Der er mange veje ind i landbruget

De fleste har nok en forestilling om, hvordan en landbrugsskoleelev ser ud og opfører sig, men de fordomme kan man roligt pakke fint sammen og smide ud til højre. Det mener i hvert fald forstander på Grindsted Landbrugsskole Erik Friis Møller.

”Landbrugsuddannelsen har gennemgået en markant udvikling i de seneste år, og sammensætningen af vores elever er i dag mangfoldig. De kommer med vidt forskellige baggrunde og interesser i langt højere grad end tidligere. En større og større del af eleverne er opvokset i byen, og med indførelsen af EUX-uddannelsen blev der åbnet op for endnu flere unge, som kunne se en ide i at tage en landbrugsuddannelse,” forklarer Erik Friis Møller.

Også antallet af piger på Grindsted Landbrugsskole er støt stigende, og i dag er hele 30% af eleverne piger. En af dem er 19-årige Natja Sørensen, som er i fuld gang med uddannelsen til EUX Landmand.

”Jeg havde en god UU-vejleder, som fik mig guidet ind på EUX Landbrug, da jeg virkelig var i tvivl om, hvad jeg skulle efter 10. klasse. Og det råd har jeg bestemt ikke fortrudt, at jeg fulgte. Det passer mig rigtig godt at kombinere det praktiske og det faglige, som vi gør på EUX,” fortæller Natja.

Hun er ikke helt uvant med livet på landet, da hun er opvokset på et nedlagt landbrug ved Bække, og hendes far arbejder som landbrugsmaskine mekaniker, og hendes bedsteforældre drev landbrug.

”Det frie arbejdsliv, hvor man er i bevægelse, er lige mig, og som landmand har man i den grad en alsidig arbejdsdag, hvor ikke to dage er ens. Jeg har lige været i praktik på en grisegård, og arbejdet med grisene var virkelig interessant. Men jeg er åben for det hele, og kan også lide at være i marken, og opleve det team-sammenhold der er, når man f.eks. høster, det er fedt,” understreger hun.

Natja bliver færdig med sin EUX i sommeren 2027, og hvor uddannelsen skal føre hende hen, er hun ikke afklaret med endnu.

”Når jeg bliver færdig, så har jeg jo både en studentereksamen og landbrugsuddannelsen med mig, så den åbner mange muligheder for mig. Måske forfølger jeg drømmen om at blive selvstændig, men jeg kunne også finde på at søge ind på dyrlægestudiet,” fortæller Natja.

Den klassiske vej med afstikker til Australien

På Grindsted Landbrugsskole kan man også møde Filip Møberg. Han betegner sig selv, som den klassiske landbrugsskoleelev. Han er født på et landbrug, har så længe han kan huske hjulpet sin far med grisene i stalden og siddet med i traktoren på markerne omkring barndomshjemmet i Hejnsvig. Nu er han snart færdig med uddannelsen som Produktionsleder på Grindsted Landbrugsskole, og planerne for fremtiden ligger fast.

”Jeg har nok altid vidst, at jeg ville være landmand og overtage gården fra min far. Da jeg gik i folkeskole, kunne jeg ikke komme hurtigt nok hjem for at hjælpe til på gården, jeg elskede det simpelthen. Efter to år på efterskole, som ikke handlede om landbrug, var jeg stadig overbevist om, at jeg skulle på landbrugsskole. Det er alt ved arbejdet på et landbrug, som jeg synes er spændende, og det vilde er jo, at man skal være god til alle elementerne på et landbrug for at få succes, både arbejdet med dyrene i stalden, økonomien på bedriften og arbejdet med markerne,” forklarer Filip.

For ikke at gro helt fast hjemme på gården, tog han sidste år med en kammerat til Australien for at arbejde på en gård og samtidig opleve den del af verden.

”Jeg synes, at det er mega-vigtigt at komme rundt og samle erfaring, inden jeg bliver selvstændig, derfor tog jeg til Australien, og jeg har også været på forskellige gårde i mine praktikker. Jeg regner med at søge et driftslederjob, når jeg bliver færdig her på skolen til februar, så jeg kan høste noget ledelseserfaring, inden jeg selv står med hele ansvaret for en gård,” fortæller Filip.

Rekord mange vil være landmand

På Grindsted Landbrugsskole har man haft et stabilt antal elever de seneste fem år, og det på trods af, at landbruget i Danmark står overfor en kæmpe omstilling med bl.a. den grønne trepart. Samlet set er 4.000 unge lige nu i gang med landbrugsuddannelsen, hvilket er det højeste antal i mange år.

”Søgningen til landbrugsskolerne viser jo tydeligt, at de unge stadig interesserer sig for at producere fødevarer. Men mange af dem har også andre bevæggrunde end tidligere til at søge ind i landbruget, nemlig ønsket om at producere langt mere klimavenligt end tidligere. Dem gør vi klar til at modtage i større stil, da vi planlægger at skabe et fantastisk ’innovativt levende laboratorium’, som bliver elevernes ’klasseværelser’ fremover. Her vil eleverne starte deres eksperimenter med nye afgrøder, og så derfra kan de tage dem med ud i en forsøgsmark, hvor de har adgang til den nyeste teknologi inden for maskiner, så de f.eks. kan bruge robotter til ukrudtsbekæmpelse, præcisionsgøde osv.. De unge vi sender ud i erhvervet, vil fremover i højere grad skulle agere som grønne arealforvaltere. Men fælles for alle vores elever er, at de drømmer om at producere gode fødevarer og jagten på det frie arbejdsliv,” siger Erik Friis Møller.

Rummelig uddannelse

18-årige Mikkel Møller fra Hedensted startede sin karriere i landbruget allerede i 6. klasse, da han ikke passede ind i den folkeskole, han gik på. Derfor fandt hans mor en kvæggård, som var parat til at tage Mikkel i skolepraktik fire dage om ugen.

”Jeg har ret meget ADHD og krudt i røven, så jeg passede ikke ind i folkeskolen, og var altid udenfor døren. Så skolepraktikken på gården var virkelig fedt for mig. Friheden ved arbejdet på en gård passer mig helt perfekt, det at man aldrig laver det samme, det kan jeg godt lide. Skolearbejdet på landbrugsskolen fungerer også godt, så landbrugsuddannelsen er perfekt for mig,” fortæller Mikkel Møller.

Hans interesse ligger fortsat hos malkekøerne, men hvad fremtiden bringer efter uddannelsen, det har Mikkel ikke taget stilling til.

”Nu koncentrerer jeg mig bare om at blive færdig, og så tager jeg en dag ad gangen, så ser vi, hvad der sker,” griner han.