Da klokken var 10, væltede det nærmest ind med gæster

Udgivet d. 21-09-2025

Det lokkede også TV Midtvest til at komme forbi Søndertoft. Og mere end 2.200 dukke op.

På næsten samtlige gårde i SAGRO-land var der udsolgt af de gratis billetter til Åbent Landbrug. Og hvis du var så heldig at komme forbi Søndertoft, kunne du fra starten mærke interessen. Hele 1.300 var blevet talt, og dette vel at mærke allerede kl. 10:30 – og i alt dukkede mere end 2.200 op.

- Det er fantastisk, at vi år efter år kan samle så mange mennesker. Samfundskontakt er helt centralt for os, og næsten alle har en holdning til vores erhverv. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt har set produktionen på nært hold, så man har en bedre forståelse af, hvordan mælk, ost og bacon bliver til, siger Leif Hølledig Nørgaard, der er formand for Herning-Ikast Landboforening – en af SAGRO’s i alt fire ejerforeninger.

De mange fremmødte kunne også få en lang række smagsprøver – bl.a. friskstegte vildtfrikadeller fra den lokale jægerforening, og f.eks. yoghurt og forskellige oste fra Arla.

Og det hele skete i en ramme, der blev leveret af parret Anni og Thomas, der driver en økologisk mælkeproduktion lidt uden for Aulum.

- Og det skal de have en meget stor tak for. Der ligger utroligt meget arbejde i forberede så meget, som de har gjort, pointerede Leif Hølledig Nørgaard.

Politiker-samarbejde

Dagen bød også på en særlig rundtur for flere fremtrædende lokalpolitikere, som stiller op til næste byrådsvalg i både Herning og Ikast-Brande Kommuner. Her kunne de stille spørgsmål om alt fra udtagning af lavbundsjord til Arla-point og praktikpladser.

- Vi har et rigtig godt samarbejde lokalt, og vi lægger meget vægt på at have en dialog med alle partier. Vi er generelt gode til at finde løsninger på udfordringer sammen, og i dag var oplagt at invitere inden for til en god og længere snak om f.eks. lokal trepart og landbruget som arbejdsplads – også for de unge, siger Leif Hølledig Nørgaard.

Den oplevelse blev til fulde delt af John Thomsen, der er byrådsmedlem i Herning Kommune for Venstre.

- Vi har et supergodt samarbejde med landbrugets repræsentanter her i kommunen. Og så er det bare utroligt givende at komme ud og se landbruget i praksis og høre om, hvad der rør sig. Når vi har tid til de her uformelle snakke, forstår vi bare hinanden bedre. Og det giver løsninger i praksis, siger John Thomsen.

I galleriet nedenfor kan du se lidt fotos fra dagen. 

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Tove Thoustrup Tove Thoustrup Politisk rådgiver 96296911


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere