Ribe Dyrskue ser frem mod 2021

Udgivet d. 08-04-2020

Regeringens forbud mod alle større arrangementer i sommer rammer også Ribe Dyrskue

- Det er brandærgerligt, at alle går glip af en god dag på Hovedengen i Ribe, men der er ikke noget at stille op, siger Karen Kjær, der er formand for Sydvestjysk Landboforenings dyrskueudvalg.

Muligheden for at udsætte dyrskuet til september blev kort overvejet, men hurtigt opgivet. Til den tid er der risiko for, at Hovedengen er for våd, forklarer Karen Kjær.

Alle stande på pladsen var i år så godt som udsolgt, men nu er alle orienteret om aflysningen, ligesom alle dyreudstillere fra 2019 modtager en mail med beskeden.

Ribe Dyrskue har de senere år haft 8-9.000 besøgende.

- Økonomisk får vi da en lussing, for der er allerede brugt mange timer på forberedelse, fortæller Karen Kjær, men hun er mere ked af at skuffe alle dem, der havde glædet sig til at vise noget af alt det frem, som landbruget kan.

Men i 2021 er Ribe Dyrskue klar igen den sidste fredag i juli måned. Og det er helt sikkert!

Karen Kjær, Ribe, er formand for dyrskueudvalget under Sydvestjysk Landboforening.

Ribe Dyrskue

Ribe Dyrskue arrangeres af Sydvestjysk Landboforening og er et af landets ældste dyrskuer.

Første dyrskue blev afholdt i 1865.

Dyrskuet afvikles altid den sidste fredag i juli måned på Hovedengen foran Ribe.


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere

Cookie- og privatlivspolitik på www.sagro.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere

Jeg accepterer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdateret med SAGROs nyhedsbrev.
Du får information om præcis de emner, der interesserer dig.

Hvad siger du ja til?
Jeg ønsker ikke at se denne popup længere