En afgræsningssæson i mælkeprisernes tegn

Vi er samlet cirka 25 mand på Lille Tanghusgaard i Hinge et par kilometer fra Kjellerup – og anledningen er en status på årets afgræsningssæson i ØkologiRådgivning Danmarks Eliteafgræsning-program. Har man været med før, er de fleste ansigter kendte, for der er rigtig mange gengangere her på programmets niende år.

Én gang eliteafgræsser, fristes man til at sige – og tidligere har de kontante fordele ved højt græsindtag også været tydelige på bundlinjen her til slut på sæsonen. I år er tingene dog lidt anderledes, og det skyldes naturligvis de historisk høje mælkeafregninger. De har nærmest, hvis ikke fuldkommen, fjernet motivationen for at spare på tilskudsfoderet – men det vender vi tilbage til.

Først byder Morten Vestergaard velkommen til gården, som han overtog fra sine forældre – gennem en forpagtning via Den økologiske jordbrugsfond – for ret præcist fire år siden.

”Vi har i dag 150 jerseykøer og to robotter, vi har reduceret antallet af køer, i forhold til da jeg overtog, for at fokusere på selvforsyning og robusthed i forhold til de krav, der rammer os,” forklarer han.

I selvforsyningen spiller Eliteafgræsningen en betydelig rolle – og det har været et godt græs-år.

Men det kommer vi til, ligesom vi skal høre fra Thises administrerende direktør, Per Godsk Nielsen.

Et dybere kendskab til de enkelte marker

Erik Andersen fra ØkologiRådgivning Danmark lægger ud med en status fra årets græssæson – som faktisk har været god. De fleste landmænd udnyttede det gode tidlige forår til at få bragt husdyrgødningen ud, og dét, sammen med det flotte vejr, har givet en god græssæson, fortæller han.

”Det er lidt sjovt, når vi sammenligner os med vores konventionelle rådgiverkollegaer. Vi nørder græs i en helt ekstrem grad, mens de forholder sig til temperaturen på majs. Men det betyder virkelig noget, at vi gennem hele sæsonen har de her græsanalyser at forholde os til,” siger Erik Andersen.

Ifølge ham er det essentielt med konkret viden om græsset lige nu og her - og det bliver kun endnu vigtigere fremover. En græsmark er nemlig ikke bare en græsmark – og har nok ret beset aldrig været det – og med fremtidens tilskudsordninger og blandinger er det endnu vigtigere at vide, hvad der faktisk er til rådighed i marken.

”I kommer simpelthen til at skulle bruge den her endnu mere i fremtiden,” fastslår han og fremviser en plademåler.

”I skal have en rutine med at komme rundt på alle jeres afgræsningsmarker med meget jævne mellemrum, så I præcist ved, hvad folden har af foder,” tilføjer han.

Et rekordår på alle måder

Hans Lund, Eliteafgræsningens anden fadder, tager nu ordet og fremlægger sæsonens resultater – og de er gode. Der er højere græsoptag end sidste år, markerne har de samme udbytter, og køerne har ydet godt to procent mere end forventet i gennemsnit.

”I er blevet meget bedre til at give jeres græsmarker hviletid, og vi kan se på tallene, at I udnytter dem langt bedre i snit. Det er virkelig tydeligt at se, hvad det betyder for tallene, når fotosyntesen får bedre betingelser,” forklarer han og fortsætter:

”I år har vi dog ikke haft den samme sammenhæng mellem højt græsoptag og højt restbeløb, for de her mælkepriser har vendt op og ned på alt. Men det står stadig mejslet i sten, at jo højere græsoptaget er, desto lavere er foderprisen.”

Thise: Både tunge skyer og lysere tider i horisonten

Nu tager Thises direktør, Per Godsk Nielsen, ordet. Han lægger ud med at referere til et nyligt møde med trepartsminister Jeppe Bruus (S), hvor græs igen og igen blev omtalt som både virkemiddel og vidundermiddel. Noget, som i dén grad glæder Per Godsk Nielsen – især i lyset af økologiens og græssets forsvindende lidt fokus i Den grønne trepart.

”Det var dejligt at få med, for økologi og græs er uadskillelige,” siger han og bevæger sig over forbrugertrends og efterspørgsel.

Han mener, at stemningen er ved at vende for økologien, og at nuancerne i forhold til køer og klima bliver mere tydelige blandt forbrugerne. Det er nemlig langt fra så entydigt problematisk som tidligere fremlagt, og både forbrugere og politikere ønsker mere økologi fremover.

”Der bliver hård kamp om landbrugsarealerne, og vi skal tale vores sag. Men vi har nogle gode svar på mange af landbrugets problemer, både med natur, biodiversitet, multifunktionalitet, rent drikkevand og den nye dagsorden om fødevaresikkerhed og selvforsyning. Men vi er oppe imod stærke kræfter,” siger han.

Den svære spådom om mælkepriserne

Der hersker et udpræget ønske i lokalet om at få svesken på disken; hvad med mælkepriserne?

Per lægger ud med at sige, at han hellere vil spå om julevejret end mælkepriserne til den tid. Mælkepriserne er nemlig ikke bare historisk høje – de er også historisk uforudsigelige.

”De tyske bulk-smørpriser er faldet med cirka 30 procent siden i sommers – og det er aldrig sket så hurtigt før, selvom niveauet nu ikke er historisk lavt. Skummetmælkspulver er også faldet 15 procent – men ser vi på hele årets gennemsnit, har vi stadig de højeste priser nogensinde,” lægger Per Godsk Nielsen ud og fortsætter:

”Men vi har også set, at økologisk mælk i højere grad har holdt prisen. I Holland er den konventionelle pris faldet med 13 procent, mens den økologiske mælk er steget en anelse. Generelt har vi også en forventning om, at øko-præmien fortsat vi vil være der.”

Nærmere kommer vi ikke en prognose den dag, og efter en spørgerunde om vidt og bredt slutter mejeri-direktøren af med et opløftende budskab:

”Det er positivt, at den økologiske merpris bliver bedre. Det giver perspektiver i forhold til at kunne drive en økologisk mælkeproduktion. At kunne lave generationsskifter og foretage investeringer som økologer. Der skal være vilje, lyst og en holistisk tilgang til økologisk produktion – men der skal altså være økonomi bag.”