Udgivet d. 30-10-2026
Når vejret skifter om efteråret, kan kalve, der har trivedes fint, pludselig få diarré og lungebetændelse.
Kvægrådgiver Birgitte Kjemtrup Høyer fra ØkologiRådgivning Danmark peger på de ting, der gør størst forskel, fra sommerens varme og råmælken til strøelsen og mælkemængden.
Landmændene kender mønstret. Det går godt ude ved kalvene, og så vender vejret.
“Landmændene synes, det går godt, og så skifter vejret. Pludselig ser de mere diarré, måske lungebetændelse og i værste fald dødsfald” siger Birgitte Kjemtrup Høyer.
Der er flere ting i spil på samme tid. Mange steder er der stadig fluer, der flytter smitstoffer rundt, og det fugtige vejr danner god grobund for bakterier og virus. Dertil kommer temperaturen, som kan svinge meget fra dag til dag.
“Den ene dag er der 15 til 18 grader, og kalvene har det fint. Dagen efter er der kun 7 til 10 grader, og så bliver det svært at holde varmen, hvis man ikke følger med i strøelsen og i nogle tilfælde lægger en frakke på,” siger hun.
Sommerens varme følger med kalven
Birgitte Kjemtrup Høyer understreger, at alle årstider byder på udfordringer med kalvene. Men der er en særlig faktor for dem, der bliver født i efteråret, nemlig om koen har haft det for varmt, mens hun var drægtig.
“Har moren haft varmestress under drægtigheden, kan det svække kalvens immunforsvar og vækst. Kalven bliver ofte lidt mindre, end den plejer at være,” forklarer hun.
Varmen går også ud over råmælken, som er kalvens vigtigste beskyttelse.
“Står koen og har det varmt, bliver hendes råmælk dårligere, end hvis vi havde fjernet de faktorer omkring hende,” siger rådgiveren.
Det kan landmanden til en vis grad gøre noget ved. Hvor længe koen er gold, hvilket foder hun får, og om hun har adgang til skygge når hun er ude, eller god ventilation, når hun er inde, har betydning for både kalven og råmælken.
Råmælken skal hurtigt ind
Traditionelt har anbefalingen været 4 liter råmælk eller 10 procent af kalvens vægt inden for de første 6 timer. Birgitte Kjemtrup Høyer peger på, at nyere forskning viser, at det kan betale sig at dele mængden op.
“Giver man 3 liter ”førstegangs” råmælk, når kalven er 1 til 3 timer gammel, og 3 liter ”førstegangs” råmælk igen inden for de første 12 timer, bliver den faktisk bedre immuniseret, end hvis den får 4 liter på én gang,” siger hun.
Det stiller ekstra krav til råmælksbanken. Det er ifølge hende noget, de fleste allerede har. Men går man i gang med to portioner førstegangs råmælk pr. kalv, kræver det selvfølgelig mere plads i fryseren, og mere mælk fra de nykælvede køer. Det skal man have for øje, så man kan tilgodese sine nykælvere.
Hun anbefaler også at have øje for overgangsmælken, som er mælken fra 2. til 4. malkning. Den booster ikke kalvens eget immunforsvar, sådan som råmælken gør, men den giver ekstra protein og fedt og hjælper tarmen med at modne.
“Overgangsmælken virker lokalt i kalvens tarm, hvor mors immunforsvar hjælper direkte inde i tarmen med at bekæmpe de skadelige vira og mikrober,” siger hun.
Et leje, du selv kunne sidde i
Når kulden kommer, handler det om at holde kalven tør og varm. Kalvens optimale temperatur ligger ifølge Birgitte Kjemtrup Høyer mellem 10 og 20 grader. Kommer temperaturen under det, bruger kalven mere energi på at holde varmen end på at vokse.
Hendes test for et godt leje er enkel.
“Lejet skal være så tørt, at du kan sætte dig i halmen i dine hvide underbukser og læse avis. Og der skal være så meget halm, at du ikke kan se kalvens ben, når den ligger ned. Kan du se dem, har du for lidt strøelse,” siger hun.
Timingen har også betydning. Lejet skal være tørt lige inden, der strøs, for ellers hjælper det ikke meget, at kalven ligger og bliver våd i løbet af natten. Er det stadig for koldt, kan en frakke eller et dækken give den sidste hjælp til de helt små kalve.
Renlighed hører også med. “Det skal være lige så rent, som hvis det var til din baby,” siger rådgiveren.
Frisk luft uden træk
Når det gælder luft og træk, ser Birgitte Kjemtrup Høyer ingen standardfejl, der går igen. Staldene er bygget forskelligt og retningen, portene og vinden betyder meget for, hvordan luften bevæger sig. Derfor opfordrer hun landmanden til selv måle nede i kalvehøjde.
“Sæt dig ind i boksen hos kalvene og tænd en lighter, så kan du se, hvor meget luften bevæger sig. Samtidig kan du mærke den luft, kalven indånder, når du selv sidder der,” siger hun.
Er der mange lungebetændelser i en stald, kan et kalveskjul måske hjælpe, hvor kalvene kan ligge ind under, så den kolde luft ikke falder ned på dem. Hun anbefaler et skjul af rionet med halm ovenpå, så fugten kan bevæge sig opad. Men luften i skjulet kan også blive dårlig.
“Det er noget, man må prøve sig frem med,” siger hun.
Ammoniak er et andet punkt. Ligger kalvene oven på en varm måtte af gammel gødning, kræver det rigeligt med strøelse, så de ikke ligger i ammoniakdampe.
Mere mælk, når det bliver koldt
Falder temperaturen til under 5 til 10 grader, skal kalvene have både frakke og mere mælk. Energiunderskud går nemlig ud over immunforsvaret.
“Kommer vi i energiunderskud, uanset om vi er mennesker, heste eller kalve, bliver immunforsvaret presset, og så er det sværere at holde sig rask,” siger Birgitte Kjemtrup Høyer.
Kalvene skal have mælk to gange i døgnet som minimum. Har man svært ved at få kalvene til at drikke så meget, kan man tilføje en fodring midt på dagen.
Mange giver nu kalvene 10 liter mælk dagligt fra de er cirka en uge og frem til de er omkring en måned. Nogle få holder stadig fast i 7 til 8 liter.
“Kan vi få kalvene til at drikke 10 liter og gerne 11 til de store i løbet af den første måned, har de langt større chance for at holde sig sunde og raske og vokse, end hvis de kun får 7 til 8 liter om dagen,” siger hun.
Når nogle alligevel holder fast i de lavere mængder, skyldes det ifølge rådgiveren tradition og økonomi. “Det er en udgift at give dem mere mælk,” siger hun. Men hun oplever, at flere og flere er villige til at give kalvene det, de skal bruge.
Det kommer an på dem, der passer dem
Om kalvene går i hytter eller i stald, er der ikke et enkelt rigtigt svar. Hytter giver masser af frisk luft, men kan blive til sjap i regnvejr. I stalden er det lettere at holde tørt, men her kan luftskiftet være en udfordring.
“Det afhænger af, om dem, der passer kalvene, formår at holde rent, pænt og tørt omkring dem,” siger Birgitte Kjemtrup Høyer.
Tilmelding til nyhedsbrev
