medarbejdere, der selv har en landbrugsfaglig baggrund og derfor forstår hverdagen på en bedrift.

Farmsupport er i dag fire medarbejdere, som hjælper landmænd med alt fra økonomistyring og indberetninger til HR-opgaver og dokumentation. Hjælpen kan være fast hver uge, hver 14. dag eller lige præcis, når bunken på skrivebordet vokser.

 

Mere tid til driften

Når Farmsupport tager sig af kontorarbejdet, frigiver det tid til det, der skaber værdi på bedriften.

Det kan for eksempel være:

  • Økonomistyring og administrative opgaver
  • Indberetninger, ajourføring af APV og sprøjtejournaler
  • Medicinregnskab og anden dokumentation
  • Jobopslag, rekruttering og mindre HR-opgaver
  • Forberedelse til kontrol fra f.eks. Fødevarestyrelsen, Arla, Datatilsynet, Arbejdstilsynet m.fl.
  • Praktisk hjælp til de administrative opgaver, der ellers bliver skubbet til side

Farmsupport kan arbejde både på gården og på afstand – alt efter hvad der passer bedst til den enkelte bedrift.

 

Landbrugsfaglighed gør en forskel

En vigtig forskel på Farmsupport og traditionel administrativ hjælp er, at medarbejderne kommer med en landbrugsfaglig baggrund.

Det betyder, at de ikke bare kan håndtere et regneark eller en indberetning. De forstår også den virkelighed og de arbejdsgange, som opgaverne indgår i.

Det oplever Farmsupporter Janni Veedfald ofte, når hun møder nye kunder.

“Mange bliver faktisk overraskede over, hvor mange forskellige opgaver vi kan hjælpe med. De tror måske, at vi primært tager os af økonomistyring, men vores faglige baggrund gør, at vi kan løse meget mere end det.”

Og netop bredden er en af styrkerne.

“Vi kommer jo ikke bare ind som et par ekstra hænder til kontorarbejdet. Vi kan forstå bedriften og tale med landmanden om de ting, der fylder i hverdagen. Det giver en helt anden form for hjælp.”

 

Fra den lille opgave til den store bunke

Behovet for hjælp er forskelligt fra bedrift til bedrift. Nogle har brug for en fast hånd på kontoret hver uge. Andre har primært brug for hjælp i perioder, hvor opgaverne hober sig op.

Derfor er der heller ikke nogen fast model.

Farmsupport kan kobles på bedriften fast hver uge, hver 14. dag eller efter behov.

Det kan være hjælp til at få styr på bilag og betalinger – eller til at få ajourført APV, sprøjtejournaler og medicinregnskab. Det kan også være hjælp til et jobopslag, rekruttering eller andre mindre HR-opgaver.

 

En del af SAGROs faglige fællesskab

Som Farmsupporter står man heller ikke alene med opgaverne. Når der opstår spørgsmål, eller en opgave kræver særlig faglig viden, er SAGROs øvrige specialister lige ved hånden.

Det betyder, at Farmsupport kan være den praktiske forlængede arm ind i SAGROs mange fagligheder.

For landmanden er målet enkelt:

Mindre tid ved skrivebordet. Mere tid til bedriften – og det, du brænder for.

Har du også en bunke kontorarbejde, der vokser? Så kan Farmsupport hjælpe dig med at få den ned i størrelse.

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Malene Rathleff Kring Simonsen Malene Rathleff Kring Simonsen Teamleder, Farmsupport 76 60 21 76 20 45 03 51

Kontakt os

Helena Uldall Nielsen-Grøn Helena Uldall Nielsen-Grøn Farmcontroller 76 60 23 84 23 34 55 58

Kontakt os

Marie Luise Neimann Marie Luise Neimann Farmcontroller 96296687 20517106

Kontakt os

Janni Veedfald Janni Veedfald Farmcontroller 96296685 22188604


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere