Udgivet d. 07-09-2026
Kartoffelekspert i SAGRO, Jesper Kjelde, kommer med en opsang og en opfordring til dem, der har kartoflernes skæbne i deres hænder: Gør det ordentligt, og gør det hurtigt.
Af Jesper Kjelde, planterådgiver og kartoffelspecialist.
Kartofler fjerner stort set den mængde kvælstof, der tildeles dem. Tildeler du en større mængde, medfører det en dårlige kvalitet. Derfor har landmændene igennem rigtig mange år øvet sig - og øver sig stadigvæk - i at tildele den optimale kvælstofmængde, ligesom så mange andre indsatser i marken. Hverken for meget eller for lidt, da det både har miljø- og økonomiske konsekvenser.
Det er sket to gange, allerede inden forventet igangsætning af verdens største eksperiment på kvælstofregulering, at kartoffelbranchen er mødt med grove fejl i udvaskningsdata.
Første gang blev kartofler indsat i kategori med høj udvaskning på ca. 120 kg N/ha på sandjord med stor nedbørsmængde. Baggrunden var data tilbage fra 1990’erne uden ret meget anvendelig dokumentation i forhold kartoflers dyrkningsmåde.
Nu er det så anden gang med fejl, for der er anvendt data fra LOOP-moniteringen, som er et grundvandsovervågningsprogram. Data er dannet på baggrund af 13 meget usammenhængende moniteringer, hvoraf alene fire er på stivelseskartofler. To af stederne er monteringerne så upræcise, at de er erklæret uegnet. Alligevel har de indgået i baggrundsdata, hvor kartofler skulle udlede 91 kg N/ha.
Branchens egne tal viser en meget lavere udvaskning.
Data har stor indvirkning på, hvad der kommer ud af dét, der kaldes verdens bedste model, og når udvaskningsdata bliver blandet sammen med usikre data på retentionskortet, frygter jeg en ikke-faglig funderet regulering for kartoffelerhvervet.
Dette kan få utilsigtede konsekvenser og ændre driften uden miljømæssig effekt. Kartoffelavlere tvinges til at ændre driften, og de kan få store økonomiske tab - uden at være sikker på baggrunden for reguleringen.
Lige nu er landmand et godt stykke inde i planlægningen af 2027-avlen. Det puslespil er enormt, og det dækker stort set alle forhold omkring planteavlen, markplanlægning, vintersæd, læggemateriale, disponering af gødning, plantebeskyttelse, maskiner, leveringsretter/kontrakter, mandskab og mange andre store overvejelser. Men hvordan planlægger vi året, når vi ikke kender vilkårene endnu?
Jeg håber virkelig, at den nuværende evaluering af kvælstofdata giver anledning til en kritisk gennemgang af forholdende og klarhed over vilkårene, så erhvervet reguleres korrekt fra start og kan få begyndt planlægningen.
Tilmelding til nyhedsbrev
