Den nye særlov for fordrevne ukrainere - hvad skal man være opmærksom på?

Udgivet d. 21-03-2022

Vi har her i kort form samlet fakta om den nye særlov, og hvad man skal være opmærksom på som arbejdsgiver.

Vi har her i kort form samlet fakta om den nye særlov, og hvad man skal være opmærksom på som arbejdsgiver.

Man kan desuden finde yderligere information om krisen i Ukraine på virksomhedsguiden her.

Hvem kan få opholdstilladelse efter særloven?

Man kan få opholdstilladelse efter særloven hvis man er ukrainsk statsborger eller har status som flygtning i Ukraine og:

  • er udrejst fra Ukraine den 24. februar 2022 eller senere.
  • opholdt sig i Danmark eller havde opholdstilladelse i Danmark den 24. februar 2022.

Ukrainske statsborgere der i forvejen har opholdstilladelse på en anden ordning
Ukrainske praktikanter og fodermestre, samt medfølgende familie kan også søge om ophold efter særloven, selvom de allerede har en opholdstilladelse på en erhvervsordning. Bemærk at SIRI skal orienteres, hvis opholdsgrundlaget ændres til ophold efter særloven og opholdsgrundlaget for erhvervsordningen bortfalder.

Hvordan søger man om ophold efter særloven?

Man skal udfylde et ansøgningsskema og booke tid til levering af biometri ved Udlændingestyrelsens borgerservice. Du kan læse mere om ansøgningsprocessen her.

Jobstart

Udlændinge der har søgt om ophold efter særloven må IKKE starte i arbejdet før de har fået opholdstilladelsen. Beskæftiger man en udlænding der ikke har ret til at arbejde, sanktioneres overtrædelsen med betydelige bøder. 

Hvilke krav er der til løn- og ansættelsesvilkår?

Der er ikke krav om særskilt arbejdstilladelse for personer der opnår opholdstilladelse efter særloven. Det vil sige at personer, der får tildelt ophold efter særloven, er ligestillet med danske statsborgere i relation til løn- og ansættelsesvilkår.

For landbrug uden overenskomstaftale kan fastsættelse af løn og ansættelsesvilkår derfor aftales individuelt og frit mellem arbejdsgiver og medarbejder. De løn- og ansættelsesvilkår der tilbydes, bør dog ikke afvige fra lønniveauet for øvrige medarbejdere med samme kvalifikationer og arbejdsopgaver - de samme opgaver, den samme løn.

Bemærk at det har stor politisk bevågenhed, om arbejdsgivere misbruger den nye lovgivning
til løndumping af deres eksisterende ukrainske medarbejdere.

Mulighed for IGU-forløb

Personer fordrevet fra Ukraine, har adgang til at deltage i Integrationsgrunduddannelse (IGU) for at understøtte, at de hurtigt integreres og kommer i arbejde. Hvis du ønsker at høre mere om hvordan du kan tilrettelægge et IGU-forløb på din virksomhed, kan du kontakte din kommune.

Hvor længe gives der ophold på baggrund af særloven?

Opholdstilladelser tildelt efter særloven vil i første omgang være tidsbegrænsede til den 17. marts 2024.

Kontakt os

Få et godt råd fra en rådgiver

Lisbeth Skodborg Larsen Lisbeth Skodborg Larsen Løn- og HR-rådgiver 96296663 20125480


Tilmelding til nyhedsbrev


Indlæs flere relaterede artikler

Samarbejdspartnere