Udgivet d. 30-10-2026
Det milde og våde efterårsvejr har sat sit præg på markerne i Vestjylland. Lusene er fortsat aktive i vintersæden, kraftig regn har givet problemer med fremspiringen flere steder, og fristerne for udfasede planteværnsmidler nærmer sig.
Der er derfor flere opgaver, som kræver opmærksomhed netop nu. Vintersæden skal kontrolleres for lus, manganbehovet skal vurderes på de tidligt såede marker, og jordens bæreevne skal afgøre, hvornår det er forsvarligt at køre i marken.
Samtidig er det tid til at gøre status over grovfoderet, få de sidste afgrøder i hus og forberede sig på den nye kvælstofregulering, der træder i kraft ved årsskiftet.
Gå vintersædsmarkerne igennem, også selvom du allerede har sprøjtet. Lusene er udbredte i år, og de milde temperaturer betyder, at de fortsat kan være aktive. Finder du lus på 2-3 procent af planterne, bør du vurdere behovet for behandling for at begrænse risikoen for havrerødsot. De tidligst såede marker er særligt relevante at holde øje med.
Kornbladlus kan overleve en del frost, så de første kolde nætter er ikke nødvendigvis nok til at fjerne risikoen. Fortsæt derfor markkontrollen, så længe forholdene giver grund til det. Udvalget af insektmidler er desuden mindre end tidligere.
Tal med din planterådgiver om den aktuelle risiko, mulighederne for behandling og valget af et godkendt middel, der passer til marken.
Fra tre- til firebladstadiet begynder vintersæden for alvor at have gavn af mangan. Det gælder især tidligt såede marker og nykalkede arealer, hvor risikoen for manganmangel kan være større. Vurder afgrødernes udvikling og behov, og planlæg indsatsen, så du kan handle, når tidspunktet er rigtigt. Gentag mangansprøjtning efter behov, men pas dog på nattefrost og der bør gå 2-3 dage inden nattefrost. De sent såede marker er muligvis endnu ikke klar til behandling. Det våde efterår stiller dog krav til timingen. Kør ikke i marken, hvis jorden ikke kan bære, og undgå at skabe strukturskader i forsøget på at få arbejdet overstået.
På marker, der blev sået lige før de store regnskyl, er fremspiringen flere steder dårlig. Nogle frø er gået til i den våde jord, og det kan blive nødvendigt at udbedre dele af markerne til foråret. Det er som regel bedst at vente med at reparere de dårligt etablerede marker. Når jorden er meget våd, kan yderligere bearbejdning give nye problemer og forringe jordstrukturen. Følg udviklingen i markerne hen over vinteren, og vurder til foråret, om afgrøden er tæt og ensartet nok til at give et tilfredsstillende udbytte, eller om der er behov for at etablere dele af marken på ny.
Flere planteværnsmidler står over for udfasning, og det er vigtigt at få overblik over lageret og de gældende frister.
Fristerne skal overholdes, men det er ikke i sig selv en grund til at behandle en mark. En eventuel anvendelse skal være fagligt begrundet og ske inden for produktets godkendelse og anvendelsesvilkår. Rester, der ikke længere må opbevares, skal afleveres efter de gældende regler.
Brug samtidig efteråret til at lægge strategien for 2027 sammen med din rådgiver. Når flere kendte midler udgår, kan det få betydning for ukrudtsbekæmpelsen i blandt andet hvede, vårbyg og kartofler.
Efterafgrøder må som udgangspunkt destrueres fra 20. oktober, men der gælder særlige regler for blandt andet udlæg i majs og blandinger med kvælstoffikserende arter. Det er derfor vigtigt at kontrollere, hvilke regler der gælder for netop dine arealer og den ordning, de indgår i.
På visse arealer kan der desuden være krav om at bevare jorddækket efter nedvisning. Det betyder, at en efterafgrøde godt kan nedvisnes, uden at planteresterne fjernes, mens jordbearbejdningen må vente. Reglerne afhænger blandt andet af jordtype og støtteordning, så få afklaret kravene, inden du går i gang.
Er der ikke problemer med rodukrudt, er der ikke nødvendigvis nogen grund til at nedvisne efterafgrøden, blot fordi kalenderen tillader det.
Har du derimod kvik i marken, kan efteråret være et godt tidspunkt at bekæmpe ukrudtet på. Effekten afhænger blandt andet af kvikkens vækst, vejret og behandlingsforholdene. Følg produktets godkendelse og doseringsvejledning, og få rådgivning om den rette strategi.
Hvor black spot kan konstateres i kolbemajsen bør høsten overstås snarest. Det samme gælder det sidste slæt græs. Der kan stadig være foder at hente, men de våde perioder kan gøre det stadig vanskeligere at komme i marken. Vurder derfor både foderværdien, jordforholdene og risikoen ved at vente. Ved meget sen slæt bør stubhøjden ikke være for lav på grund af overvintringsevnen.
Den tørre sommer har givet forskelle mellem vandede og uvandede marker. Derfor er det ekstra vigtigt at gøre status over grovfoderbeholdningen og det forventede forbrug gennem vinteren.
Er der risiko for foderunderskud, så tag fat i din rådgiver i god tid. Sammen kan I vurdere behovet og lægge en plan, inden situationen bliver akut.
I kartoffelmarkerne afhænger timingen fortsat af sort, skindfasthed og jordforhold. Hvor kartoflerne er klar til optagning, kan arbejdet fortsætte, hvis forholdene tillader det. Andre steder kan det være nødvendigt at vente.
Våd jord øger risikoen for knoldskader og kan give udfordringer med lagerholdbarheden. Følg derfor både afgrødens udvikling og vejrudsigten, og undgå at forcere optagningen, hvis jordforholdene er for dårlige.
Satellitkontrollen kan føre til, at du bliver bedt om at dokumentere forholdene på dine marker. Hvis du modtager et høringsbrev, er det vigtigt at reagere inden for den angivne frist.
Billeder kan efter de gældende anvisninger indsendes via appen Jordbrugsfoto. Er du i tvivl om dokumentationen eller om reglerne for efterafgrøderne, kan din rådgiver hjælpe med at afklare, hvad du skal gøre.
Fra 1. januar 2027 træder den nye udledningsbaserede markregulering i kraft. Det er en god idé allerede nu at undersøge, hvad reguleringen betyder for din bedrift og den kommende markplan.
Tal med din rådgiver om, hvordan de nye rammer kan påvirke afgrødevalg og planlægning.
Brug samtidig efteråret til at få afsluttet gødningsregnskab og sprøjtejournal for 2026. En gennemgang inden indberetning kan være med til at fange fejl og mangler, inden de giver administrativt besvær.
Det våde efterår har gjort nogle markarbejder vanskeligere, og den tørre sommer har givet forskelle i grovfoderproduktionen. Derfor er det vigtigt at prioritere de opgaver, der har størst betydning for afgrøderne og den kommende sæson.
Begynd med at kontrollere vintersæden for lus, vurder manganbehovet, og vær tilbageholdende med at køre på våd jord. Få derefter styr på planteværnsmidlernes frister, efterafgrødernes regler og bedriftens grovfoderstatus.
Med en målrettet indsats og en god plan for vinteren og foråret står du bedre rustet til den kommende vækstsæson.
Tilmelding til nyhedsbrev
