Velbesøgt markvandring hos SN Agro

Udgivet d. 14-06-2022

Rigtig mange var mødt op for at høre om den spændende bedrift ved Brande

Flere end 60 tog imod invitationen fra Herning-Ikast Landboforening, og var mødt op til markvandring hos Jacob og Jens Jørgen Hansen for at få et indblik i bedriften og den aktuelle situation i marken.
Hovedafgrøderne på SN Agro er korn og kartofler, og der blev blandt andet set på præcisionslandbrug med gradueret gødskning.

 

Far og søn tog godt imod de mange fremmødte.

 

Aftenen startede med et kig på ejendommens to-årige Faunastriber, som Jacob selv syntes var meget vellykkede. De snoede sig flot i den nye skovrejsning, og giver både skjul og føde til insekter, fugle og dyr.

Efterfølgende gik turen videre til en vårbygmark, hvor fordelingen af Fertigro ikke var gået helt som ønsket ifølge Jacob - men det lignede nu stadig en flot vårbygmark.

 

Jacob selv var ikke helt tilfreds med fordelingen af Fertigro i vårbygmarken.

 

På hvedemarken overfor var der benyttet graduering af kvælstof, og det havde givet en rigtig flot jævn mark. Det var en af de nye ting der var blevet implementeret i år, primært på baggrund af at spare efterafgrøder, men samtidig er det også fagligt spændende at nørde i.
Det er samtidig med til at give plads til nogle frivillige kvælstof-fikserende efterafgrøder, som gerne skulle give en besparelse i kvælstofindkøb næste år.

 

Flot hvedemark med graduering af kvælstof

 

SAGROs Anette Møller Sørensen kom godt rundt om både vårbyggen, hveden og afslutningsvis kartoflerne. Hveden står overfor den afsluttende akssprøjtning, og det samme gør sig gældende ved vårbyggen flere steder. Kartoflerne har fået, eller får, den første skimmelsprøjtning sammen med en randbehandling mod tæger. Efterfølgende er det cikader der skal bekæmpes i hele marken.

SAGROs Anette Møller Sørensen i kartoffelmarken.

 

Afslutningen foregik i maskinhuset med pølser og kaffe, og med en god gennemgang af det nye emne ESG, som er kommet for at blive. Her skal specielt lavbundsjorde hjælpe os med at nå målet omkring mindre udledning af CO2.

Alt i alt en hyggelig aften med faglig viden og uformel snak over grillen.


Se videoen fra aftenen herunder.

OM SN AGRO

- 900 ha
- 500 søer
- 18.000 smågrise
- 6.000 slagtesvin
- Ejes af Jacob og Jens Jørgen Hansen


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere