Landbrug i hørebøfferne

Udgivet d. 04-09-2021

Podcast-serien Planteavlerne er radio for dig!

Nu er den her! Podcastserien, der er om og for landmænd, der er nysgerrige og går op i alt det, der sker i marken.

SAGROs planterådgiver, Finn Poulsen, er den gennemgående figur i en ny serie, som folkene bag Landbrugspodcasten sender ugentligt frem til udgangen af november. 

Serien hedder Planteavlerne, og i afsnit på ca. 30 minutter bliver forskellige temaer behandlet, som regel med en relevant gæst i studiet. 

Udsendelserne er meget lytteværdige og gode at få forstand af. Programmerne er båret af rappe replikker og den gode stemning mellem Finn Poulsen og de to programværter, Anders Nøhr Lau og Mads Ebdrup Mortensen.

Ved redaktionens slutning er der sendt foreløbig 7 afsnit af serien.

 


Bag LandbrugsPodcasten står Anders Nøhr Lau, der er agrarøkonom og jordbrugsteknolog. Han er også manden bag flere populære, landbrugsrelevante Facebookgrupper, som for eksempel Malkekvæg. I 2020 begyndte han sammen med vennen Mads at producere podcasts, der finansieres via firmasponsorater.

Anders Nøhr Lau understreger, at der ikke er tale om traditionel annoncefinansiering. Reklamespots, og direkte tilbuds- og salgsannoncer er bandlyst. Tidligere har DeLaval sponsoreret en serie om malkekøer, kaldet Kløerne i køerne. SAGRO sponsorerer Planteavlerne.

- Et sponsorerende firma får lov til at vise, at de ved en masse, og det er den videndeling, der er vores mission, forklarer han.

LandbrugsPodcasten oplyser, at de har 4.000 ugentlige afspilninger af deres udsendelser.

Serien Planteavlerne har øget interessen for platformen, og foreløbig har seriens afsnit haft 5.000 afspilninger alene på Spotify.

 

 

 

 

Klik her og lyt til Planteavlerne

Du kan også finde og følge Planteavlerne der, hvor du henter dine podcasts.

Hør Finn Poulsen, planterådgiver, folde sig ud i Planteavlerne


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere