Cool køer yder bedst

Udgivet d. 13-08-2020

Gode råd i varmen

Der er kø ved strandene og varme køer i staldene i disse dage.

Det er er vigtigt, at køerne behandles, så de er mest muligt "cool" - da varmestress betyder meget på ydelsen.

Her følger 5 gode råd om, hvordan du undgår eller reducerer varmestress.

1. Køl køerne ned med luft og vand

Du kan forbedre afkøling af køerne ved at øge luftcirkulationen i stalden og ved overbrusning af køerne med vand.

Måske har du allerede sat ventilatorer op - men sidder de fortsat rigtigt?

Som minimum skal de kunne lave god luftcirkulation på steder, hvor køerne kan komme til at stå tæt – fx opsamlingspladsen og ved gangarealet bag foderbordet.

Tjek, om de stadig hænger, så luften primært blæses hen her.

Tjek også, om trådnettet rundt om propellerne er blevet meget beskidte. I så fald bør de renses, så luften kan passere frit både til og fra ventilatoren.

Det samme gælder, hvis du har en stald med net i siderne. Så bør nettet støves af. Luftindstrømningen falder hurtigt, hvis nettet flere steder er delvist lukket af støv eller skidt.

Overvej, at opsætte overbrusningsanlæg eller lignende for at undgå varmestress. De kan med fordel sættes op i tilknytning til ventilatorerne, så der kan blæses koldt, vandforstøvet luft ned over køerne. Det forbedrer kølingen af køerne markant, som det ses på figuren.

Læs også Farmtesten: Højtrykskøling i kvægstalde

2. Sørg for rigeligt med koldt vand

Gå også drikkekarrene eller -kopperne efter og sørg for at vand-flowet er tilstrækkeligt til at kunne dække alle køers behov for vand, selv på de varmeste dage, hvor risikoen for varmestress er størst.

Er der tilstrækkelig plads ved drikkekarrene? Der skal være mindst 10 cm vandkar pr. ko. Ellers så overvej om der kan opsættes ekstra vandkar, og gerne ved udgangen fra malkestalden, så ingen køer skal vente på at få slukket tørsten.

3. Afskærm lysplader i taget

Er der områder i køernes område i stalden hvor lysindfaldet fra lyspladerne i taget kan være meget intenst? Fx ned i kælvningsbokse eller sygebokse?

To kvadratmeter lysplade giver på en varm sommerdag lige så meget varme, som en ko producerer. Her kan lyspladerne med fordel afskærmes ved at hæfte fx lystæt, hvidt plast på åsene ved lyspladerne, så der gives mere skygge i boksene.

Endelig er der jo den dyre løsning med isoleret tag, som kan overvejes, hvis fx stalden i forvejen skal gennemgå en større renovering.

4. Optimer underlaget

Overvej også, om eventuel dybstrøelse kan udskiftes med sand. Dybstrøelse afgiver i sig selv meget varme, men sand virker afkølende på de varme dage. Husk dog, at sand ikke kan ”bære” så mange køer pr. areal som dybstrøelse, så antal kvadratmeter pr. ko skal øges væsentligt. Er det ikke muligt, så reducer risikoen for varmestress ved at skifte dybstrøelsesmåtten forud for en meget varm periode.

5. Reducer koantallet på opsamlingspladsen

Når varmen kommer, så vær ekstra opmærksom på at undgå at holde køerne tæt sammen.

Antallet af køer, der er på opsamlingspladsen samtidigt bør mindskes og ved foderbordet skal man være ekstra opmærksom på at der altid er frisk og appetitligt foder, så køerne ikke stimler sammen ved udfodring. Det gælder især i stalde med reduceret foderbord.

Se flere gode råd om at undgå varmestress hos køerne - fx kreative og simple løsninger til overbrusning i denne video  


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere